D-dag i Haderslev

Her er alle øllene (på nær de 2 overraskelser) linet op til skue og beundring

 

Det var en imponerende samling amerikanske øl der var linet op på anretterbordet da Haderslev afdelingen 11. februar 2006 holdt amerikansk ølsmagning.

13 entusiaster var forsamlet for at få modbevist tesen om at amerikansk øl er ligesom at elske i en kano........

Den første øl i glasset var samtidig også den eneste repræsentant for den amerikanske storbryggerikultur. Miller Genuine Draft kan dog på ingen måde sidestilles med f.eks. Anhäuser Bush produkterne, idet der her faktisk er tale om en ganske udemærket lagerøl uden voldsom bitterhed eller volumen, øllen er meget letdrikkelig og smagerne var dog også relativt enige om at det var en udemærket ”efterfodboldkampsøl”.

Der var straks mere smag i den næste amerikaner. Samuel Adams Boston Lager blev skænket, og allerede på duften kunne man fornemme den flotte smag der var i vente. Stor fylde og perfekt tilpasset humlebitterhed er nøgleordene ved denne øl, der var endda nogle der mente at Boston Lager nærmest smagte ”overgæret”.

Fra Boston til San Fransisco. Anchor Steam Beer er en dejlig repræsentant for øl som det blev brygget i nyb(r)yggernes tid. Let og flot i smagen, og meget anbefalelsesværdig som bordøl!

Så var det blevet tid til en amerikansk hvedeøl efter tysk forbillede. På trods af en meget flatterende foromtale og et flot CV, skuffede Sierra Nevada Wheat Beer med sin anonymitet. Hveden kunne da fornemmes, både i frugt og syrlighed, men der var bred enighed om at det var et halvhjertet forsøg på at brygge en klassisk øltype (vi sønderjyder er nok forvænt med det tyske øl...).

Den næste øl på programmet er da meget morsom men kan ikke anbefales som nydelsesmiddel.... Post Road Pumpkin Ale er, som navnet antyder, øl brygget med bl.a. græskar. Øllet er lidt ligegyldigt i både duft og smag, men kan da fint bruges som sjovt indslag til næste Halloween.

ACME California Brown Ale fra North Coast fik flere øjenbryn til at løfte sig. Her er tale om en smuk mørk brun øl med udpræget duft og smag af malt. En fantastisk Brown Ale, der hører til blandt verdens bedste!

Efter denne flotte øl krævedes der noget af næste deltager, og det blev heldigvis indfriet med Sierra Nevada Pale Ale. Denne øltype er nærmest blevet synonymt med amerikansk microbryg, og Sierra Nevada Pale Ale er da også allerede en klassiker – en meget behagelig og rund øl, der flere steder frembragte et tilfreds ahhhhhh.......

Så kom turen til New York og Garett Oliver´s Brooklyn Brewery East India Pale Ale. Og sikke et herligt smagsbombardement der kom os i møde. En meget gennemtrængende blomsterduft og en frugt og humlefylde der er helt unik. Også her er det en verdensklasse øl vi har med at gøre, en fantastisk smag der bærer de 6,9% alkohol på fornem vis.

Fra det nordamerikanske kaster vi blikket mod Canada. Fra bryggeriet Unibroue skulle vi smage på Eau Benite, som er et canadisk modspil de belgiske trippeløl. Øllet hos Unibroue i Quebeck er brygget af brygmesteren Paul Arnott fra det verdenskendte belgiske bryggeri Notre-Dame de Scourmont, der er kendte for deres Chimay Trappistøl. Her er tale om en flot trippel, der bestemt ikke står tilbage i forhold til deres belgiske fætre.

Avery er et nyt navn på det danske marked, og her er virkelig tale om kvalitetsbryg fra et microbryggeri. Salvation lød navnet på næste øl, og det fik jo forventningerne til at stige – og de blev skam indfriet! 9% er vi efterhånden oppe på, og smagen i denne golden ale er nærmest over i abrikos, fersken og krydderi. Stemningen var efterhånden blevet løftet, og kvaliteten på øllet syntes også at stige mere og mere!

Det var tid til at få det sorte øl i glasset, og endnu engang kom der øl fra et lille familieejet bryggeri frem på bordet. Great Divide Yeti Imperial Stout er nok (ved siden af Limfjordsporteren) en af de bedste stouts jeg har smagt!!! Kulsort og tykflydende, nærmest olieagtig og med en alkoholprocent på 9,5%, var det igen en verdensklasse øl vi her har med at gøre. Den er så fyldig og har så stor en krop, at jeg tror det er de færreste der kan drikke et helt glas på en gang.

- Men denne smagsoplevelse skulle overgåes!

Aftenens første overraskelse blev hevet frem af hatten! Og frem kom Yetiens storebror, Great Divide Oak Aged Yeti Imperial Stout – nu kunne det næsten ikke blive bedre..... I bund og grund er det den samme øl som Yetien, dog med en graverende forskel – at denne her er lagret på franske egetræstønder i 2 år, og det smages! Det er simpelthen toppen af kompleksitet og smag vi er nået til – det bliver simpelthen ikke bedre (der bredte sig også en salighed i forsamlingen efterhånden som glassene blev tømt).

Endelig var vi nået til rosinen. Igen en øl fra Great Divide, denne gang en Barley Wine på 10,2% ved navn Old Ruffian. Der er ingen tvivl om at der her også er tale om en fremragende øl. Men vi må erkende at smagen fra Yeti stoutsene ikke kunne trumphes. Havde vi smagt på Old Ruffian lidt før i seancen var den sikkert kommet bedre til sin ret (undskyld...det skal ikke ske igen).

Bedst som smagningen egentlig var overstået, kom overraskelse nr. 2.

Som prikken over det berømte i, skulle vi smage på en ægte raritet, både hvad angår pris og volumen. 995,- for 70 cl. Og en alkoholprocent på 25%. Det var naturligvis Samuel Adams Utopias der skulle prøves, og hvilken fantastisk afslutning det blev. Her er tale om en øl der er fuldstændig blottet for kulsyre, den skal nydes ved stuetemperatur og helst af cognacglas. Smagen er nok det mest komplekse jeg nogensinde har smagt, første fornemmelse er en god cognac, dernæst kommer portvin/madeira undertoner og så munder smagen ud i noget der kunne minde om røget whiskey. Det er værd at bemærke at den, trods den høje alkoholprocent, ikke smager sprittet! Flere af deltagerne mente her til sidst at Utopias var alle pengene værd,

Dagen sluttede med en delikat omgang Chili (efter Torben Mathews opskrift) – og naturligvis en dejlig øl!

Cheers