Mød MIN øl

14. august 2007

 

Månedens arrangement var et rigtigt medlemsmøde, idet det var medlemmerne selv, der medbragte og knappede op.

Idéen var den at man skulle præsentere en øl som man havde et særligt forhold til for de øvrige deltagere.

Det kom der mange gode anekdoter, forklaringer ud af (og enkelte bortforklaringer), men efterhånden som aftenen skred frem viste det sig at i alt 21 forskellige øl havde været på banen, det er vist Hillerød rekord.

En særlig øl kom på bordet, den skulle hverken åbnes eller drikkes, det drejede sig om "Export Dobbelt Øl" fra Bryggeriet Hafnia, en flaske som sandsynligvis er fra 1902 !

Lokalafdeling Hillerød overragte denne sjældne øl til verdens største ølsamler: Leif Sonne (fra Hillerød), hvis samling er deponeret og opstillet i Carlsbergs Besøgscenter. Flasken indgår i samlingen som øl nr. 17.000.