Italiensk aften

Med mere end 250 mikrobryggerier i Italien synes vi, at det er på tide, at vi smager på lidt af øllet derfra.

Så medlemsmødet tirsdag den 16. oktober kl. 20:00 vil indeholde en smagning af italienske mikrobryg præsenteret af en kender af disse.

Mødet holdes på Proppen, Hovedgaden 27 i Birkerød.

For at komme i den rette stemning vil der være mulighed for spisning af italienske småretter kl. 19:00:

Italienske frikadeller af oksekød.
Serano skinke viklet om melon
Div. oste og pølser med chonichons
Hjemmebagt focciabrød og baugette
til slut tiramisu

Prisen for maden er kr. 120 og for smagningen kr. 80.

Tilmelding senest søndag den 14. oktober på tilmelding.birkeroed(at)remove-this.gmail.com eller til svend.mikkelsen(at)remove-this.ale.dk

 

Resume fra årsmødet

Vi var 20 medlemmer til årsmødet, som blev afholdt på proppen i Birkerød den 18. september efter en gang gule ærter.

Regionsformand Charlotte Pedersen fik hvervet med at dirigere os gennem agendaen.

Leif Kjøller fortalte om arrangementerne og aktiviteterne siden sidste årsmøde. Beretningen kan læses her.

Da Leif har fået en mere kommerciel indstilling til øllets verden, stillede han ikke op til valg som formand.

Årsmødet valgte Svend Mikkelsen og Tam Mordhorst som tillidsmænd, Svend som formand.

De to får støtte af det hidtil største aktivitetsudvalg, der nu er på 5 medlemmer ud over de to tillidsfolk: Jette Ebro, Henriette Høgsted, Michael Griebel, Bjarke Christensen og Leif Kjøller. Hermed er der sikret god støtte til de nye.

Årsmødet sluttede med at takke Leif Kjøller for hans næsten 10 år som formand/næstformand for lokalafdeling Birkerød.

Leif foreslog, at der bliver brygget en lokalafdelingsøl til fejring af lokalafdelingens 10 års fødselsdag den 23. januar 2013. Forslag til øltype modtages indtil udgangen af oktober.

 

Nyt fra Aktivitetsudvalget

Aktivitetsudvalget afholdt sit første møde mandag den 24. september.

Resultatet blev forslag til en række arrangementer, som du meget snart kan finde her.

 

Vi glæder os til at se mange til vores arrangementer

Som relativt nye går vi til opgaven med at skabe spændende og hyggelige rammer for vores medlemsmøder og -aktiviteter med stor entusiasme og energi.

Vi er glade for, at den gamle bestyrelse vil hjælpe os og ser frem til mange gode smagninger i vores lokalafdeling.

Vi vil også være glade for alle medlemmerns forslag og kommentarer, så vi forhåbentligt kan lave arrangementer, som medlemmerne er glade for at deltage i.

Vil vil gøre vores bedste med støtte i det gode øl.

Nyvalgt Skum

Svend Mikkelsen & Tam Mordhorst