10 Års Jubilæums gallafest

 

I anledning af, at det i år er 10 år siden, at lokalafdelingen i Fredericia blev stiftet tilbage i oktober 2008, blev der lørdag aften den 6. oktober afholdt 10 års gallafest. Gallafesten foregik kl. 18 i officersmessen på Ryes kaserne med deltagelser af hele 62 festklædte og feststemte ølentusiaister, herunder gæster fra Odense og Kolding. Det blev til en ganske fornøjelig aften, der med formandens velkomstord – selvfølgelig – indebar "Øl,..., mere øl, ...,  og endnu mere øl!".

Efter velkomst-øl på fad i lange baner, Wookiee IPA, Sigtebroad, og Ganz Besonders fra Amager Bryghus, samt Hoppy Christmas fra Ugly Duck, og ikke at forglemme Rød Tuborg, sørgede dansk/polsk tjernerservice i form af serveringsteater-kvartetten afkørsel 56 for aftenens underholding.
Med de dansk/polske tjeneres hjælp lykkedes det gæsterne at kom til bords i nogenlunde ro og orden. Lidt gak-og-løjer blev det selvfølgelig til: Målebåndet kom frem for at sikre, at borddame og bordherre sad lige højt. Og en ihærdig polsk tjener sørgede egenhændigt for, at formanden havde aftenens smukkede tandpastasmil, der selvfølgelig blev foreviget i form at at fotografi!
Udover de 5 øl-haner, var der også en del flaske øl som medlemmerne kunne forsyne sig med. Blåtunge fra Aarhus Bryghus, The Sound of Mosaic fra Viborg bryghus, Ond fra Bevog, Hoppy Ambear fra Hop Bottle Brewery, samt Lazy Larger og Farmhous Ale fra Ugly Duck.

Aftenens lækre 3-retters gallamenu havde naturligvis øl som omdrejningspunktet:

• Til forret: Dampet rødtunge og muslinger med smørsauterede urter, serveret med en øl sauce på Lindemanns, Gueuze. Hertil Lindemanns Gueuze.

• Til hovedret: Ølbraisserede svinekæber, der havde hygget sig et døgn i Limfjordsporter. Hertil fadlagret Limfjordsporter på fad naturligvis ... mindre kunne ikke gøre det, og dermed blev der åbnet for gallafestens sjette hane.

• Til dessert: Chokoladebrownie med rørt is med et hint af barley wine i form af Armager Bryghus Electric Rattlesnæke. Hertil (surprise, surprice) Armager Bryghus Electric Rattlesnæke.

For at eliminiere enhver risiko for, at gæsterne gik og var småsultne, var der også kaffe og kage – faktisk hele 3 kager! Kagerne havde Kunos Tina sørget for og de var i sandhed en fryd for både gane og øje: Printet i fondant var Fredericia Ølentusiasters logo og stemningsbilleder fra forgange arrangementer.

Intet arrangement uden ølsmagning, så det var der selvfølgelig også – i aftenens anledning en vintage en af slagsen.

Takket være en ihærdig indsats af Robert,var det lykkedes at finde hele 7 øl anno 2008:

1. Lindemans Pecheresse, en lambic med pæresaft, der til trods for sine blot 2,5% alkohol faktisk var ganske drikkelig. Og dermed (til dels) gjorde op med, at det kun er mørke og alkoholdstærke øl, der kan lagres.

 2. og 3. øl var doneret af Indslev Bryggeri: Hhv. en Indslev Påske Hvede på 6% og Indslev Hvede Bock på 8%. 10 års lagring var dog lige i overkanten og bekræftede, at hvedeøl bør drikkes forholdsvis frisktappet.

4. Bøgedal No. 128 på 5,8% – en traditionel ale – oprindeligt med noter af citrus og mandler, var ganske fin drikkeligt og stadig en positiv overraskelse, selvom den havde mistet lidt saft og kraft.

5. Chimay Grand Reserve 2008, en mørk og stærk, autentisk belgisk trapistøl, der - som forventet - havde klaret 10 års lagdring ganske hæderligt. Noget af fylden og den portvinsagtige smag var dog trådt i baggrunden og den forekom lidt tam.

6. Piraat, en belgisk pale ale fra Brouwrij Van Steenberghe, en smagfuld og humlet øl på 10,5% klædte - til forsamlingens glæde -10 års lagring særdeles godt.

