Stoutsmagning 2005

Himlen var blå og øllet sort...

...da Haderslev Lokalafdeling indkaldte til stout- og portersmagning lørdag d. 16. april.

10 ølentusiaster var mødt op på Café Faust for at smage på de 12 forskellige øl der var på programmet, og som akkompagnement havde undertegnede, med hjælp fra Torben Matthews´ fremragende kogebog, lavet lidt stoutbaseret dessertmad i form af dejligt fede trøfler.

Vi lagde ud med den kendte og efterhånden klassiske Mors Stout fra Refsvindinge, der står som en meget letdrikkelig repræsentant for denne mørke ølkategori og gik derefter over til den lige så letdrikkelige Havre Stout fra norske Nøgne Ø. Efter disse to ”opvarmere” kastede vi os for alvor ud i gennemgangen af de traditionelle typer, startende med Fuller’s London Porter, der efter sigende er en traditionel engelsk porter, selvom det nok ikke er sandsynligt at den minder meget om de entire butt som blev brygget i starten af 1800-tallet og som porteren udspringer fra. Der er dog ingen tvivl om at det er en superb øl.

Fra Fuller’s bevægede vi os over til en yderst sjælden øl der ikke er at finde i butikkerne. En af smagningens deltagere havde medbragt nogle flasker af sit eget hjemmebryg – en frisk og letsyrlig stout, der i sin fremtoning nærmest virkede ”belgisk” og som sagtens kunne stå distancen overfor de professionelle bryg.

Så skulle der smages på Old Style Porter, én af mikrobryggeriet St. Peters portevarianter. En god fyldig porter der symboliserer øltypens tilbagevenden til det engelske ølmarked i kraft af de mange nye bryggerier der er skudt op (St. Peters startede i 1996).

Efter denne porter skulle vi igen over vandet til USA, hvor vi smagte på microbryggeriet Sierra Nevada’s fortolkning af portertypen. Sierra Nevada er et af de mest anerkendte microbryggerier i USA og deres porter er da også eminent – eksperimenterende og krydret som kun et amerikansk mikrobryg kan være det.

Så blev det tid til et lille eksperiment.

Guinness er for mange det første bekendtskab med det sorte øl. Nu skulle vi se hvordan den klarede sig på smagsløg der allerede var blevet opvarmet med 6 andre portere. Jeg vil blot sige at jeg aldrig har smagt en Guinness der smagte af så lidt – det var en noget speciel oplevelse. Nu blev der prikket hul på et fad Young’s Double Chocolate Stout, det eneste der er at sige er, at du først rigtigt har smagt denne øl når du har fået den på fad – kraftigere, fyldigere og langt bedre end flaskeøllen.

Nu skulle vi for alvor i gang med de kraftige øl, og hvilken øl er bedre at starte slutningen af denne tour de force med end Thisted’s Limfjordsporter... I forbindelse med smagningen af denne øl havde jeg henvendt mig til Thisted bryghus for at høre om muligheden for at købe et par flasker lagret bryg, som vi kunne sætte op imod det unge øl. Jeg fik svar om at brygmesteren gerne ville sende mig ”noget”. Denne besked havde dog ikke forberedt mig på, at Peter Klemensen ville vise sit storsind og sende mig den næstsidste flaske fra den første tapning! Jeg sad nu med en Limfjordsporter fra ’89 og var for første gang lykkelig over at der ikke kom mere end 10 personer til smagningen (forestil jer at dele 33 cl. 20 mand). Da den nye Limfjordsporter var blevet skænket, åbnede jeg nænsomt, med en smule sjælekvaler, denne 16 år gamle øl og skænkede den forsigtigt op… Tja, hvad kan jeg sige – den var fabelagtig. En helt utrolig aroma af tørrede frugter og malt, og en smag der leder tankerne hen på sherry. Ingen kulsyre eller bitterhed havde overlevet lagringen, men øllet havde derimod fået en lidt ”brødet” smag – nok grundet oxidation – der dog ikke ødelagde det samlede indtryk. En fantastisk smagsoplevelse, vi skylder Peter Klemensen stor tak for!

Efter dette selvbestaltede klimaks fortsatte vi med noget så usædvanligt som en belgisk stout fra Brasserie Ellezelloise. En noget speciel øl der havde noget af den syrlighed som vi også fandt i Jens’ håndbryg. Derudover var der ingen tvivl om at øllet var belgisk idet gæren gav øllet den karakteristisk belgiske frugtige smag, en meget anbefalelsesværdig øl.

Herfra skulle vi videre til Sverige og smage på Slotskällans Imperial stout, som er en imperial stout når den er bedst. Kraftig som Samuel Smith´s men dog en anelse sødere, hvilket gav et mere nuanceret smagsbillede.

Vi sluttede dagen af med at smage på en Imperial Extra Double Stout fra 2001 brygget af Harvey & Son Ltd. Jeg huskede den fra ølfestivalen som en imponerende kompleks, fyldig og tung øl, så jeg blev overrasket over den modvilje den vakte blandt de forsamlede. For første gang i løbet af smagningen blev glassene ikke tømt, men dette kunne dog ikke skæmme en behagelig eftermiddag, hvor den sorte øl blev udforsket.

En stor tak skal gives til Thisted Bryghus og Peter Klemensen af åbenlyse årsager. Derudover også tak til Café Faust, Kolding Vinhandel og Jens´ lille håndbryggeri.

Som det ses blev det sorte øl nydt, elsket og værdsat til Stout- og portersmagningen i Haderslev.
Især den aldrende Limfjordsporter fik tårerne frem hos et par stykker af de forsamlede...