Tur til Gent
 

Danske Ølentusiaster on tour Belgien - Gent 2016

Overskriften kunne også have heddet: Jagten på det forsvundne bryggeri – (herom senere).

Kærligheden til det gode belgiske øl gjorde, at vi atter og for 4. gang valgte en belgisk destination. Gent turen var så populær, at nogle simpelthen ikke kunne vente og måtte af sted allerede weekenden før.  Og da nogle også ville køre om natten, blev intromødet for turen henlagt til om mandagen, hvor de fleste mødte op hos Damm’erne med gode belgiske dråber som vi nød i fællesskab.  Vi blev enige om, at konceptet var som det plejer: Der er intet koncept – folk gør og går som de vil, ønsker man fællesskabet søger man det, ønsker man at besøge nogle kulturelle steder eller andet, gør man det. Således fuldstændigt afslappende og uforpligtende for alle. Der blev naturligvis også læst op fra ”The Book”, der følger os på turene, hvor øl oaserne bliver noteret og tåbelige kommentarer bliver foreviget. På dagen fik vi også udleveret vores polo-shirts. I år havde vi valgt en diskret hi-viz gul farve, med vort logo på fronten, på ryggen var listet samtlige 7 byer vi har hærget og var man med på turen, var der et √ ud for byen. Vi har 4 medlemmer som har ”pladen fuld” og har været med på samtlige ture, således er herakiet på turene også fastlagt. Der var naturligvis også trykt navn på det ene ærme, så vi kunne huske hvad vi hed, og var man med for første gang, var der trykt ROOKIE på det andet ærme. Altså dem der skulle servicere de øvrige deltagere. (Denne regel plejer nu at ryge af fløjten under turen).

 

Som nævnt kørte første bil (Marie, Alex og Torben) allerede søndag, hvor de bl.a. var en tur rundt i Holland og nåede også et misundelsesværdigt besøg på Het Anker. 

Onsdag aften kørte bil nr. 2 (Pia, Tex, Søren, Robert og David) med ankomst kl. 05.00 i Gent. Torsdag morgen mødte deltagerne fra bil nr. 3 (Pia, Leon, Jan og Kim) samt bil nr. 4 (Birte, Peter, Linda og Henrik) hos Damm’erne til morgenmad, hvor vi naturligvis også fik vores traditionsrige morgenmads øl Tripel Karmeliet, som blev ledsaget af spontan morgensang.

Som nævnt havde deltagerne i de to første biler været i gang det meste af dagen, da vi andre arriverede kl. 17.00.  Efter en velfortjent velkomst øl eller to begav vi os ud for at lede efter resten af flokken. På vejen stødte vi ind i Trappistenhuis, et rigtigt godt øl sted, hvor jeg selv for første gang smagte den amerikanske Trappist Spencer. Gensynsglæden var stor, da alle var samlet på Nestor, hvor vi fik spareribs ad libitum, og vi fik efterfølgende frekventeret nogle af den smukke by Gents gode ølbarer, men vendte retur til hotellet relativt tidligt, thi en hård dag ventede næste morgen. Årrrh jo, så var vi lige forbi Trappistenhuis inden det var putte sove tid.

I fornuftig gåafstand af vort hotel skulle bryggeriet Gentse Gruut ligge. Vi ventede til klokken skulle blive 11, hvor de åbnede og begav os i rask trav, forventningsfulde i sind og med tørre ganer mod Gente Gruut. Skuffelsen stod malet i vore ansigter da vi nåede frem, blot for at konstatere at bryggeriet var lukket. Den oplysning måtte skylles ned på Marimaim. Her kunne man fortælle, at bryggeriet var flyttet, men man vidste ikke hvortil. Kursen blev derfor sat mod det indre Gent, hvor vi startede med en smuk sejltur på byens kanaler. Ombord fik vi serveret et glas koldt Gulden Draak. Se det kunne kanalrundfarten i København lære en del af. Oplevelsen af den smukke by med de mange flotte kirker og katedralen, blev ikke mindre af at temperaturen lå på 25 grader.

Vores meget meget gule polo-shirts vagte nogen opsigt blandt byens indbyggere, og det var behageligt nemt, at spotte de øvrige deltagere endog på lang afstand.

Det mest berømte ølsted i Gent er Waterhuis aan de Bierkant hvor der er 14 fadølshaner og 130 flaskeøl at vælge imellem – og dertil osteklodser med stærk sennep.

Den næste øl oplevelse vil gå over i historien, ikke nødvendigvis p.g.a. det gode øl (vi fik Le Fort og Guinness Belgium) men p.g.a. stedet. t’ Velootje har ikke meget lys, til gengæld var der en udpræget ”duft” af tjære. Rengøring har aldrig været med i ejerens overvejelser og ned fra loftet hang alverdens skrammel meget tæt d.v.s. rustne cykler, potter og pander. Ejeren sad udenfor - langskægget med sivhat, t-shirt og nogle alt for korte men farverige og storblomstrede shorts. Sådanne ”skæve” steder er fantastiske at opleve. 