7. og sidste øl var en herlig Barley Wine 2008, som var en venlig gave fra Herslev Bryghus - mange tak for dem!. Det kunne nok ikke komme bag på mange, og vi måtte også blot konstatere, at en Barley Wine er en absolut fremragend gemme øl.

Som aftenen skred frem svar der talrige fornøjelige indslag: Quiz, flere omgang af fællessang og Ølbersærkerne saga naturligvis ledsaget af en lind strøm af øl, som gæsterne hentede ad libitum.

Quizen, som Alex stod for, testede gæsternes viden om de forgange 10 år i Fredericia Ølentusiaster og supplerede fint lysbilledshowet med stemningsbilleder fra alle årene i det tilstødende lokale. Spørgsmålenes sværhedsgrad var tilpas, dog var det en enkelt gang nødvendigt at tillade, at de tilbageværende deltagere alle svarede forkert på et spørgsmål for at en vinder kunne kåres! Da (krudt)røgen lettede stod Mus øverst på sejrskamlen, og kunne nyde sejren og hovedpræmien i form af en trækasse, indholdende fire belgiske øl med 10 år på bagen, akkompagneret med 4 helt friske øl af samme slags ( Leffe 9, Floreffe Blond, Maheur 6, og Rodenbach Grand Gru ). Andre og tredje præmien var ligende sæt, blot kun med 3 forskellige varianter. Michael fik tilmed også en fin trækasse da han fyldte år kl. 00.00, denne trækasse inhold var dog af en lidt anden karakter, nemlig hans favorit øl HOF.

I dagens anledning havde Alex dels forfattet et digt som en kombineret hyldest til Kim Larsen og Fredericia Ølentusiaster; Alex reciterede, og gæsterne sang med på "Blib-Blob"omkvædet. Dels have Alex forfattet en Danske Ølentusiaster i Fredericia 10 års jubilæums sang, der gik på melodien "Højt fra træets grønne top". Den blev sunget af gæsternes lungers fulde kraft suppleret med hyppige "Højt skum"ved afslutningen af hvert vers.

Senere på aftenen reciterede Tex med stor indlevelse 10 års jubilæums-sagaen om Ølbersærkernes [dvs. Fredericia Ølentusiasters] store bedrifter gennem tiderne siden den spæde begyndelse i det herrens år 2008. Dette skete på noget nær autentisk middelalder-dansk til til forsamlingens begejstring. En stor tak til Fredericia Ølentusiaster skjald / saga-forfatter Peter Mygind :-) 
( Hele sagaen kan læses her under )

Erling stod for aftenens afsluttende fællessange, hvor han sang for og gæsterne skrålede med på adskillge slagere, herunder en hyldest til Kim Larsen.

Henad kl. 02.00 gik de sidste gæster hvert til sit efter en i sandhed ganske vellykket gallafmest.  

 

Ølbersærkernes saga fra et årti

Nornerne: 

Urd: Hør mig nu alle hellige slægter, valfader vil, at jeg skal melde om mænd i oldtid, det ældste jeg ved. 

Verdande: Nu spinder norner deres sære spind, tvindende skæbnens tråde til visheds vadmel. 

Skuld: Jeg ser i urtidens tåger en sær forsamling fylkes til fælles rejsning i Fredericia Bryghus. Her sad høvdingen Karsten Skaldepande til højbords. Højt hævede han hornet til hilsen. Ved I end mer eller hvad?

Skjalden: 

Det fortælles, at ved tidernes begyndelse, for omkring 10 år siden, kom en årle morgen en hirdmand ridende til Fredericia på en vældig stridshingst og med ledingslyd i luren. Vågner, vågner, danske helte!springer op og spænder bælte! Lød råbet. Bersærkerne, som henlå i lummervarm høhvile, vågnede brat ved disse fyndord. Hvem kalder os til kamp? Stander landet i våde? er slægtens gærde brudt? kvad de søvndrukne stridsmænd. 

I skal vide, kvad den jernklædte rytter, at jeg er Claus, ølkællingerne fra Koldings høvding, og jeg er kommet for at kalde jer til leding. I kaldes til tings at kæmpe for det gode øl. Alt for længe har vi måtte finde os i vin og tyndt øl som næppe kan slukke tørsten og ej kan varme vommen eller stemme kæmpen til kamp. Vi oversvømmes af sydlandsk vinsprøjt, som tærer stridsmandens styrke og svækker sværdets slag. Nu må Fredericias bersærker vækkes til kamp for denne værdige sag. Han blev senere, siges det, grebet af en gnavende tvivl om visdommen i disse ord. 

