Medlemsmail nr. 43-1 Marts 2013

Denne mail indeholder:

 

Påskeøl.

Aftenens tema var påskeøl, og formanden havde fundet et udvalg fra danske bryggerier. Nogle af den med hvede i, men det var nu også kun at forvente...

Aftenens øl:

Bryghuset Braunstein: Økologisk Påske 6%

Den økologiske påske fra BB er en bock, og dermed en tysk inspireret øl. BB har 'smagt den til med amerikansk humle', skriver de.

Coisbo Easter Ale 6,2%

En krydret og fyldig påske ale, som med sin karakteristiske duft af moden frugt og koriander giver en let syrlighed. Komplekse noter af karamel og nødder understreger duften fra den afbalancerede aroma.

Jacobsen Forårsbryg 6,3%

Jacobsen Forårsbryg er Husbryggeriets forårsbebuder. Øllet brygges med sædvanlig ildhu og sans for kvalitet i de kolde januardage. Det gærer færdigt i løbet af februar, så det er klart til servering ved de første spæde tegn på forårets komme. Jacobsen Forårsbryg er tilsat ekstrakt af skovmærke, en vidunderlig plante der fra gammel tid er kendt for sin magiske evne til at rense og forny.

Bøllingsø Vårhare 6,7%

Vårharen er en overgæret ale-type. en vellykket fusion mellem en belgisk trippel og den klassiske, tyske Bock. Brygget på belgisk ale gær.

Ørbæk kongens fadebur påskebryg 7%

Påskebryg fra Ørbæk er ganske mørk, brun, svagt rødlig øl med gyldent, næsten orange skum. Duften er kraftig og fyldigt sød. Den giver en fyldig, næsten stoutagtig fornemmelse på tungen, og der er lagt godt i med både sødt og bittert.

Ølkarakterer

<b> Øl </b> <b> Karakter</b> <b> Kommentarer</b>
Braunstein Økologisk Påske 6% 2,36 Tror der er hest i. Underlig lugt, god hvis du gerne vil af med nogen. Lidt kedelig. God frisk påske øl.
Coisbo Easter Ale 6.2 % 2,72 Flot farve, fin smag, ikke for meget humle.Ok smag men kommer nok ikke på menukortet. God og fyldig, men har smagt en bedre Coisbo. Der skal ikke krydderier i en påskeøl.
Jacobsen Forårsbryg 6.3 % 3,28 Flot farve, dejlig brændt smag af rug. Så er vi ved at være der, god øl. På det jævne. En af Jacobsens absolut bedste øl. Den dårligste i aften. Fortjener ikke dagens lys.
Bøllingså Vårhare 6.7 % 2,96 90% belgier, 10% tysker. Dejlig frisk øl. Mangler smag. Kedelig. Helt OK men svær at definere. Ubehagelig duft, som dog forsvinder efter at den har stået lidt.
Ørbæk kongens fadebur påskebryg 7% 4,00 Skøn farve. Aftenens bedste, suveræn god. God eftersmag. Ikke Ørbæks bedste. Rigtig god påske. Fyldig smag, ruller godt på tungen.


Påskeøl er ved glide over i forårsøl, for hvorfor skulle vi da nøjes med at drikke disse gode øl kun i påsken ? Dette ses f.eks. i Bøllingsø Vårhare, som er omdøbt fra deres påskebryg.

Men et godt udvalg henover forskellige øltyper. Dog var der flere bocktyper, eller forsøg på at lave en bock, der var delte meninger om succesen.

Også rent størrelsesmæssigt spændes der vidt fra Bøllingsø som det mindste bryggeri og op til Jacobsens. Prismæssigt må jeg melde pas, men jeg syntes jeg hørte priser fra 23,- og op til 50,- pr. flaske.

Aftenens ubestridte vinder blev Ørbæks påskebryg, som ikke har behov for at blive rebrandet som Kongens fadebur serie.

Og så skal jeg opfordre til at håndbryggerne melder deres bryg til vores håndbrygaften d. 2/4.

Sidste tilmeldingsfrist er d. 26. marts.

"Always remember that I have taken more out of alcohol than alcohol has taken out of me".

Winston Churchill


Højt Skum !

Kim Mølgaard

Næstformand Herning

Næstformand region MidtJylland.