Den 28. februar: Årets Ølnyheder 2016

 


17 medlemmer inklusive et par ny ansigter var mødt op denne sidste vinteraften for at finde deres favoritter til Årets Ølnyheder 2016 – Vi var ganske stolte over, at vi for 4. år i TRÆK havde ALLE finaleøllene og man må sige, at det var en blandet flok lige fra en humlet sag over en dobbelt bock til en ægte røgøl.
Formand, Thorbjørn havde haft lidt travlt og glemt foreningens smagsglas hjemme i Struer - Efter lidt forsinkelse havde næstformanden, Brian hentet sine private glas hjemme fra stuen og så skulle der smages, vurderes og vælges.
Vores valg faldt sådan ud:
0 - 4,0 %:
Syndikatet, Politikeren              : 12 point
Det lille Bryggeri, Røgøl             : 19 point
Fur Bryghus, Fur Julefrokost  
   : 20 point
4,1 - 7,0 %:
Thisted Bryghus, Madagascar   :   6 point
Hornbeer, Kong Henrik             
: 15 point
Husbryggeriet Jacobsen, Porter: 30
point
7,1 % og derover:
Thisted Bryghus, Jack & Beer    : 11 point
Hornbeer, Julegris(k) 2               : 17 point
Vestfyen, Willemoes Jul 2016    : 23 point
Det var bemærkelsesværdigt at de tre øl med røgsmag, ”Røgøl” fra ”Det lille Bryggeri”, ”Julefrokost” fra ”Fur Bryghus” og ”Porter” fra ”Jacobsen” alle klarede sig rigtigt godt i afstemningen. ”Porter” fra ”Jacobsen” med røgmalt fra Stauning Whiskys malteri blev ovenikøbet valgt til aftenens bedste øl.

Niels havde I dagens anledning fremtryllet et længe savnet indslag nemlig ”Gæt en klassiker” – Denne aften i form af  ”Gæt en Guld Øl”.
Kandidaterne var:
Thisted Bryghus, Thy økologisk Humle, 5.8 %
Fuglsang, Golden Bird, 5.9 %
Thor (Unibrew), Blå Thor, 6.0 %

Hancock, Hancock Beer, 6.3 %
Stemmerne var delt op i to grupper med ”Fuglsang, Golden Bird” (7 stemmer, undertegnede som den ene) og ”Thisted, Thy økologisk Humle” (6 stemmer), som deltagernes klare favoritter, men her blev vi endnu en gang taget ved næsen :) Heller ikke ”Hancock, Hancock Beer” (2 stemmer) var det, men derimod en ” Thor, Blå Thor” som kun Bo havde stemt på – Ikke dårligt af et nyt medlem!

En stor tak til Erling, Thorbjørn og Charlotte for det kæmpe arbejde med at skaffe øllene og ikke mindst en tak til Niels for at have lavet en ”Gæt en klassiker”, som næsten var umulig at gætte – Det havde stor underholdningsværdi :)

Vi ses næste gang til smagning på ”Bock og Barleywine”.
Højt skum
Brian

Kandidaterne:

0 - 4,0 % ABV:
1) Fur Bryghus,
    Fur Julefrokost,
    2,7%
2) Syndikatet,
    Politikeren,
    2,7%
3) Det lille Bryggeri,
    Røgøl,
    3,9%
4,1 - 7,0 % ABV:
4) Hornbeer,
    Kong Henrik,
    5,0%
5) Thisted Bryghus,
    Madagascar,
    6,5%
6) Husbryggeriet Jacobsen,
    Jacobsen Porter,
    6,5%
7,1 % ABV og derover:
7) Thisted Bryghus,
     Jack & Beer,
     8,0%
8) Hornbeer,
    Julegris(k) 2,
    9,0%
9) Bryggeriet Vestfyen,
    Willemoes Jul 2016,
    8,2%