Carsten Berthelsen
 
 

Carsten Berthelsen

Over 50 medlemmer fyldte Det Bruunske Pakhus, næsten til bristepunktet. Jo, Carsten Berthelsen er berømt både som forfatter og foredragsholder, der kan trække fulde huse.
Af hans værker kan bl.a. nævnes: Ølrejsen – en rejse i øl og kultur – og ølkultur, Ølrejsen til Prag, Ølrejsen til Berlin, Øl - for enhver smag og 24 øl du skal smage før jul.

Inden Carsten gik ”på” måtte vores egen Karsten (formanden) lige have ordet. Vores web-master Rudy, der lægger et stort arbejde i at præsentere vores hjemmeside www.ale.dk (klik på ”Regioner og Lokalafdelinger” og så naturligvis Fredericia), var blevet hyldet på det seneste distriktsmøde. Foreningen kvitterede derfor ved at overrække Rudy en stor flaske Mikkeller juleøl (sekretæren, der naturligvis har smagt den kan for egen regning tilføje, at det er en pragtfuld IPA, men den har dog ikke meget med jul at gøre – ud over etiketten).

Carsten Bertelsen er en særdeles morsom og inspirerende fortæller og han lagde godt ud  ved omgående at få folk til at ligge flade af grin over noget så seriøst som godt øl.

At han intet havde til overs for tyndt maskinfremstillet øl, som man køber i små dumme dåser syd for grænsen, og som løber gennem legemet uden at der gøres nogen modstand, lagde han slet ikke skjul på. Dette foredrag var simpelthen en hyldest til det gode øl, fra de små mikrobryggerier både i Danmark men også i det øvrige Europa primært England og Belgien. Opskriften var simpel: lyst øl er til de lyse dage og godt mørkt øl er til den mørke tid.

Der blev lagt ud med de første smagsprøver af Peters Jul fra det lille familiebryggeri Grauballe ved Silkeborg. Øllet er en overgæret strong ale på 7% (27 IBU og 16% Plato). Det er Pale Ale malten der giver den flotte farve til det røde øl.

Der var naturligvis små anekdoter til samtlige øl, men vi fik også en indsigt i de tal der ofte står oplyst på en øl omkring IBU og Plato.

Specielt i Tjekkiet oplyser man ofte kun % Plato og ikke alkoholprocenten. Plato er et udtryk for indbrygningsprocenten eller med andre ord, hvor højt sukkerindhold der er i urten før man tilsætter gæren. En almindelig pilsner er på typisk 11-13% Plato hvorimod det gode stærke øl, vi drak, lå omkring 16-18% Plato.
Så har man drukket en tjekkisk øl på 12%, skal man være ganske rolig, man kan stadig køre hjem.

IBU (International Bitterness Units) er en måleskala for bitterheden. Desto højere IBU desto mere bitter er øllet.

Så gik turen over dammen til England hvor vi skulle smage den legendariske Imperial Stout. Fuldstændig sort som natten med en alkoholprocent på 7. 40 IBU og 17% Plato. Carsten fortalte, at der rundt om i det danske kongerige var oprettet flere Stout dame-klubber indenfor DØE. Vores ”egne” piger holdt sig heller ikke tilbage, og nikkede anerkendende, da de mørke dråber løb gennem svælget.

Det helt sorte øl kaldes enten porter eller stout. Porteren var i øvrigt betegnelsen for ham der arbejdede på de engelske havne og som bar øllet ud til værtshusene. Det var et respektfuldt men også hårdt arbejde og til porteren skulle der laves en stærkere øl.
En porter SKAL være på minimum 6%. Støder du på én med en alkoholprocent på under 6 - så hæld den ud!
En stout skal være på min. 7%.

Imperial Stout kom det til at hedde, fordi russiske Katharina den Store ønskede engelsk stout til sine skaldyr. Flere andre bryggerier har siden hen lavet Russian Imperiale Stouts (bl.a. det lille lokale fantombryggeri Bystedgaard Bryghus).

Næste bekendtskab blev den belgiske overgærede blonde Struise Tsjeeses på 10% (35 IBU og 22% Plato) fra det vest-flanderske nørdede De Stuise Brouwers. Carsten kunne varmt anbefale en øl tur til Belgien bl.a. til Poperinge hvor der omkring det stedlige rådhus ligger ikke mindre end 11 værtshuse. Så er der dømt pub-crawl på det yderste af neglerødderne.

Næste øl var Delirium Christmas ligeledes på 10%. En belgisk strong ale på 30 IBU og 22% Plato.
Etiketterne varierede men temaet var en lyserød elefant iført kælk, skøjter, ski etc. Man startede med at brygge den på 7%, næste år 8%, sidste år var den på 9% og i år altså 10%. Der var stor respekt og forståelse for navnevalget.

