Medlemsmail nr. 25-1 April 2011

Denne mail indeholder:

 

Medlemsmøde April

Aftenens tema, var naturligt nok påskeøl, det er jo sæson for det lige nu. Faktisk er påskeøl ved at blive udsolgt i flere detailkæder bla. coop, så man skal nok ud og proviantere hvis man vil have noget til påskefrokosten.

Vi smagte på 5 danske øl, og havde desuden en lokal øl fra Bøllingsø med, om det havde indflydelse på karaktergivningen vides ikke.

De 5 øl var:

Fuglsang Early Bird 5,5%

Indslev påske hvede 6%

Krenkerup påskeøl 6,5%

Bøllingsø påskebryg 6,7%

Kragelund Sankt Valborg 7,5%


 

Ølkarakterer

Fuglsang Early Bird 5,5% 3,71 Smager Dejligt. God balance mellem humle og malt. God humlesmag. Dufter dejligt, god bitter smag, flot farve. Dejlig aroma, skøn røget smag, rigtig god øl, lidt svag i kulsyre, godt skum. Bedste øl Fuglsang endnu har præsteret. Smager så fuglene synger, god eftersmag. Blomsteragtig duft, god sødme med fin bitterhed, humlet fint med cascade humle og centennial ?
Indslev påske hvede 6% 2,58 Tynd i smagen. Smager godt men mangler humle. En meget drikkevenlig øl. Sommerøl af høj kvalitet. Lidt sødlig, hvor er hvedesmag. Skummer flot. Ved ikke rigtig hvad den skal drikkes til, men i hvert fald ikke påskefrokost. En fantastisk hvedeøl med godt skum. Meget fine nuancer. Aftenens vinder. Tam hvedeøl. Hvede kan aldrig blive helt godt i øl. Kvalm med tydelig estersmag, fejlbryg.
Krenkerup påskeøl 2,37 Sur – tynd i smagen. Pilsner + sur. Kedelig sur øl. Har smagt det der var bedre. Hvor er smagen af påske ? Flov i smagen. Ikke en øl der vil blive husket. Meget parfumeret. Noget tør, lidt blomsteragtig smag. Specielt øl, belgisk gær men tynd. Sikkert god til påskefrokost. Kan ikke lide duften, men smagen er ok. Der er noget lakrids over den. Typisk belgisk gærduft, smagen er tynd, men vinder ved nærmere bekendtskab.
Bøllingsø påskebryg 6,7% 3,6 God påskebryg men lidt sød. Fantastisk påskebryg med en god afstemt sødme. Udmærket smag. Tyndt skum, lidt honningagtig. God påskeøl med masser af malt og sødme. Smager af koriander, øv da jeg ikke kan lide koriander. Duften er god, smag er fyldig og balanceres fint af humlebitterhed. Smag af koriander dog uden at blive overdøvende.
Kragelund Sankt Valborg 7,5% 2,36 Meget syrlig i smagen. God hvedeøl, smager tysk. Fy for fanden. Lidt IPA smag, behagelig. Flot smag – lidt pære ? Aftenens bedste øl, lidt uklar. Minder lidt om en belgisk trippel. Dejlig duft, men det er vel nok det eneste den kan bruges til. Sur, snerpet og minder for meget om belgisk blomstereng. Det var dog en underlig øl. Dansk lambic. Meget markant med ambitioner om lambic øl. Syrlig smag, men bestemt ikke dårlig hvis man kan lide den slags.


Vi fortsætter med det store opmøde, det må gerne blive ved.

Ellers var der stor spredning i øltyperne, og visse af øllene var deciderede nicheøl, som man enten kan lide eller hader. Aftenens vinder blev Fuglsang Early Bird, godt gået af en "discount" øl, og en øl hvor man virkelig får meget påske for pengene.

Modig satset af Kragelund som er kommet med en meget utraditionel påskeøl, som hælder mod en syrlig belgisk ølstil, hvilket nok kan komme som en stor overraskelse for dem der er uvant med denne type. Også Bøllingsø har satset lidt med en korianderøl, som også deler vandene afhængigt af om man nu kan lide den slags eller ej. Indslev og Krenkerup inkasserer en del klø for at være for almindelige og tynde af påskeøl at være. Men det er jo som altid heldigvis en smagssag, og jeg tror da at alle havde en hyggelig aften.