 

Frokosten blev indtaget på Aba-jour med udsigt til kanalen. Også her var masser af godt øl at få, bl.a. drak nogle af os god Geuze og pigerne fik bl.a. Chouffe Coffee.

Et andet godt ølsted er Dulle Griet som vi besøgte flere gange og efterhånden fik vi et langt ”stamtisch” i den fjerneste afkrog. Masser af dejligt øl. Man så bl.a. Rookier sidde og lappe Westvleteren 12 i sig.

Lørdag fortsatte jagten på det forsvundne bryggeri. Torben havde fået opsporet adressen, og sørme om det ikke var samme dag kl. 11, at bryggeriet genåbnede i de nye lokationer. Vi hastede mod destinationen, hvor ingen lokale overhovedet kunne være behjælpelige. Ved ankomsten kunne vi blot konstatere, at det i hvert fald ikke var kl. 11 men ”måske” kl. 15 at de åbnede. Der var lidt for meget ”manjana” over de belgiere, så vi blev enige om en øl – eller to - på t’Einde, der også er rated rimeligt højt på Ratebier.

Frokosten blev indtaget på torvet i form af ”nypressede” pommes og Leffe fra en flot ”Leffe-camper”. Herefter begav vi os til St. Jorishof – et ualmindeligt flot sted – i flere etager. Det var som at træde minimum 100 år tilbage i tiden. Fra en stor hall hang masser af anskudte halve dyr og holdt øje med, hvad vi drak. Spisesalene på de øvre etager, var nærmest som at træde ind i et museum.

Men vi skulle jo også være kulturelle. Det var der så en lille flok der meldte sig til, hvor de besøgte den imponerende Sct. Bavon’s katedral, som det tog 300 år at opføre. Andre måtte så tage den sure tjans med at besøge The Glengarry. Ejeren Bob Minnekeer har selv smagt 11.000 whiskys og har skrevet adskillige bøger om whisky. Hans koncept bestod i, at man valgte en øl fra sortimentet, og så havde han udvalgt en whisky som matchede øllen. Et sjovt koncept, som vi naturligvis prøvede et par stykker af. Jeg selv med Mort Subite og Kasteel Donkel. Den dyreste whisky han havde i baren kostede 12.000 Euro.

 

Vi måtte lige en tur forbi Dulle Griet igen. Tex og jeg fik bl.a. en Dulle Griet Max. En fornuftig kolbe med 1,2 liter øl, hvor jeg skulle aflevere den ene sko, for at få lov til at drikke af kolben. Kom jeg tilbage med en tom, men hel kolbe, kunne jeg få min sko tilbage.

På Trollekelder nød vi det dejlige vejr udenfor – for eget vedkommende i selskab med den italienske Trappist Tre Fontaine, hvilket jeg synes er en større oplevelse end Spencer.

Nå ja, og så lige forbi Trappistenhuis for at sige god nat.

Søndag formiddag var der afsked med denne dejlige by og nogle dejlige mennesker. Alle var vist lige et smut forbi Bier Paradijs – et stort øl supermarked i Meer, lige før den hollandske grænse, hvor de sidste Euro skulle fyres af, og der blev provianteret belgisk øl i stor stil. Chaufførernes evne til at pakke en bil, stod virkelig sin prøve.

Tak til alle for en helt igennem fantastisk tur.

Snakken på turen er naturligvis gået om, hvilken by der næste år skal pryde vores trøjer. Det lyder til at Amsterdam er et rigtigt godt bud.

Slutteligt plejer vi jo at offentliggøre de mest sjove udtalelser fra turen og Pia løb i den grad fra alle andre med førstepladsen:

 

Pia: Er det ikke ham John Heick (det skulle have været Kjeld Heick)

Peter: Pia, kan du ikke tage et billede? – Pia: Ta’ hvem?

Pia: Jeg har kun en lille Bush og den er ikke krakkeleret endnu.

Jan: Tex, du snakker for dine løg.

Mus: Jeg mistede min overbalance.

Linda: Dypper du hele klodsen i sennep?

Birte: Du skal være aktiv, ellers får du ikke noget.

Pia: Du er ikke min rookie.

Pia: Du kan sidde i et halvt hul.

Peter: Hov, hov, det er jo ikke sodavand.

David: Hvad der sker i Gent, må ikke blive kendt. (Hvortil Søren kvitterer): Hvad der sker i David, bliver i   David.

Tex: Cheese moustache.

 

Højt skum

Rejseklubben