Den 30. oktober: Årsmøde og Hypede Øl

 


Tirsdag den 30. oktober afholdt vi Årsmøde efterfulgt af en smagning på hypede øl. Hele 25 medlemmer havde fundet vej denne aften og ikke mindst var der hele 4 nye ansigter i mellem – Et rigtig hjerteligt velkommen til dem :)

Først løb Årsmødet af stablen og det blev refereret således:
Dirigentposten fik Hans Thorhauge.
Formandens Årsberetning finder du her.
Valg af bestyrelse.
Bestyrelsen blev genvalgt:
Thorbjørn Jacobsen: Lokalformand
Brian Holgersen: Lokal- næstformand, redaktør og kasserer
Bestyrelsesmedlemmer:
Charlotte Jacobsen
Erling Johannesen
Michael Knudsgaard
Michael Høgh blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem.
Overgang til §14 afdeling.
Det blev vedtaget at afdelingen overgår til en §14 afdeling. Thorbjørn hjælper Brian med at sætte det op og komme i gang :-)
Amager Bryghus indstilles til Årets Bryggeri og begrundelsen finder du her.

Så var det tid til at smage på noget hypet øl, som Michael var mester for. Erling måtte lige en smut forbi Meny i Bjerringbro for at hente ekstra forsyninger, da der kom lidt flere end beregnet – Det var et positivt problem og det var vi bare glade for :)
Michael sørget lidt syrligt Goose fra ”To øl” og sur kirsebærguf fra ”3fonteinen”, hele 4 IPAér af meget forskellig alkoholstyrke, noget kaffeøl fra ”Stigbergets”, en klassisk belgier i form af ”Westvleteren” afsluttet med en kageøl fra ”Cloudwater” – Det var rigtig godt!

De øl der gjorde størst indtryk på mig var:
“Northern Lights micro IPA” fra Nordirske “Whiplash” var på kun 2,8%. Alligevel havde den en god fylde og i det hele taget var det en rigtig dejlig afbalanceret IPA med en mild eftersmag af grape. At den kun fik 3 point skyldes helt klart de super øl, som den var oppe imod.
Efter vi kom gennem de 4 ret gode IPA’er, havde Bente lavet pirogger og Erling gav en ”Jacobsen, Vinterbryg” på 7,5%. En herlig sag med rigtig god smag af hasselnødder – Tak for det Erling og Bente :)

”3fonteinen, Oude Kriekenlambic” var en øl, der virkeligt delte vandene. Ja nogle mente endda, at der ikke var tale om en øl – Men det ER en øl på 5,4% og den smager vidunderligt af syrlige kirsebær på en olieret og balanceret måde. Det var der, som skrevet, delte meninger om, men den fik 13 point og gik derfor ind som den 3. bedste øl på aftenen.
Sød, espresso kaffe var der masser af i “Stigbergets, Trouble Sleep” og den efterlod en let tør eftersmag i mundhulen. De 12,0% alkohol mærkede man intet til i smagen bortset fra lidt varme og den fik velfortjent 23 point og dermed 2. pladsen på aftenen.
Der var spænding i toppen til det sidste, men med 26 point var ”Westvleteren, 12” aftenens vinder. Normalt vil man finde mørke bær, tørrede frugter og måske også lidt kanel i smagen, men jeg fandt kun lidt kanel, med god vilje svesker og til slut lidt syrlighed – Det må have været en ”smutter” eller bundfald ved ophældningen, der gjorde dette, for det fandt flertallet bestemt ikke og normalt ville jeg være enig.

En stor tak til Michael for det store arbejde med at finde øllene og selvfølgelig også til Bente og Erling for pirogger og ”Jacobsen, Vinterbryg” :)

Vi ses den 27. november til Juleølsmagningen med Paul Hancock.
Højt skum
Brian

Michaels øl:

1) To øl, Mr. Blonde,
    (2018 edition), 4,5%
2) Whiplash, Northern Lights
    micro IPA, 2,8%
3) Alefarm, Aviate, American
    Pale Ale, 5,2%
4) Alefarm, Elevate,
    IPA, 6,1%
5) Alefarm, Opulent,
    Dobbelt IPA, 8,0%

Pause:
Jacobsen, Vinterbryg, 7,5%
med Pirogger til.

6) 3fonteinen, Oude 
    Kriekenlambic, 5,4%
7) Stigbergets, Trouble Sleep, 
    Imp. Coffee Stout, 12,0%
8) Westvleteren, 12, 10,2%
9) Cloudwater, Parkin Cake, 
    Imperial Brown Ale, 10,0%