Hvedeølsmagning

Fredag d. 19. januar blev det så tid til årets første smagning. Vi startede op med hvedeøl.

Målet med mødet var, at få de fremmødte til at prøve hvordan en hvedeøl også kan smage. Der laves mange fantastiske øl som ikke smager af bananer m.m. som fx Hoegaarden.

Der var ikke mødt mange op, men dem der kom, fik en god oplevelse, selv Ove sagde at nu turde han godt binde an med en hvedeølsmagning.

Tanken var oprindeligt at det hovedsageligt skulle være amerikanske og danske hvedeøl, men de gode ting var svære at få fat på, så det blev hovedsageligt polsk øl.

De 9 fremmødte, blev budt på lækker oksetyndsteg med flødekartofler og grøntsager fra Kvickly i Helsinge. Til maden drak vi en skøn hvedeøl som Tonny netop havde brygget færdig.

Så selve smagningen, i vild uorden ser i her hvad vi smagte:

Krenkerup Brewers Secret 3, en speciel hvedeøl som kun er lavet een gang

Fanø Nordic Dunkelweiss, lavet med vandregæren fra Ny Nordisk Øl projektet

Port  brewing Wipeout IPA, lækker USA øl med 5 humler

og kunne ikke stå for fristelsen da Kvickly Allerød havde en Aecht Schlenkerla Rauchbier Wiezen, den er jo altid god, og så fik folk også en gang røg.

Af Polske øl fik vi:

Kormoran Podroze Kormorana Witbier

Trzech Kumpli - PanIPAni, 

Pinta Bawarka

og så nok hardhitteren: Rockmill Mystery Coffee IPA, som vist blev alles favorit

Øllene var købt i Kvickly Allerød, Løgismose Rooftop Illum og Den Polske ølforretning Ninkasira i København.

Der er lagt god grobund til, at vi får John fra Ninasira ud til en ølsmagning i efteråret, så nu må vi se...