Medlemsmail nr. 55-1 September 2014

Denne mail indeholder:

 

Håndbryg

Til aftenens møde var vi 30 fremmødte, til en fornøjelig aften med håndbryg. 7 håndbryg fra 4 deltagere, blev det til, og det er jo herligt at der er så mange der gerne vil stille op med deres håndværk. Et er at stå med det derhjemme, og dele det med familie, venner og bekendte. Noget helt andet er at stille med det hos en samling ølentusiaster, som ikke har nogle aktier i foretagendet. Det er derfor ekstra godt at se hvordan de fremmødte medlemmer tog imod håndbryggerne.

Aftenens øl var:

Erik Borg : Böhmer – Pilsner 4,8%

Ølskuret : Against All Bitter Odds 5,2%

Livskvalitetens Bryghus : Belgisk Blonde 7%

Ølskuret : Smoked Abbey 5,6%

Søren Kiilerich : En porter 5,6%

Livskvalitetens Bryghus : En stout 7%

Erik Borg : Sort Uheld – Imperial Stout 8,8%


Ølkarakterer

Øl Karakter Kommentarer
Erik Borg : Böhmer – Pilsner 4,8% 3,35 Dejlig forfriskende. Fint at den ikke er for bitter. God frisk smag, rammer kategorien fint. Mangler lidt bitterhed. Let syrlig fin pilsner. Mangler lidt bitterhed i forhold til det er en tjekkisk pilsner. Lidt kedelig, men let drikkelig. Intet skum. 100 gange bedre end HOF og lignende produkter.
Ølskuret : Against All Bitter Odds 5,2% 2,43 For bitter til mig, men ellers udmærket holdbart skum. God bitter.
Livskvalitetens Bryghus : Belgisk Blonde 7% 3,61 Hvedeøl! Lidt tynd til trods for de 7% Rammer kategorien meget fint. For meget ester, kan måske vinde ved lagring. Banan sød.
Ølskuret : Smoked Abbey 5,6% 3,65 Super! Super røget smag, fremragende. Let røget duft, smager fint. God kombination, fin balance.
Søren Kiilerich : En porter 5,6% 3,27 Rigtig god. God og dejlig. Pudsig tør brændthed, fin farve.Blød stout, meget svag vanillie. God hyggeøl, smager hen ad chokolade. For mange smagsnuancer.
Livskvalitetens Bryghus : En stout 7% 3,73 For kold desværre. Flot skum, dejlig duft, god smag. Flot stout, måske lidt for bitter i forhold til maltkarakteren. 1 år mere og den er i bedre balance. Flot! Fantastisk balance.
Erik Borg : Sort Uheld – Imperial Stout 8,8% 4,36 Flot farve, dejlig duft. Den er go' Et stort 5 tal fra mig. Blød, fed, cremet. Supreme !

Der var flere højdepunkter i løbet af aftenen, og et par knap så høje punkter, men der var flere henne og sige til mig, at det var en generel høj kvalitet af bryg. De var faktisk forbløffede over at der kunne laves så godt øl, med så relativt få midler. Der var også forskel på hvor teknisk man var i tilgangen til brygprocessen, men fælles for alle var at de var brygget med følelse, af bryggere som nyder en dejlig hobby.

Rent stilmæssigt spændte vi vidt, fra pilsner til Imperial Stout, med afstikkere til Belgien, England, og lidt røgøl fik vi da også.

Aftenens vinderøl var Sort Uheld, en af de rigtig tunge drenge på 8,8% De andre øl fik også ganske gode karakterer, dog undtaget Against All Bitter Odds, som bryggerne også kan garantere ikke vil blive lavet igen, da de grundet udstyrssvigt, ikke har nogen ide om hvad der egentlig skete for den under brygningen.

Alt i alt en dejlig aften, som måske har givet nogle blod på tanden til selv at forsøge sig. Måske et emne for et foredrag til et medlemsmøde ?