Så stærkt et indtryk gjorde disse ord på de brave bersærker fra Fredericia, at de straks sprang op og spændte bælte. Gør øllet stærkt igen! En marche! Yes we can! Vi finder en god løsning i morgen! lød fyndordene, og alle begav sig til tingstedet ved Fredericia Bryghus. 

Aldrig havde man tilforn set slig samling stridsfolk som nu flokkedes om flasker og øltønder i Fredericia Bryghus. Lurskrat kaldte til kamp. Langbords sad de nu om fælles fad, værdige frænder af øl. Med drøje sabelhug blev proppen slået af flasken, så glasskår regnede ned over langbordet og enkelte måtte under kvindelig pleje.  Øllet flød i stride strømme, både mørkt og lyst, og selvom det smagte fælt, blev det det dog nedsvælget i drabelige mængder. Da hirden skulle vælges, kunne bersærkerne hverken kunne høre eller se og derfor blev Karsten Skaldepande høvdingekåret. 

Nu begyndte en god tid med godt øl og fede sild. Bersærkerne lod lemmerne lune ved langsværds slag mod øllet fjender, og deres store styrke og stærke øl blev højt berømmet, især af dem selv. De holdt af grove løjer, skæmt og spas som mest gik udover ølkællingerne fra Kolding, og snart var hirden så mandstærk, at de også i tal oversteg ølkællingerne, hvad de længe havde gjort i dåd.

Nu måtte ølkællingerne sande det gamle ord: fjendske fjender er som fæ at fange, men fjendske frænder gør en selv til fæ! 

Julegildet var en fast tradition. Det forgik hen mod midvinter hvor de kristne fejrer Hvidekrists fødselsdag. Så var det slut hø-hvilens hørmske hygge. Nu skulle julegildet forberedes. Skulder ved skulder sled bersærkerne i bryggers og fadebur, thi to ting kunne vække de slumrende kæmper til dåd: det ene var dysten mod ølkællingerne i Kolding og det andet var udsigten til et veldækket langbord. Det stod frasagn om bersærkernes julebord: braset bov og bagskank, fedtflæsk i flomme, sylte med sødtsurt, saltmad og svinekam, bulnende blodpølser sejlende i spæk og stegefedt. Vældige ølkar med landets bedste julebryg. 

I det herrens år 2010 var der særlig grund til guf og gammen, thi ølbersærkerne havde sejret i årets hingstekåring og var blevet udnævnt til årets lokalafdeling. Højt lød råbet over landet: hil ølbersærkerne – hil Fredericia….Det var dem selv som råbte! 

Den årlige øl-kåring, som fandt sted ved kyndelmisse, var også en fast tradition. Mange mødte frem med rimfrost i skægget og rystende af kulde, men straks de fik et bæger øl blev de helt rolige for ikke at spilde de kostbare dråber, for som det gamle digt siger: 

Stærkt øl til frosne mænd

Og stærkt øl til trætte

Thi stærkt øl er kroppens ven

Og sindet kan det lette 

Ølkåringen var som regel vanskelig, for der var meget godt øl, og mange havde svært ved at bestemme sig. Senere fandt man at på at opdele dysten i svagt og stærkt øl, selvom mange havde svært ved at forstå hvad den første gruppe skulle gøre godt for. Så er der også lidt til ølkællingerne, mente nogle. Det herrens år 2011 var mindeværdigt, thi her blev nikotinen og øllets lægende kraft forenet i brygget Rough Snuff. Dette bryg blev kåret til årets øl, og det var i sandhed så godt at kongens foged snart efter forbød det. Bersærkerne undredes over dette forbud, og blev enige om at det måtte skyldtes, at øllet var så godt, at kongen ville have det hele for sig selv. 

Det lille ølstævne hos troldkarlen Hex er en anden årlig tradition. Ved dette stævne mødes bersærkerne i kappestrid om at brygge det bedste sejd. Det er en udbredt tro at godt sejd er det bedste middel mod en faldende manddom, og da mange af bersærkerne var lidt oppe i årene, kom de gerne til dette møde. På dette område hersker der forskellige opfattelser. Den kendte engelske skjald Shakespeare har udtrykt øllets virkning således: "It provokes the desire, but it takes away the performance”. Det hejser og det dejser. Foruden det gode øl og dets virkninger eller bivirkninger, er der den anden gode ting ved denne sammenkomst, at der tilberedes en mængde god stegemad og pølser, hvis smag er vidt berømt om sund og bælt. Barderne Harpin Wulf møder også op og spiller op til dans, og de bliver som regel ikke bundet og hængt op i træerne. 

