Da øllet kom i gryden

Boeuf Sauté med svampe, skalotteløg og hvidløgsstegte kartofler uuhhmmmmm...

Den 1. november mødtes en lille flok ølentusiaster i køkkenet på Haderslev Realskole.

Der skulle kokkereres skulle der... der skulle kreeres 4 retter hvor øl indgår som ingrediens og hvor der naturligvis også skulle nydes øl til.

Under tilberedningen skulle væskebalancen selvfølgelig holdes vedlige, så her blev der smagt på flg. øl:

Cairngorm Blessed Thistle - Skotland

Tomos Watkin´s Cwrw Gaeaf - Wales

Bryghuset Svaneke Lord Hâns - Bornholm

Mikkeller It´s Alive! - København

Vi skulle tilberede og nyde flg:

Sprødstegt laks syltet i rapsolie og pilsner m/sellerirelish, rosenkåls-/rispilaw og portersauce.

Dertil Bryghus Horsens Pilsner No. Uno

Grøntsagssuppe med øl, pancetta, parmesan, mandler og persille.

Dertil Hoegaarden Grand Cru

Boeuf Sauté med svampe, skalotteløg og hvidløgsstegte kartofler.

Dertil Westmalle Dubbel

Karry/anis is med ølgele.

Dertil Duelund Bryglade Knark III

Det blev en fantastisk eftermiddag i selskab med store smagsmæssige oplevelser.

Ærgeligt der kun var 8 deltagere - men mon ikke vi kan samle en større flok når vi gentager succésen... for det gør vi!