Medlemsmail nr. 31-1 December 2011

Denne mail indeholder:

 

Juleøl

Aftenens medlemsmøde var dedikeret juleøllet, som der jo er rigtig meget forskelligt af.

Formanden havde fremfundet 5 juleløl i vidt forskellige genrer.

Øllene var:

Kronleins juleøl export 5.3%

Ridgeway Bad Elf 6%

Herslev Øko juleøl 8%

Gouden Carolus Christmas 10.5%

De Dolle Stille nacht 2011 12%


Vi startede ud med en svensk juleøl, efterfulgt af en engelsk, en dansk, og 2 belgiere.

 

Ølkarakterer

<b>Øl</b> <b>Karakter</b> <b>Kommentarer</b>
Kronleins juleøl export 5.3% 2,15 God malt duft, men smagen kan ikke følge med. Flad smag, vandet. Smager lidt af hvidtøl
Ridgeway Bad Elf 6% 2,38 Rigtig god øl, godt humlet. Noget speciel humlesmag. Ikke en decideret juleøl efter min smag. Fin lidt bitter smag, frisk flot og gylden. Mangler skum og jul. Kun etiketten minder om jul. Ikke noget at skrive hjem om. En god oplevelse med humlesmag, og sjov tekst på etiketten. Smager som en normal engelsk bitter.
Herslev Øko juleøl 8% 2,83 Juleøl når det er bedst. Rund og frisk. Fin smag med lidt jul i. God eftersmag, bliver hængende. God afbalanceret øl, men den smager ikke ret meget af jul. En krydret rigtig juleøl. God eftersmag, med appelsin. Tam.
Gouden Carolus Christmas 10.5% 4,42 Belgisk juleøl når det er bedst. Kanon smag, hel bolchefabrik. Tung og smagsfuld. Spændende juleøl, en man kan nyde/nippe til en hel aften. En god juleøl med god smag, flot skum. God jul. Aftenens bedste øl. Smagen er for krydret, mere spændende en god. God duft, fin mørk farve, god smag, velegnet til mad. Den er helt rigtig ! Lakrids duft, kraftig smag. Anis smagen bliver for fremtrædende efterhånden som den tempereres.
De Dolle Stille nacht 2011 12% 4,14 God men lidt speciel. Behagelig smag, blød. For sød i forhold til smag. Den er dæleme også god. En flot juleøl – smagen er lidt forvirrende. Mjødagtig. Smager godt, men for meget af vin. Fin farve. Duft, skum, smag det hele er ok. Liflig duft, let perlende, med en kraftfuld eftersmag.


Til denne julesmagning endte vi med 34 fremmødte, hvilket var en hel del flere en der var tilmeldt, ved tilmeldingsfristens udløb. Derfor skal der igen lyde en opfordring til at man overholder denne frist, da der ellers kan forekomme lavvande i smageglassene, og det vil vi helst ikke have.

De juleøl vi smagte på spændte vidt, fra en spinkel svensk juleøl, til de store voldsomme belgiske. Rent smagsmæssigt kan man have sine præferencer det ene, eller det andet sted. Da juleøl traditionelt er noget stærkere, forventer de fleste dog at smagen er kraftigere en normalt øl. Derfor havde de lidt svagere kombattanter i aftenens smagning det også svært. Dette afspejles helt klart i karaktererne, hvor de belgiske juleøl befinder sig i en helt anden liga.

Aftenens vinder blev Gouden Carolus Christmas fra Het Anker, en virkelig dejlig og meget kraftig juleøl.

Vi regner med at årets julefrokost vil blive afholdt lørdag d. 7. januar om aftenen. så reserver gerne datoen i kalenderen. Mere info følger lige så snart vi har detaljerne på plads.

Dette var så årets sidste arrangement, og lokalafdelingen ønsker jer alle en rigtig god jul, og et godt nytår.


Højt Skum

Kim Mølgaard

Næstformand Herning