Hver sensommer på øllets dag afholdes det store ølmarked, hvor alle ølbersærker ifølge gammel sædvane mødtes for at smage det gode bryg. Det foregår på Humletorvet, og mange øl-kræmmere fra hele landet faldbyder deres bedste bryg. Folk strømmer til fra nær og fjern, og mange søger om optagelse i hirden. Hirdens høvding, pædagogbersærken Anders Pegepind har engang udtalte, at årets ølmarked i sandhed er en mindeværdig begivenhed, hvis man ellers er i stand til at huske det. 

Ølbersærkerne havde længe savnet et mærke at fylkes under. Ravnebanneret kunne vel være godt nok for folkebersærker, men Fredericia bersærkerne udgjorde lig Jomsvikingerne en udsøgt skare. Nu sad i hirden på det tidspunkt en bersærk som var kendt under navnet Mikkel Grimsløg, og hans søn Purløg var kyndig udi kunsten at riste smukke gribedyr og dragehoveder. Ham tilfaldt det at riste et bomærke, som var bersærkerne værdige. Her stod det nu: en stolt landsoldat med ølglas i hånden. Folkebersærkerne fandt, at det nye bomærke i betænkelig grad mindede om det fælles bomærke, men blev mundlamme da hirden lovsigemand med fynd fremførte ordene: Fæhovederne må fatte, at folkelogo ikke er retteligt registreret og rettighedsbeskyttet. Slig retstvist vil let vindes mod så tumpede tåber. Heller skulle de overveje at finde en god physicus som kunne sætte deres hoveder i lave end udfordre ædle herrer til slig dyst, som de burde vide var tabt på forhånd. 

Blandt bersærkerne fandtes et skummelt broderskab som levede skjult i skyggerne, og som lig illuminati var en hemmelig orden skjult i en orden. Dette broderskab gik under navnet ”skyggekabinettet”, og folk blegnede ved lyden af dette navn. Thi her udøvedes mørkets kunster, og kun de hurtigste fik plads ved de hemmelige møder, hvor det stærkeste og bedste øl blev drukket, og hvor virkningen ikke kunne forudses. Mange holdt sig fra disse møder af frygt for at blive forvandlet til noget unaturligt. Et af møderne fandt sted på kirkeloftet af skt. Knuds kirke i lyset af kandelabre, og øllet blev serveret af en formummet skikkelse, som viste sig at være Feldthytten i munkekutte, et i sandhed unaturligt syn. Han måtte senere søge asyl i Fredericia, og blev som huguenotter, jøder, katolikker og skyldnere modtaget med åbne arme. 

Det hændte det, at mørke skyer trak op i horisonten, og mærkelige syner viste sig på himlen. Henrik fra Dammen hørte på en gang et så stort brag, så at både himmel og jord tyktes ham at skælve. Derpå så han i vester, og ham tyktes han så en luende ring, og i ringen en mand på en grå hest. Han foer igennem Luften og red skarpt til; han red ham så nær, at han kunde se ham grant; han var sort som beg og kvad denne vise med høj røst:

Jeg rider en hest —

Rim i dens manke,

våd dens dusk —

Ve, hvor den træder!

I enderne Ild,

Edder i midten. 

Derpå gik han hjem, og lå længe i afmagt. Han fortalte om synet til skjoldmøen Kirsten hin fagre, som mente, at det, han havde set, varslede store tidender. Andre mente, at der kunne være en sammenhæng med, at han havde været på vej hjem fra årets pubcrawl. 

Det herrens år anno 2018 begyndte med en sjapvåd og skimmelfugtig vinter. Sære ting gik i svang. Da solen fik fat, ville den ikke slippe sit favntag og brændte ubønhørligt i ugevis. Markerne lå brune og kornet visnede. En ulv blev skudt ved Ulfborg og skovbrande hærgede. Bersærkerne mente, at dette var varsler om store begivenheder, og de, som forstod at tyde nornernes spind, indså, at disse begivenheder indvarslede Fredericia ølentusiasters 10-års jubilæum. En ny æra var begyndt!

 

Peter Bartskærer