Medlemsmail nr. 22 December 2010

Denne mail indeholder:

 

Juleøl

Ja der var jo næsten kun en ting at gøre med medlemsmødet i december måned, så det blev en julølsmagning. Måske ikke det mest originale, men juletiden er jo også præget af traditioner

Følgende øl blev smagt:

There is no Santa – Brewdog 4,7%

Indslev Jule Hvede 6,5%

Jule ale – Virklund 6,5%

Vestfyn Golden Christmas 7,5%

Willemoes jul 2010 12%


 

Ølkarakterer

<b>Øl</b> <b>Karakter</b> <b>Kommentarer</b>
There is no Santa – Brewdog 4,7% 2,04 For meget ingefær smag. Lige rigeligt krydret. Hvad er det ? Julekager ? Dufter af sæbe. Allehånde har ikke noget at gøre i øl. Ok ikke dårlig. Ingefær er ikke min stærke side, den får 2 for etiketten. Smager af jul og har en tør finish.
Indslev Jule Hvede 6,5% 2,83 Meget sødlig, med en svag hvedesmag. Blød i teksturen, lang eftersmag, en god fynbo. Smager af jul. Blød og dejlig øl. Kan godt drikkes. Vammel sød.
Jule ale – Virklund 6,5% 3,35 God velafbalanceret øl. Har en god humlesmag. Rigtig god fyldig øl med masser af humle og en let sødme. Dejlig duft, flot skum, aftenens bedste. Lidt staldagtig bouquet, frisk i smagen med lang eftersmag. Dejlig kraftfuld smag.
Vestfyn Golden Christmas 7,5% 3,27 God smag, lidt sødlig. Ganske udmærket, kunne bruge lidt mere humle. Lidt parfumeret i smagen. Rigtig god øl til prisen. Lidt kunstig i smagen. Øl uden spræl og krydderier. Klasser over x-mas og sneøl. Mærkelig duft, men smager ok. Etiketten kunne godt være kønnere. Stor og fyldig maltsmag, god og behagelig.
Willemoes jul 2010 12% 3,19 God fylde med lidt speciel eftersmag. Det er ikke en man drikker flere flasker af, lidt sprittet. Alt for meget alkohol. God erstatning for Rom. Er lige stærk nok. Helt klart den bedste øl. Bæragtig smag, måske god til et ostebord. Markant og spændende øl. Yummy. Stærk, fyldig vinøs øl, som snildt kan erstatte rødvinen til julemaden.


Der var mødt dejligt mange op, jeg tror vi var 25, og det er slet ikke så ringe.

Der var som sædvanligt mange forskellige meninger omkring øllet, hvilket er positivt, da vi jo alle er forskellige, og det skader aldrig at høre andres holdninger.

Dog tegner der sig et klart billede af, at Vestfyn Golden Christmas er et meget positivt bekendtskab i juleølsafdelingen. Til prisen er det en vinder.

Virklund Jule ale vinder dog på point, som aftenens bedste juleøl.



Højt Skum

Kim Mølgaard

Næstformand Herning