Den 25. april: Det Lille Bryggeri


23 deltagere var mødt op til en forrygende aften, hvor brygmester og indehaver af ”Det Lille Bryggeri”, René Hansen holdt en smagning på 10 af hans spændende og meget velsmagende øl.

”Det Lille Bryggeri”, som ligger i Bringstrup nær Ringsted, startede egentlig som importør af specialøl, men René blev grebet af trangen til at brygge og ikke kun smage øl, så i 2008 kom bryggeriet til verden. I starten var både hans bror og hans far med i forretningen, men broren fik travlt med andre ting og faderen er gået på pension. Han er ikke udannet brygger, men har lært bryggeprocessen ved at kigge en brygger over skulderen og ved selv at eksperimentere. Det er han kommet særdeles godt fra må man sige.

Rene mente, at man ikke kunne li´ alle øllene, fordi de var så forskellige - Jeg syntes nu, at alle øllene var gode, selvom der jo er stor forskel på ”bare” at være ”god” og at være ”en fantastisk smagsoplevelse”.

Vores afstemning om aftenens øl havde nu en klar vinder, for “Islay Cask Imperial Stout” fik hele 24 point, hvorimod 2’eren ”Double Chili Lakrids” kun fik 13 point. På tredje pladsen kom ”Kriek Barrel Aged” med 9 point og på fjerdepladsen kom ”Dark Ale” med 8 point.
Et resultat, der set med en ægte ølelskers øjne, jo er ganske fantastisk for det er 4 vidt forskellige øl.

En stor tak til René Hansen for et medlevende foredrag med masser af gode ølberetninger for både håndbryggere og almindelige ølelskere – Det var en god aften, sagt med vanlig vestjysk underdrivelse :)

Vi ses næste gang til Håndbryggeraften.

Højt skum
Brian

Det Lille Bryggeri:

  1) Amarillo/Citra Pale Ale, 4,2%
  2) Enebær Ale, 5,7%
  3) Forårsbryg, 6,3%
  4) All Blacks IPA, 6,1%
  5) Columbus IPA, 7,8%
  6) Kriek Barrel Aged, 10,2%
  7) Bryg 700, 9,1%
  8) Dark Ale, 7,7%
  9) Double Chili Lakrids, 8,2%
10) Islay Cask Imperial Stout, 12,3%