Tur til Bruxelles Juni 2011

Årets udlandstur i Danske Ølentusiaster i Fredericia var henlagt til Mekkaet for ølnydere: Belgiens hovedstad Bruxelles.
Optakten til turen blev holdt på det sidste medlemsmøde, hvor Freddy Blak fortalte om Øloplevelser i Bruxelles. Med disse, frisk i erindring, var der nok at tage fat på.
Vi mødtes et par dage forinden hos Pia & Tex for at planlægge turen. Det var hurtigt overstået, så vi hyggede os i stedet med noget godt belgisk øl.
Onsdag aften samledes vi og kørte i kortege mod første pitstop i Tyskland, hvor vi efterhånden ikke blot har stamværtshus, men også stambord. Og så gik det ellers sydvest over. Vi fik sovet 1½ time i bilen, så vi var tidligt fremme på hotellet i Bruxelles. Og hvilket hotel, Pia havde reserveret til os. Bedfort Hotel lå ikke blot få minutters gang fra Grand Place (hvis man da ellers fulgte den korteste rute og det viste sig senere ikke altid lige nemt). Det var simpelthen luksus lejligheder vi havde fået på 80-100 kvm. med flere soveværelser, køkken og en stor stue.
Modsat vores tur i Prag, hvor vi for det meste gik samlet, gik vi i Bruxelles i små grupper på kryds og tværs, så oplevelserne har naturligvis været forskellige og for deltagerne, måske ikke alle identificerbare i dette referat.
Kl. 9.00 entrerede første gruppe den berømte og utroligt smukke Grand Place for at drikke morgenmad på La Brouette. Efter den lange tur trængte vi til en solid gang breakfast ledsaget af h.h.v. Rodenbach og Triple Karmeliet.
Den traditionelle sms blev afsendt til formanden, hvor man takkede for hans manglende deltagelse, og så skulle vi ellers i gang med at smage det gode belgiske øl. 
Når man har sagt øltur i Bruxelles, siger man naturligvis også Delirium, der åbnede i 2004 og med det samme slog verdensrekorden i det største udvalg af øl.
Efter at have hilst på Menneken Pis’ lillesøster, Jeanneke Pis, der er placeret lige overfor Delirium, blev en af de ansatte udenfor spurt om, hvornår stedet åbner. ”Om en times tid, kl. 10.00” lød svaret. Jamen, kl. er 10.15? ”Nå men, så har vi åbent” og lystigt listede vi i kælderen i den store øl-hule.
I dag kan man få omkring 2500 forskellige øl på stedet. René tog udfordringen op og havde en ”ønskeseddel” med hjemmefra, som han lod den hårdtprøvede tjener gå i kælderen efter en del gange. René fik da også smagt nogle af sjældnere og prismæssigt pebrede øl, der omgående blev noteret på Ratebeer, hvor han i dag har ratet omkring 7500 øl.
Bedre bliver det ikke. Vores i øvrigt engelske øl-tjener, var utroligt vidende om det øl han solgte. Han havde en helt speciel måde at åbne øllene på, med albuen i en vinkel på 45 gr., blev kapslerne nærmest slået af flaskerne. Bestilte man noget, som også faldt i hans smag, nikkede han anerkendende og tilføjede ”good choise”.
Vi smagte bl.a. Delirium Tremens fra fad, Bush Nöel, Morthal Christmas, Artevelde Grand Cru og Tex fik en Geuse fra 1978.
Ølkortet i A4 størrelse var på 236 sider, som flere af os naturligvis var nødt til at købe med hjem.
Kort før vi skulle til at forlade stedet, måtte Søren træde af på naturens vegne, og da han kom tilbage var hans tre øl, med kun lidt tilbage i hvert glas, blevet fjernet. Da han spurgte tjeneren om han havde fjernet dem svarede han: ”My mistake”, og hældte straks 3 helt nye øl op af samme slags. han fjernede slatterne af, med ordene ”I just want you to be happy at Delirum”. Se det var service.
Efter en del hyggelige timer på Delirum, skulle øjnene atter vænne sig til dagslyset.
Vi var blevet advaret mod at spise ”moulet et frites” i kvarteret omkring Slagtergaden. Vi gjorde det nu alligevel og måtte efterfølgende konstatere, at vi nok skulle have fulgt advarslen. Det var ikke imponerende.
Lidt lækkertørstig var man naturligvis stadig, så vi fandt vej til det nok mest underlige værtshus jeg til dato været: Le Cerceuil (ligkisten), der ligger i en sidegade til Grand Place. Der er næsten kulsort i lokalet. På væggene hænger gamle bårebuketter, og bordene er ligkister, et af dem indeholdende et skelet. Vi bestilte en omgang ”Draculas sæd”.
Et andet af byens berømte steder, også med et bizart navn stod for at skulle besøges: La Mort Subite (den pludselige død), der ligger i arkaden Saint Hubert. Hvis man ikke allerede havde fået smagt spontantgæret øl, så var der nu chancen, idet vi fik et glas af deres egen Mort Subit X-treme Kriek. Nogle var fuldstændig solgte til denne syrlige kirsebær smagsoplevelse, og andre konstaterede, at nu var den smagt.
Vi havde på nuværende tidspunkt været en del øl igennem og nogle fandt det formålstjenligt at nappe et par timer på øjet på hotellet inden aftensmaden. Nogle valgte efterfølgende at stå op og gennemføre dette projekt – andre valgte at være friske til dagen efter og oplevede således ikke torsdag aften i Bruxelles.
