Sommerfest 2006

I juli 2006 var det Lokalafdeling Hillerøds tur til at stå for Region Nordsjællands årlige sommerfest. Efter opfordring gennemførte vi i lighed med tidligere en sejlads på Frederiksborg Slotsø. Efterfølgende var der gang i den store grill på La Belle Vie, hvor der var alt godt fra slagterens disk, samt et større salatbord. Endvidere var der ølquiz - 25 spørgsmål af varierende sværhedsgrad og præmier til vinderne. Alt ialt en dejlig aften med et pragtfuldt sommervejr.