Kulturel Pubcrawl 24.08.2013.
Med Flemming Eriksen
Programmet ser i store træk således ud:
B-toget afgår fra Birkerød Station kl. 10.26 (så må man selv regne ud hvornår det afgår fra Holte og Lyngby). Vi ankommer til Nørrebro Station kl. 10.58.
Det er en lang rejse - mere end 30 minutter uden øl! så vi iler over til Hvepsereden og får en kølig håndbajer.
Derfra går vi over til Den Røde Plads og indtager en let brunch til 129 kr. ex. øl, - men de har Leffe på fad.
Dejligt mætte tager vi en frisk tur gennem Nørrebroparken til Stefan Hus og nupper en ½ fad, der skal nemlig være plads til et par smagsprøver på den anden side af gaden hos Mikkeller & Friends. Hvis du synes, at nørdet øl er døden, så pas på, vi fortsætter gennem Assistens Kirkegård, hilser på nogle af kulturpersonlighederne dér, sniger os forbi Helligkors Kirke og ender nede i Griffenfeldsgade hos Øl snedkeren. Det er godt øl de laver dér, så det kan være vi trækker den lidt - men ikke for længe, vi har et par kulturstræk endnu.
Man har ikke været på Nørrebro uden at runde Blågårds Plads. I fald nogle har fået vabler eller andre skavanker på turen så får vi dem repareret på Blågård Apotek, de har nu 18 haner - det er ikk' så ring' endda'.
Vi slutter turen hos alle tings moder - Ølbaren i Elmegade. Så har vi vandret 3 km og 440 m, så det er i orden at hoppe på en Femmer derfra til Nørreport Station - og hvis der lige er smuttet et B-tog kan vi jo tage en porter fra kassen ovre på Nørreport Bodega - Wibroe forstås.
Jeg har beregnet turen til at vare 5 timer og 8 minutter, +/- 2 timer. Hvis jeg har regnet rigtigt, og jeg i øvrigt kan finde der ned, så fortsætter jeg med toget den modsatte vej, der Køge Øl dag i Hugos Gård.
Du betaler selv dit forbrug undervejs, men aht. bestilling af bord er tilmelding nødvendig senest 18. august til. Husk Medlems nr.
Ps. vi kan max være 20 stk. så det er først til mølle.
|
| ||||||
eller |
| ||||||
|
|
© Copyright Danske Ølentusiaster