Den kan bl.a. nydes på et af de mange værtshuse i Bruxelles, der om noget er øl-mekka no. 1. Her bydes på over 2000 forskellige slags øl.

Efter en kort pause, hvor der bl.a. blev handlet en del øl-bøger hos foredragsholderen, der herefter måtte melde udsolgt, startede vi igen hårdt ud. Denne gang tilbage til Danmark, hvor to unge gutter på Amager Bryghus, er tro mod de gamle opskrifter og vi smagte en fortræffelig Imperial Hvidtøl på 8% (15 IBU og 18% Plato). Den indeholdt en del røgmalt og vil passe fortrinligt til grøden eller ris a’ la manden.

Der blev igen udbragt en skål og vi fik historien om, hvorfor det hedder skål. Når øllet, i gamle dage, blev ”båret til” lå der en skål og hvilede ovenpå urten. Det var af denne skål at først herremanden eller bonden drak, og derefter de øvrige beboere eller gæster nedad i hierakiet.

I gamle dage skulle der altid stå lidt øl tilbage fra juletønden indtil påske. Det blev naturligvis meget bittert og det er derfra man har talemåden ”den bitre ende”.

Dengang sagde man også, at man ”drak jul”, det blev som bekendt til at ”fejre jul”.

Alt blev fejret i øl. Således havde Carsten også beviser for, at når kvinden havde født drak man ”barns øl”, for at fejre den nyfødte. Dette blev så senere omskrevet til ”barsel”.

Det var, som altid, konen i huset der bryggede øl – også sit eget ”barns øl”. Dette skulle naturligvis nås at blive færdigt før hun skulle føde, så der var til gæsterne.
Næstsidste øl var den fantastiske Gouden Carolus Christmas på 10,5% fra Brouwerij Het Anker i Belgien. En overgæret massieve ale på 22 IBU og 22% Plato. Der kom der virkelig varme til tæerne. Den skal tages ud af øl-køleskabet og åbnes ca. 15 minutter før den bør drikkes.

Den korrekte serveringstemperatur er 8-9 grader. ”Er det krukket” spurgte Carsten? ”Ja fan’me” svarede han selv. ”Nu har vinnørderne skabt sig i mange år – nu er det vores tur!”.

Bryggeriet ligger i Mechelen nær Antwerpen, der atter kunne få vores foredragsholder til at falde hen i bar begejstring for de mange seriøse værtshuse der er i byen. Specielt omkring katedralen er der masser. Skulle man f.eks. lande på ”Anker”, ”så kommer man aldrig videre”.

Carstens kort: The Belgian Beer Routes, blev fremvist og man kunne se, at det havde været i brug ”nogle” gange. ”Der er ca. 140 bryggerier i Belgien og personligt mangler jeg ikke at besøge ret mange af dem”, kunne Carsten afsløre. De 140 bryggerier producerer tilsammen omkring 3000 forskellige øl.

”Det værste ved Bruxelles er dog de mange mænd der står og græder i lufthavnen, når de skal hjem”.

Tiden var desværre kommet til den sidste øl: Bush (Scaldis) Noël på ikke mindre end 12% (33% Plato). Det var en overgæret Barley Wine fra Brasserie Dubuisson. En voldsom humlet sag på ikke mindre end 45 EBU. Denne øl er ikke nødvendigvis en dele øl - i hvert fald ikke med hvem som helst. Carsten anbefalede den til, når tante Oda var sendt hjem juleaften og alle stearin lysene var slukket, så havde far fortjent en Bush Noël. Den ser uskyldig ud – men det er den ikke. Når Bush Noël er tom – skal far i seng.

Begrebet Barley Wine opstod under Napolens krigen. Ingen engelsk gentlemen med en smule respekt i livet, kunne finde på at drikke franske vine. Så de bedste brygmestre fik til opgave at brygge en øl på så stærk en urt, at den minder om vin. Og det gjorde man så.
Resultatet blev: Barley Wine.

En fantastisk aften var gået på hæld. Lattermusklerne blev konstant rørt, de fleste af os blev en del klogere og så fik vi smagt en masse dejligt øl.

Som referent skal jeg beklage, hvis stavemåderne på steder og værtshuse ikke er helt korrekt.

God jul og højt juleskum.

 

Her arbejdes

Referenten på arbejde
Carsten på arbejde
Tex forsøger at ligne en, der er på arbejde

Og så er det JUL

GLÆDELIG JUL