Medlemsmail nr. 19 August 2010

Denne mail indeholder:

 

Ølsmagning med Søren Svingel og den regionale ølpris

Søren Svingel tidligere brygmester på Mylius Erichsen, stod for aftenens smagning. Søren er kendt for at lave eksperimenterende øl, som for nogens vedkommende måske nok er lidt for ekstreme. Men man er altid garanteret en sjov og underholdende tur rundt i ølkarrusellen samen med Søren.

Desuden blev den regionale ølpris uddelt til Søren Svingel af regionsformanden. Vi havde desuden besøg fra lokalafdeling Holstebro, hvor både formanden og næstformanden var mødt op mm.

Aftenens øl var alle sammen fra Sørens egenproduktion:

DC pilsner med strøm 4,5%

BlackWater Park havrestout 5,5% lagret i 3 år

Claymore stærk skotsk ale 11%

Yaskagidaskaja Russian Empirial Stout 12,1%

Neon Black vanilje stout 13,8%

Og så sluttedes der af med en ølsnaps som dog ikke var eget produkt.


 

Ølkarakterer

Øl Karakter Kommentarer
DC pilsner med strøm 4,5% 1,45 Meget metallisk – dårlig. Ikke meget volt i den. Den tænder ingen lys
BlackWater Park havrestout 5,5% lagret i 3 år 3,88 Rigtig god stout. Dejlig blød i smagen. Rigtig rigtig god ”Mors stout”. Smag af kaffe og lakrids. Uhm, klar til masseproduktion. Mørk øl med en god lidt cremet karamelagtig smag.
Claymore stærk skotsk ale 11% 2,94 Skidego. Meget blød. Lidt sprittet i smagen. Ekstrem øl med smag af kaffe, kakao, vanilje og lakrids, enorm fylde og tilpas humlet. Stærk krydret.
Yaskagidaskaja Russian Empirial Stout 12,1% 2,92 Superstout. Flot smag rund og blød. Skummer for meget. God frugtagtig aroma, smagen fylder meget i mundhulen og kaffe og lakrids smagen er fremtrædende. Engelsk salmiaklakrids
Neon Black vanilje stout 13,8% 3,12 Rigtig god stærk stout igen, mangler lidt carbonering. Meget tyk i smag, sød – for fed. Dufter dejligt. Chokolade stout med vanilje, en robust øl med god sødme og tilpas bitterhed. Skal nydes i små mængder.


Jeg tror at alle fik en oplevelse med hjem, også selvom øllene ikke faldt i alles smag. Jeg noterede mig et par kommentarer fra stemmesedlerne:

Tak for oplevelsen, er sikker på jeg får glæde af det mørke øl hele onsdag !

Utrolig sjov og anderledes ølsmagning.



Højt Skum

Kim Mølgaard

Næstformand Herning