Men hen ad fredag morgen/formiddag var der atter samling. Første kulturelle indslag var et smut forbi den berømte Manneken Pis, eller ”den lille satan”, som den hurtigt blev døbt. Herefter startede vi blidt op med en Keizer Karel eller Tongerlo på Le Faugon.
Tja, vi måtte igen overgive os til Delirium, hvor den bl.a. stod på St. Martin – udnævnt til verdens bedste Abbey, Delirium Nocturnum, La Chouffe Dobbelen IPA Tripel, Waterloo Triple, Buffalo Stout og Forestinne. Tex prøvede sågar en Cookie Beer, der smagte lige så forfærdelig som den lyder.
Pludselig kom Søren storsmilende over hele hovedet med et par ”beer cocktails”, noget jeg personligt ville have forsvoret nogensinde skulle igennem mit svælg, men La Merveilleuse De Rochefort – bestående af Rochefort 10 og 5 cl. Porto Rouge, smagte intet mindre end fantastisk.
Glassene gik rundt på kryds og tværs, så vi fik smagt ualmindeligt meget godt øl.
Atter i gaden og på Au Brasseur Monasteny blev der smagt Maredsous, der blev serveret i lerkrus.
Der var sågar også noget der hed Lille Delirium, hvilket vi naturligvis også måtte prøve. Dette skal på det kraftigste frarådes og Delirium burde fratage dem navnet omgående. Øllet var udmærket. Vi fik bl.a. en Brewdog Paradox – whisky cask aged imperial stout, men de kvindelige tjenere vidste absolut ingenting om øllet og i øvrigt god ølkultur.
Så vi hastede videre af de smalle gader. Trods vores ikke alt for positive oplevelse med ”moulet et frites” dagen før, skulle Bruxelles have en chance mere. Man bestod på Brasserie Roue d’or. Det var nogle fantastiske muslinger, serveret i små kobbergyder.
Delirium består af hele 3 etager, hvor den øverste kaldes humleloftet – ikke uden grund i øvrigt. Dette måtte prøves og vi smagte bl.a. Snake Dog IPA og Campus Premium.
Da aftenmørket faldt på, faldt vejen forbi Poechenellekelder, lige overfor Manneken Pis, hvor vi nød en Jacob Triple. Det var også her de afslørende ord, faldt fra Tex’ mund: ”Jeg syntes en Sommersby er fantastisk…..øhh jeg mente en Strongboe”.
Efter atter en dag mættet af godt belgisk øl, gik turen tilbage mod hotellet. Thi næste dag skulle vi atter mod vort fædreland.
Vi måtte dog lige en tur til et stort supermarked for at proviantere. Og der blev købt ind. De fleste Trappist øl og gode Tripler lå på mellem 0,9 og 1,5 euro pr. flaske. Det var til at holde ud, så allerede her hang min Mondeo Stationcar godt i fjedrene. Bedre blev det ikke, efter vi havde besøgt en stor øl-butik i Willems et godt stykke ude på landet. Hvor var der dog meget godt øl. Her kom bagagerummet virkelig på prøve, det samme gjorde vores evner til at pakke en bil optimalt. Vores øvrige bagage måtte omlæsses til Jan og Ejvinds bil.
Herefter gik det mod trappistklosteret Achel af snørklede småveje, der favorisere de lokale belgiske cyklister, der alle havde valgt at skulle på vejen netop på vores afrejsedag. Når temperaturen udenfor samtidig nåede op på 33 grader og vor aircondition i bilen valgte at tilte, så bliver tålmodigheden sat på prøve. Vi nåede dog Achel, der ligger klods op og ned af den hollandske grænse. Vi kunne hverken komme ind på selve klosteret – ej heller se brygfaciliteterne, men de havde en fantastisk butik, hvor de fleste af os – ud over det sidste øl, der kunne være i bilerne, også fik provianteret en del af de charmerende belgiske glas, der naturligvis ledsager deres egen respektive øl.
På Achel smagte vi den Achel, som munkene selv drikker og som man kun kan købe på selve klosteret. Den er noget mildere end de Achel øl, man kan købe.
Nu fremstår det i referatet vel sagtens som om, at det var noget af en druktur? Ingenlunde, for der var masser af kultur at se på; men som ølentusiast har jeg vurderet at læserne af dette referat er mindre interesseret i at læse om de mange seværdigheder – end at læse om det gode øl og lade sig inspirere heraf. For en tur til Bruxelles kan varmt anbefales, og der var fuldstændig enighed om, at vi skal af sted igen til dette øl-paradis, så snart førstkommende lejlighed byder sig.
Drøftelserne om, hvortil næste udlandstur skal gå, tog fart: Berlin, London…….?


De finurlige udtalelser, som der altid kommer på en sådan tur foreviges nedenfor:
Henrik: Man kan parkere udenfor bilen.
Tex: Der er ikke noget så glat som en panda.
Pia: Der er virkeligt noget galt med urene.
Tex: Du var den sidste der gik i seng med mig.
Pia: Hvis Leon skal dyppes i chokolade, skal det være med nødder.
Pia: Leon ligner en perverossi fotograf.
Jan: Jeg starter fra oven og så går jeg ned.
Pia: Må jeg kigge oppe i toppen.
Tex: Humle, vær, gand og øl.
Søren: Vi måtte alle tage lidt af Pias ”Bush” (øl).
Pia: Den tager vi lige i en port.
Pia: Den har en god plakat (læs etiket).