Det lille Bryggeri kommer
Til din lokalafdeling Halsnæs

Efter et brag af en hyggelig aften hos Skjold Burne Vinhandel i Frederiksværk(læs mere senere i denne mail) er vi klar med the Big Bang i Krudthuset.

Det er lykkes os at får Det Lille Bryggeri til Frederiksværk.

Vi kender jo det lille bryggeri fra Ølfestivallen i Valhal og ikke mindst fra sidste år på Øllets Dag.

Det Lille Bryggeri kan opleves fredag d. 8/2-13 i Krudthuset i Frederiksværk.

  

Det Lille Bryggeri er et af Danmarks mindste bryggerier, og er beliggende i den lille landsby Bringstrup lidt udenfor Ringsted.

Bryggeriet drives på hobbyplan af Ole, Thomas og René Hansen (far og hans 2 sønner). Det Lille Bryggeri brygger spændende og for nogle også eksperimenterende øl. De har et lille fast sortiment, spændende årstidsbryg og mange andre nye og spændende øl, som brygges efter de 3 indehavers lyst og fantasi. Bryggeriet udmærker sig med kreativitet og mod til at udfordre folks smagsløg. De er også blandt de bryggerier i Danmark, der sender flest nye øl på markedet om året

Alt øllet bliver håndbrygget, og en vigtig grundregel i bryggeriet er, at der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten.

Tilmelding

Du har nu chancen for at opleve Det Lille Bryggeri i Krudthuset.

Det sker fredag d. 8/2-13 kl 18:30/19:00

vi starter med Oves gryderet med øl og en øl der passer til.

Vi spiser kl 18:30 Det Lille Bryggeri kommer kl 19.

Prisen for dette er 200kr. for både mad og smagning.

Tilmelding til Charlotte på 3070 4415 eller mail

Sidste frist er 5/2-13 kl. 20

Mødet hos Skjold burne

Den 8/1-13 havde vi sammen med Jan Eriksen fra Skjold Burne Vinhandel i Frederiksværk lavet en ølsmagning. Jan stod for det meste han lavede maden solgte billetter og lagde lokaler til. Vi fik nogle nye medlemmer som vi hermed byder velkommen.

Vi startede med en dejlig mørbradgryde og ris dertil fik vi en påskebryg fra Midtfyn.

 

I løbet af aften smagte vi 8 øl som bestyrelsen skiftes til at fortælle om. Der var et par øl, som alle ikke rigtigt kunne li´. Men der var også stjerner bl.a. så var der mange, der opdagede Stronzo, det er virkelig øl der overrasker.

Vi er glade for Jan Eriksen og for familie ville stå for dette arrangement. Det er skønt at sidde i deres forretning omgivet af så meget dejligt øl.

Bestyrelsen og Skjold Burne Vinhandel har flere arrangementer i støbeskeen.

Vi siger tak for en hyggelig aften til alle.  

 
Husk
Ølfordrag

Den 23/1-13 besøger Carsten Berthelsen Halsnæs Bryghus, hvor han på underholdende måde fortælle om øl. Læs mere her.

Valhal

Så er det ved at være tid til at vi skal smage øl i Valhal i Frederikssund. Det sker d. 26/1-13 kl 11-17.

Prisen for indgang er sat lidt op i år  40 kr. (30 kr for os medlemmer af DØE)

Det er i år 10. gang der er ølfest i Valhal, så der er nok nogle jubilæumsbryg fra de forskellige bryggerier

Af bryggerier kan nævnes:

Hornbeer
Søkildegård
Det Lille Bryggeri
Bryggeriet Braunstein
Hjemmebryggere
Bryggeri Skovlyst
Pip Bryg Glostrup
Fur Bryghus
Brewpub
Bryhuset No5 /
Holbæk Bryghus
Kølster - malt & øl Aps
Øl-laboratoriet
Nordkystens Bryghus
Pladderballe Bryghus
Flying Couch Brewing 

Vi tager som altid bussen derned kl. 10:50 fra Frederiksværk og kl. 11:02 fra Ølsted Kro. Der er bus en gang i timen begge veje. Husk at bussen har skiftet navn til 320R.

Håber at se mange af vores medlemmer dernede

8/3-13
Vikingernes øl.
årets ølnyhed

Husk det er nu du kan stemme på årets ølnyhed 2012.

Du stemmer på ale.dk og skal bruge dit medlemsnr. og pinkode.

Du kan stemme her