Ølvalg - Årets Ølnyhed 2007!

12. februar afholdt Lokalafdelingen for 4. gang sit store årlige arrangement - Ølvalg - med prøvesmagningen af de ti finalister til Årets danske Ølnyhed!
 

Danske Ølentusiaster har siden 1999 kåret Årets danske Ølnyhed. Denne aktivitet blev oprindelig sat i værk for at sætte gang i bryggerierne og få dem til at sende nogle nye øl på markedet, idet Danmark på den tid ikke var velsignet med ret mange bryggerier, som vi er nu og ølmarkedet var domineret af fortrinsvis store bryggerier, der koncentrerede sig om at forædle deres vareprogram af forskellige pilsnervarianter.


Efterfølgende er der i den grad sket ting og sager. I 1999, hvor Ceres suverænt vandt med 55% af stemmerne med deres Royal All Malt, var der kun 16 andre konkurrenter. Siden er der løbet meget øl i åen, vi har fået en Guds benådet mængde af mikrobryggerier, der hver især sprudler af virkelyst. Fx lancerede Ølfabrikken i 2006 omkring 50 nyheder, hvilket er fuldstændigt uhørt for et enkelt bryggeri. I 2007 er vi oppe på det største  antal ølnyheder, nemlig 556 øl fra 97 bryggerier.

Denne voldsomme stigning i lanceringen af nye danske øl har været kendetegnende siden 2004, hvor vi i Lokalafdeling Hillerød, vistnok som de allerførste, fandt på at give medlemmerne mulighed for at prøvesmage de ti kandidater, der var nået frem til finalen, idet det efterhånden var blevet en for uoverskuelig opgave for medlemmerne at skelne mellem alle disse muligheder, endsige finde dem i butikkerne, da mange af dem kun fandtes i et forholdsvis begrænset regionalt område af landet.

Da vi ikke synes aftenen, bare skal gå med at prøvesmage 10 øl, har vi hvert år taget ordet Ølvalg helt bogstaveligt og opført en mindre parodi på et Folketingsvalg, med alt hvad det indbærer med valgflæsk, stemmesedler, valgpropaganda, partibogstaver og falske valgløfter samt naturligvis en stemmeurne! I år havde vi tillige rekvireret ægte valgplakater fra flere forskellige partier.

Herunder finder du lidt stemningsbilleder mv. fra valgaftenen samt billeder af samtlige opstillede "partier" :-)

Ved at klikke på billederne og valgmaterialet kan du se dem i stor størrelse, ligesom de kan printes ud.


Som sædvanlig er det lokalafdelingens hoffotograf, Torben Krogh, der er mester for billederne.

Ølvalg, årets ølnyhed 2007

12. februar 2008

 

Så blev de 556 valgemner reduceret til 10, og vi smagte dem alle !

 

Kandidaternes valgpropaganda...

Liste F - ikke for SF, men Fyn! - Liste K, Kongens Bryghus - Liste M, Mikkeller
Radikale Venstre blev til Raasted Bryghus i disse to varianter
De to kandidater fra Bryggeriet Vestfyen måtte naturligvis ismykke Venstre's nye design. Valgsloganet under navnet tog vist også en lille drejning...
Ny Ubalance... øøh... Alliance har lagt valgmateriale til disse to fra Thisted Bryghus og Liste Y er i dagens anledning blevet til Liste T!
Når ens bryggerinavn begynder med Ø og man samtidig brygger en række ekstreme, men velsmagende øl, er det oplagt at genbruge en valgplakat fra Enhedslisten... med visse modifikationer i budskabet!