Juleafslutning
I din lokalafdeling Halsnæs
Har du allerede tilmeldt dig?
Charlotte har mistet den originale liste – så gør det lige igen…

Fredag d. 29/11 afholder vi vores Juleølssmagning med julemad juleøl og hygge.

Julen er jo overraskenes tid, men mere om det senere.

Det store julebord

Vi gør lige som i 2011, folk tager en ret med, så vi smager lidt på hinandens jul.

Mange har allerede meldt ud at de gerne tager en ret med. Listen kan ses her. 

Det er også her du kan melde dig med din ret.

 
Der er stadig ledige retter.

Til vores håndbryggere: Husk at julebryg også kan kaldes en ret.

Det ville være dejligt med at smage de dejlige julebryg, der bliver brygget rundt omkring.

Tanken om en aften med hjemmelavet mad og hjemmebrygget øl kan da tænde et julelys i øjnene hos de fleste ølentusiaster.

Alt det praktiske:

Der skal laves mad til ca. 30 personer, endelig besked gives mandag d. 25/11. Men husk at der er mange retter, så det er ikke store portioner.


Du skal selvfølgelig ikke betale maden selv – kom med bonen – så betaler kassen.

Dele af bestyrelsen vil være i Krudthuset fra kl. 16 hvis du vil aflevere din ret inden du selv dukker op til festen.

Håber at mange vil melde sig med retter og håndbrygget øl. 

 

Besøg ?

Den 29/11 er en stor aften for Frederiksværk. 

En af juleØLmandens hjælpere er i byen samme aften.

Han er inviteret til at kigge ind og smage en julebryg eller to, men han er en travl herre. Han skal være færdig et andet sted i byen, så lad os se om tiden passer?

 

Håber mange vil møde op til vores juleølsmagning, der jo er vores juleafslutning.
Dermed sætter vi punktum for et spændende år i din lokalafdeling Halsnæs.

 
Men som du kan se til højre, så er der masser af spændende ting til næste år, både højt skum, skumsprøjt og rygende skum!

 
Bestyrelsen ønsker alle en god jul og et godt nytår!

Sidste møde

Vores sidste møde var jo vores årsmøde, her er et kort referat:

Til årsmøderne starter vi jo altid med suppe, i år var der to forskellige gode supper. Tak til Ove.

Med til mødet var landsbestyrelsesmedlem Poul Erik Jensen som blev valgt til dirigent.

Han sørgede for at vi kom stille og roligt i gennem de vigtige punkter på dagsordenen.

Bestyrelsen ser nu således ud:

Formand

Charlotte Petersen

Bestyrelsesmedlemmer

Laila Rasmussen

Jørgen Dahl

Jan Klarskov

Ove Petersen

Martin Sørensen   

 

Efter årsmødet var der øllandskamp mellem Skotland og Italien.

Lennart Dyrstad kæmpede for Italien og Jørgen Dahl stillede op for Skotland i kilt.

Kampen gik frem og tilbage med den ene gode øl efter den anden, og en håndsoprækning til sidst viste at Italien vandt.

Vi siger tak for kampen til de to trænere.   

De to trænere
 
Kommende møder
29/11-13
Juleølssmagning
10/1-14
Røg i øl og mad
19/2-14
Højt Skumsprøjt
21/3-14
Øl fra Belgien
16/4-14
Dronninge øl
Tilmelding

Dette møde finder sted i:

Krudthuset,

Krudtværksalleen 15b,

3300 Frederiksværk.

Den 29/11 kl 18:00.

Pris:

Prisen for denne aften er 230 kr., men vores lotterikasse giver 50 kr. pr. lokalmedlem så prisen for hele arrangementet inkl. julebryg er 180 kr.

Vi kan huske at der er nogle ægtefæller der ikke er særlig glade for øl, så I er velkommen til at medbringe vin selv. Så er prisen 130 kr.

Tilmelding til  Martin Sørensen klik her senest den 24/11-11 kl. 20.

 

Tillykke

Vi vil gerne ønske Skjold Burne Vinhandel i Frederiksværk tillykke.

De blev for kort tid siden kåret til Danmarks bedste Skjold Burne Vinhandel. Flot gået!!

De modtog jo også den regionale ølpris til Øllets dag.

Tillykke med begge priser.

Husk at du som medlem af Danske Ølentusiaster får rabat hos Skjold Burne Vinhandel i Frederiksværk. Det er da værd at huske på, når der skal købes juleøl.

De bedste håndbryggere

Lørdag d. 26/10 var der Sjællandske mesterskaber i håndbryg.
En festlig dag med masser af godt håndbrygget øl.


Et stort tillykke til de af vores lokale håndbryggere der vandt.


Stampe Bryg
Som får sin kokosøl brygget ved Stronzo

 
Aavej bryghus Natbajer Citra
Der vandt dommernes pris under 5,9%