Tur til BrewPub København

I marts 2006 tog lokalafdelingen på en bryggeritur til BrewPub i Vestergade, København. Formålet var at opleve både mad og øl. Der var lidt divergerende meninger om maden, men øllet var alle enige om var helt i top.

Vi fik en god fremvisning af bryggeriet, hvor vi smagte på dagens øludvalg, her iblandt den fremragende schwarzbier Saxo. Schwarzbier er en øltype, som vi her i Danmark sært nok endnu ikke helt har taget til os og det er kun få af de nye mikrobryggerier, der har en sådan på programmet.

Rundvisningen sluttede med indtagelse af månedens menu, der bestod af braisseret agerhøne, kalvemørbrad med øl-urt, samt forskellige desserter af frugt, ost og is.

Billederne er taget af Steen Uthaug og Torben Krogh.