Medlemsmail nr. 46-1 September 2013

Denne mail indeholder:

 

Hjemmebryg

Til aftenens smagning var vi 30 tilmeldte, og 32 opmødte, hvilket lige gik da vi skulle igennem 7 forskellige drikke.

Hjemmebryg var hvad vi skulle smage på, og bidragene kom fra formanden Lars Roi Hansen som kom med hans egen cider. Brygkammeraterne fra Kælderbryg bidrog med en Engelsk IPA. Og ØlSkuret bidrog med de 5 resterende bryg. Blandt disse øl, kunne man finde Kloster, en klassisk belgisk ale. Texas Brown Ale, som er en ABA (American Brown Ale), en fusion mellem brown ale og Amerikansk IPA. Amazing Easter, en påske ale med enebær. Smoking Gun, en røgøl i Bamberg stil. Og Smoking Hot Porter med en god chili varme.

Vi afholdte mødet i de nye fine rammer, som Fox & Hounds kan tilbyde, og det bliver nok ikke bedre. Dejligt rummeligt og luftigt, gode stole og borde, og der er plads til mange flere til medlemsmøderne.

Aftenens øl var:

Formandens Cider 5,6%

Texas Brown Ale 5,7%

Amazing Easter 6%

Engelsk IPA 8,8%

Smoking Gun 6,5%

Kloster 7,7%

Smoking Hot Porter 6%

Ølkarakterer

Øl Karakter Kommentarer
Formandens Cider 5,6% 1,82 Sur, men smager af æbler. Bitter men udmærket. God balance mellem syre og sødme. For sur, skal være mere sød. Smag af æble og champagne, men lidt sur.
Texas Brown Ale 5,7% 2,71 For meget humle. Godt humlet. Super duft, lidt specielt med IPA + brændt. God duft, bitter stærk humle. En bitter øl til ikke sarte maver. Flot farve med godt skum. Tydelig humleduft, for meget humlesmag.
Amazing Easter 6% 3,53 Smager godt. Lidt udefinerbar, men ok smag. Fantastisk god øl. God smag og duft. Lidt sød men dejlig. Fin farve, mange smagsnuancer.
Engelsk IPA 8,8% 3,94 Den er god. God smag, men når vi snakker 8,8% IPA skal der noget mere humle til. Fantastisk god IPA. Fantastisk aroma, god smag og duft. God øl.
Smoking Gun 6,5% 3,18 For røget. God røget smag. Lugter af træværk, men som træværk nu en gang skal smage. Dejlig frisk, meget røg. Fin røgsmag. Meget røget smag,men god eftersmag.
Kloster 7,7% 4,59 Den smager godt og fyldigt. Super. Rigtig godt bud på en hjemmebrygget trappist. Rigtig god, rammer perfekt. Godt gået. Fantastisk smag, selv om den er lidt for meget til den søde side. Helt suveræn.
Smoking Hot Porter 6% 3,35 Der er lige tilpas med chili. Chili nok ! Ellers dejlig øl. Rigtig til krydret mad. Niveauet af chili er perfekt, dog lidt for karboneret. Love It ! + peanuts. Ny fin måde at lave en porter på. Suveræn chili med god balance mellem duft, smag, syre og sødme. Tydelig chilismag, anden slurk smager meget bedre end den første. Total heftig.

Aftenens smagning forløb meget hyggeligt, som den nu plejer, og det hjemmebryggede øl/cider var af generel høj kvalitet. Hvad der er endnu mere interessant er deltagelse fra nogle helt nye bryggere, som modigt stillede op med deres 7. bryg. De havde nu ikke noget at frygte, da deres Engelske IPA blev vel modtaget, og placerede sig i den høje ende af skalaen. Ellers var folk flinke til at komme med deres meninger om brygget, og jeg tror da ikke at disse kommentarer blev negativt modtaget.

Aftenens vinder blev Kloster fra Ølskuret, som ramte klokkerent stilarten, og åbenbart også smagsløgene. På en flot andenplads kom Engelsk IPA fra Brygkælderen, som kunne berette at de brygger i en gruekedel i en kælderskakt. Imponerende hvilken kvalitet man kan opnå med simpelt udstyr.

Tak til de hjemmebryggere som ville stille op med deres håndværk, og lad det være en opfordring til andre hjemmebryggere om at være med næste gang. Og jeg lover at jeg næste gang vil annoncere datoen i rigtig god tid i forvejen, så der tid til at planlægge hvilke bryg man vil stille op med. Det kunne jo være sjovt hvis vi kunne lave dette til en årlig tradition.

Årsmødet bliver tirsdag d. 1/10 og her skal vi jo have valgt en ny formand, da Lars ikke stiller op igen. Næstformanden genopstiller, og så skal vi have valgt en ny aktivitetsudvalg.

Det at være formand, er ikke så så stor en opgave, og der vil være masser af opbakning fra næstformanden og aktivitetsudvalg. Så overvej venligst at stille op, og vær med til at fortsætte vores fine lokalafdeling.

Højt Skum !

Kim Mølgaard

Næstformand Herning

Næstformand region MidtJylland.