Sommeren er over os...

 

Lørdag 29. juli havde Haderslev afdelingen premiere på det nye mødested, Rest. Hertugens Kælder. En lille flok lokale entusiaster havde sat hinanden stævne for at smage på noget så aktuelt som sommerøl.

Sommerøl er jo, et eller andet sted, en meget åben kategori – og det bar dagens udvalgte øl da også præg af.

13 øl havde fundet vej til Hertugen (som restauranten bliver kaldt i daglig tale...), og de skulle indenfor de næste par timer smages, bedømmes og ikke mindst diskuteres.

Den første øl i glasset var fra engelske Fuller´s – Honey Dew – en let ale, krydret med honning! Øllen er ikke, som man ellers kunne tro, honningsød, men den er nærmere frisk og læskende med honningaromaen hængende let over sig, en god og mild start på smagningen.

Der var straks mere smag på øl no. 2! Golden Champion fra Badger er en ale krydret med hyldeblomst, og det kunne både duftes og smages! Er man til hyldeblomst er denne øl lige sagen! Den lægger bestemt ikke skjul på hvad den er og hvad den vil, og der var da også bred enighed om at det var en lækker øl.

Hvad englænderne kan – kan danskerne da også... Fynsk Forår, en hyldeblomst ale fra Ørbæk kom i glasset, og den gjorde det faktisk lige så godt som Badgers hyldeblomst øl... Frisk og sommerlig, virkelig læskende – en rigtig terrasseøl!

Indtil videre var der stadig kun glade ansigter at spotte, men det fik en brat ende...

Rodenbach Grand Cru blev serveret, og her blev vandene delt! Der er tale om en flamsk brown ale med et meget syrligt smagsindtryk, hvilket skyldes en delvis brug af vildtgær under brygningen. Kommentarerne var bl.a. ”balsamico...”, ”er den for gammel?” eller ”hønserøv...”, men syrligheden gør den, alt andet lige, stadig til en meget læskende øl (og er i øvrigt en af formandens sommer favoritter...).

Enkelte medlemmer mente at Rodenbach´en var med for at gøre dem ondt, men mildheden vendte tilbage i deres ansigter da Liefmanns Kriek kom i glasset.

Her har vi fat i en øl, lagret i 12 måneder på hele kirsebær. Basisbrygget er en flamsk brown ale, og ikke som i de fleste andre belgiske frugtøl lambic. Liefmanns Kriek er en virkelig lækker øl med tydelig smag og duft af kirsebær. Øllet syrlighed går perfekt i spænd med bærrenes sødme og en alkoholprocent på 6 rammer det hele ind og smagen går op i en perfekt helhed.

Fra Brasserie Lefebvre kom den næste perle... Selvom etiketten ser temmelig uindbydende ud, viste det sig nemlig at vi skulle til at smage en fremragende tørstslukker, med en markant, nærmest mostagtig, æblesmag. Øllen hed Newton (ham med tyngdekraften...), og det er en overgæret øl hvor der efter gæringen er tilsat 20% frugtsaft.

Nu var det blevet tid til at forlade frugterne til fordel for hveden. Og den første af 2 hvedeøl kom på bordet. Canadiske Unibroue er kendte for deres verdensklasse klosreøl, men det skulle vise sig at de bestemt ikke halter bagefter hvad angår belgis witbier! Blanche de Chambly smager som en belgisk hvede skal smage, let syrlig, krydret og forbandet frisk! På mange måder er Unibroues hvedeøl bedre end de fleste belgiere jeg har smagt!

Siger man hvedeøl så kommer man ikke udenom Tyskland, og de blev her repræsenteret af bryggeriet Schneider & Sohn og den fremragende Schneider Original.

Efter hvedeøllene vendte vi næsen mod hjemlige himmelstrøg. Vi skulle besøge Kolding, i skikkelse af Troldhede Cream Ale, som er en fyldig cremet (deraf navnet) og letdrikkelig sommer ale efter amerikansk forbillede – og hvor man jo normalt ikke forbinder råfrugt med ordentligt håndværk, må vi nok revurdere vore forhåndsindstillinger. Denne øl er, trods majsflager meget lækker og anbefalelsesværdig.

De næste 2 øl kommer begge fra Brasserie Lefebvre, begge er belgiske ales. Først en klassisk blonde fra Floreffe serien – let og tørstslukkende. Dernæst en Saison 1900, som viste sig at være lidt anonym men helt ok som tørstslukker.

Forud ventede nu en af de store. Brøckhouse IPA kom i glasset, og et dybt suk bredte sig hos smagerne – dette er virkelig en IPA når den er bedst, lige tilpas i humebitterhed og krydderi, og meget læskende.

Rosinen i denne smagning blev Jacobsens bud på en god sommerøl – og god det er den! Camomille Dubbel sluttede seancen med værdighed, saft og kraft.

Efter smagningen bød køkkenet på en god, saftig steak og et stort glas Fuglsang. Hvorefter forsamlingen indtog Ras på Torvet med henblik på at udforske endnu flere hemmeligheder fra øllets verden...

 

Her et par stemningsbilleder fra smagningen...