Du vil aldrig gå alene...

You´ll Never Walk Alone - et ølmekka af dimensioner!

Lørdag 19. juli drog en flok entusiaster til Kolding - vi havde sat ølguru Torben Matthews stævne på hans eget kultsted You´ll Never Walk Alone, den engelske pub.

Torben havde lovet at sammensætte en ølmenu af øl, som han mente vi aldrig havde smagt før - og jo... sådan blev det.

Inden vi arriverede på den engelske, kunne vi lige nå at kigge indenfor hos Republikken, et andet absolut nævneværdigt vadested i Kolding, her nød vi et glas Chimay Tripple fra fad inden turen gik videre - vi skulle jo lige have immunforsvaret opgraderet...

Kl. 15.00 ankom vi hos YNWA hvor vi blev modtaget af Torben, der straks kastede os ud i en smagning af dimensioner...

Ikke nok med at vejret spillede forrykt og leverede både bragende solskind og voldsomme byger (vi sad udenfor), men Torben havde forhøjet de aftalte 8 øl til 10!!!

Jo - det blev en glant eftermiddag!

Følgende øl kom vi igennem:

CASSISSONA - 6,4%

Nuovo Birrificio Italiano

Vildtgæret Solbær-Champagneøl fra Italiensk micro-bryggeri.

STICHER - 6,5%

Birrificio Grado Plato

Italiensk microbrygversion af en Altbier.

BAD KING JOHN - 6%

Ridgeway Brewing

Dejlig engelsk black ale.

INSPIRATOR - 6,3

Brouwerij De Fontein

En Hollandsk micro-bock.

VLAAMSCHE REUS BLOND - 6,1

Brouwerij De Fontein

En dejlig blonde fra Holland.

BLESSED THISTLE - 4,5%

Cairngorm Brewery

Fabelagtig brown ale med tidsel! fra et skotsk micro-bryggeri.

SVENSK IPA FRA FAD

Vi fik aldrig fat på navnet - men den var f..... lækker!

MAHOGANY IPA - 6%

Doppio Malto Brewing Co.

En meget særpræget italiensk IPA.

LONDON PORTER REAL ALE

Fullers

Næsten stuetemperatur og kulsyren var knap mærkbar - men HOLD KÆFT hvor det smagte!!!!

PANNEPEUT - 10%

De Struisse Brouwers

En belgisk afslutning, der var en konge værdig!

Efter den oficielle smagning gik vi ombord i de mange fadølshaner og flasker Torben har at byde på, og sluttede dagen af med en meget lækker og veltillavet sandwich fra restauranten lige over for pubben.

Kl. 19.00 sagde vi farvel til Torben og vendte næsen (der efterhånden var blevet lidt rød) hjemad.

Da Vi nåede Haderslev var der selvfølgelig nogle der ikke kunne finde hjem - men det er en helt anden historie (Fuglsang Nighting Ale fra fad er nu heller ikke ringe...).

Mange tak til Torben Matthews for en uforglemmelig eftermiddag!