ØLVALG

Afstemning om Årets ølnyhed 2009

Tirsdag d. 9. februar 2010.

 

Omsider blev de 604 ølnyheder kogt ned til et overskueligt antal som vi kunne smage og sammenligne.

Desværre nåede det nye bryg af Fuglsangs Early Bird ikke frem, men de 9 øvrige nominerede gav en overordentlig god oplevelse.

Hvis du klikker på billederne kan du se dem i stor størrelse.

 

 

Når der de seneste år har været valg af Årets danske Ølnyhed har vi i DØE Hillerød taget ordet "valg" helt bogstaveligt! Prøvesmagning af de 10 finalister blev omdannet til en regulær valgaften med valgflæsk, valgplakater, valgpropaganda og ikke mindst "ægte" stemmesedler.

Herunder ser du et resultatet af valgmaterialet fra 2010, hvor vi stemte om Årets danske Ølnyhed 2009. De forskellige opstillede bryggerier forklædt som kendte partier gør sig til for at vinde vælgernes X.

Fat Cat: Stem på de røde lejesvende, sæt dit X ved B for Beer Here.
Early Bird: Dette design er lånt fra Lokallisten for Allerød.
Stem på Fyns land - sæt X ve' Fyn - Midtfyn!

 

 

Som i virkelighedens verden hvor Radikale også anvender to forskellige plakatdesigns, måtte Randers Bryghus naturligvis have det samme.
Hmmm...! Har man ikke set de her to plakater før??
Det er naturligvis regeringspartierne der har lagt design til forklædt som hhv. Vestfyens Willemoes Jul 2009 og Mikkellers såkaldte lorteøl.
Hornbeer havde hele to kandidater med i årets finale: Happy Hoppy Viking og Black Magic Woman. Plakatdesignet er lånt fra et kendt kristent parti.
Thisted Bryghus' Ronkedor er naturligvis lokal-velgørende og ikke lokal-irriterende, som Hillerøds lokale Liste T humoristisk plejer at bruge som sit valgmotto.

Da vi i 2008 lagde årets valgmateriale på hjemmesiden var Djævlebryg meget lidt begejstret for at blive sammenkoblet med Dansk Folkeparti, hvorfor de bad os fjerne den valgplakat, de optrådte på. Da vi jo helst gerne vil have alle 10 "partier" repræsenteret her på siden har vi derfor indvilliget i at dække det værste til, så vi ikke fornærmer dem igen ;-)