Årsmøde den 18. oktober

Traditionen tro holder vi årsmøde med gule ærter med flæsk, kogt medister og proppens hjemmerørte sennep kl. 1900 med efterfølgende årsmøde kl. 2000.

Du finder dagsordenen i seneste nummer af ØlEntusiasten.

Alle medlemmer af lokalafdelingen kan opstille som formand/næstformand lige indtil afstemningsproceduren påbegyndes, ligesom man kan vælge kun at stille op som medlem af bestyrelsen/aktivitetsudvalget.

Gyldigt medlemskort skal medbringes for at deltage og stemme på årsmødet.

Mød op med friske forslag til nye aktiviteter, som du også gerne kan stå for at gennemføre. Enten som medlem af aktivitetsudvalget eller som ekstern arrangør ;-)

Prisen for de gule ærter er kr. 100. Øllet må du selv købe i baren. Efter årsmødet har vi fundet lidt forskelligt til smagning. Deltagelse i smagning koster kr. 50.

Hvis du ønsker at tage en gæst med for at se, om et medlemsskab er interessant, så betaler din gæst ikke for øllet til smagningen - kun kr. 20 til proppen. Prisen på de gule ærter er kr. 100, som ligeledes betales til proppen.

Tilmelding via formularen ved mail til leif.kjoeller(at)remove-this.ale.dk senest onsdag den 12. oktober!

 

ØJ-Dag den 4. november

Den 4. november er det igen tid til Ølentusiasternes J-Dag.

Vi markerer dette med et arrangement sammen med proppen, hvor vi vil få serveret ribbenssteg sammen med sæsonens nye øl. Mere senere!

 

Færøsk øl

På medlemsmødet den 20. september fortalte vores lokale medlem Jacob Sjúrður Hansen om færøsk med tilhørende eksempler.

Følgende blev smagt:

1) Föroya Bjór Ydun Rabarbubjór, 4,6%, frugtøl.
2) Föroya Bjór Pilsnar (Veðrur), 4,6%, pilsner.
3) Föroya Bjór Gull, 5,8%, stærk lager (Guldøl)
4) Föroya Bjór Slupp Öl, 5,8%, stærk vienna. type.
5) Föroya Bjór Black Sheep, 5,8%, mørk lagerøl.
6) Föroya Bjór Sct. Brigid Blond, 5,8%, belgisk ale a la belgisk blonde stilart.

 

Vel mødt til Årsmødet!

Bemærk at tilmeldingsfristen til gule ærter er allerede på onsdag!

Højt Efterårsskum!

Leif Kjøller & Michael Griebel