Den regionale ølpris
Uddeles i din lokalafdeling Halsnæs

Skjold Burne Vinhandel Frederiksværk får den regionale ølpris.

Region Nordsjælland uddeler på lørdag d. 31/8 den regionale ølpris til Skjold Burne Vinhandel ved Jan Eriksen, Kirkegade 9, 3300 Frederiksværk.

Den regionale ølpris uddeles til en person eller virksomhed i regionen, der har gjort en ekstraordinær indsats for at vise mangfoldigheden i øllets verden. Kriterierne for at modtage prisen bygger på de værdier som Danske Ølentusiaster kæmper og arbejde for.

Med den regionale pris følger en check på kr. 2.500 og et diplom.

Jan Eriksen har formået at åbne en forretning med vin, specialøl og specialiteter i Frederiksværk midt i en krisetid.

Det kræver mod at gå i Expert for at kigge på TV-udstyr, men i stedet komme hjem med en tom nabobutik. Det kræver endnu mere mod, at åbne en vinforretning når det ikke er fagområdet.

Det kræver opbakning fra familien når der startes op fra bunden i krisetider.


Det kræver hold-ånd og et kæmpearbejde, at udvikle den til områdets bedste vin-, delikatesse og ølbutik.

På ca. 1½ år er udvalget vokset fra 20 øl til over 120 forskellige (udvalget varierer meget) – samt eksklusive Whisky, Rom og lign.

Flere mærker er Skjold Burne Vinhandel den eneste forhandler af i Nordsjælland.


Man bliver altid budt velkommen med et smil og god betjening, og får selvfølgelig rabat som ølentusiast. Der bliver hørt efter, hvis vi har ønsker om øl som vi føler mangler i sortimentet.

Vi har haft flere arrangementer sammen bl. a. opvarmning til øllets dag - øl smagning i forretningen, et aftenarrangement med mad for medlemmer og Skjold Burne Vinhandels kunder.

Tillykke

Reception i anledning af overrækkelsen af årets ølpris sker lørdag d. 31. august kl. 12, hvor Skjold Burne Vinhandel er vært ved en lille sammenkomst.

Prisen overrækkes af Formand for Region Nordsjælland Charlotte Vibeke Petersen, der jo også er formand for din lokalafdeling Halsnæs.

Bestyrelsen i lokalafdeling Halsnæs ønsker Jan og familie tillykke med prisen.

Vi håber at se mange af vores medlemmer til receptionen

Tur til København

17/8 var vi 10 glade personer, der drog til de gode ølsteder i København. Det blev en hyggelig tur i godt vejr og med godt øl.

Vi fik alle set steder, hvor vi ikke havde været før, så alle fik gode ideer til næste gang man kommer på de kanter.

Vi oplevede alt fra de tilrøgede lokaler på Jernbane cafeen til de åbne vider ved Københavns havn.

Vi håber at turen bliver gentaget  

 

 
Kommende møder
6/9-13
Opvarmning til Øllets dag
7/9-13
Øllets dag
17/9-13
Historier fra Tour De Biére
18/10-13
Årsmøde
29/11-13
Juleølssmagning
Er du håndbrygger?

Den 26/10-13 har du chancen for at blive Sjællands bedste håndbrygger.

Region Nordsjælland afholder de åbne Sjællandsmesterskaber i Håndbryg i Støberihallen i Hillerød (det ligger lige ved Slotsarkaderne).

Arrangementet er åbent for hele landet, blot skal man enten selv komme og præsentere øllet eller få en anden til det. Der dystes i 2 klasser: 0-5,9% og fra 6% og over. 

Tilmelding og info kontakt Charlotte her.