Medlemsmail nr. 47-1 Oktober 2013

Denne mail indeholder:

 

Årsmøde

Til årsmødet var vi 22 tilmeldte, og 20 opmødte, ikke just imponerende, men det kan være at det var valg til formandsposten der skræmte folk væk ?

Vi begyndte med årsmødet, hvor valget af dirigent tilfaldt Mogens Johansen. Referent blev Kim Mølgaard.

Formanden kunne så berette om årets gang.

Af højdepunkter kunne nævnes:

Hjemmebryg smagninger, som vi har haft 2 af.

Juleølsmagning med 40 opmødte, hvilket var lige hvad der kunne være i lokalerne.

Julefrokost på Aroma.

Årets ølvalg.

Smagning med Syndikatet.

Vi har haft medlemsfremgang, så vi nu tæller 135 medlemmer.

Vi har haft 2 aflysninger i løbet af året, hvilket jo er beklageligt, men vi satser på ikke at skulle aflyse noget som helst i det næste års tid.

Herefter det var tid til at vælge en ny formand.

Det blev ikke just et kampvalg, og da der ikke var nogen der meldte sig frivilligt, eller under tvang, blev det så næstformanden Kim Mølgaard, der tog formandsposten. Den nye næstformand blev så Mogens Johansen.

Valgt til aktivitetsudvalget blev:

Anders Hestbech Lind

Birgit Lønne

Jette Würts

Søren Kiilerich

Vi glæder os over det store antal af medlemmer til aktivitetsudvalget, og der vil blive afholdt et møde snarest muligt, hvor vi kan få planlagt nogle gode aktiviteter.

Efter årsmødet havde vi så en ølsmagning, som den afgående formand forestod.

Aftenens øl var:

Svaneke Blonde 4,6%

Lagunitas IPA 6,2%

Wiibroe Årgangsøl 2013 10,6%

Ørbæk Black lakrids stout 4,8%

Hornbeer Russian Impereal Stout 8,1%

Ølkarakterer

Øl Karakter Kommentarer
Svaneke Blonde 4,6% 2,11 Syrlig duft af champagnegær. Lidt mere hvedeøl end blonde, men flot farve. Tyndt, smagsløst (næsten).
Lagunitas IPA 6,2% 2,89 God amerikansk humle, super bitterhed. Rigtig god IPA. Godt humlet.
Wiibroe Årgangsøl 2013 10,6% 2,39 Lys og klar, god skumkrone, god blomsteragtig duft, godt maltet. Ikke ringe. Duft ok. Mild smag, men mangler malt. Ikke værst.
Ørbæk Black lakrids stout 4,8% 2,28 Rimelig velafbalanceret stout, lidt tynd i det, fornemmelse af peber, men ikke af lakrids. OK men mangler noget fyld. For lidt lakrids. Ok smag, og jeg bifalder generelt at man laver øl under 5%, men stout skal være stærkere ! Lille smule chili smag.
Hornbeer Russian Imperial Stout 8,1% 3,78 Fremragende. Stout bliver ikke meget bedre end det her. Det pynter at få procenten ned på 8,1. Godt brændt malt, den er sgu god.

Aftenens smagning blandede både billigt masseproduceret øl fra wiibroe og håndlavet luksusøl fra Hornbeer. Ikke overraskende løb Hornbeer af med sejren med deres Russian Imperial Stout, men ellers må det siges at hverken Svaneke eller Ørbæk imponerede med deres øl. Ørbæks lakrids stout, havde generelt for lidt af alting, og opfyldte ikke forventningerne til en stout. Svanekes forsøg med champagnegær, må vi blot undres over.

Højt Skum !

Kim Mølgaard

Formand Herning

Næstformand region MidtJylland.