Hvis du har problemer med at læse mailen, kan du læse den her i stedet: Nyhedsmail, Januar

Amager Bryghus kommer forbi

Tirsdag d. 30. januar holder vi medlemsmøde på Fox & Hounds kl. 19.00. 
DØE i Holstebro har sammen med Vin - Delikatessehuset gjort et kæmpe scoop og lokket Amager Bryghus til byen til en spændende ølsmagning. Med sig har de 10 øl og en inspirerende fortælling om vennerne, Morten Valentin Lundsbak og Jacob Storm, der i april 2007 startede Amager Bryghus op sammen. Siden er bryggeriet bare vokset sig større og større for i november 2017 at flytte i nye lokaler.

Amager Bryghus er kendt som et af de absolut bedste i landet, og de laver virkeligt spændende øl. Det er nok det bryggeri i landet som er bedst til at lave spændende humle-sammensætninger i de mere humlede øltyper. Samtidig har bryggeriet internationalt udsyn, og laver hvert år en større mængde "collaboration brews" i samarbejde med især amerikanske bryggerier. 

Smagsrækkefølgen er endnu ukendt, men de 10 øl er:
Aftenbajer
Darkest of Suns
Reindeer Fuel 2017
Lust
Cody The Crooked Cop
SigteBroad
Gluttony
Todd The Axe Man
Patrizio The Persuasive Peacemaker
Hr. Frederiksen Væsel Brunch Barrel Aged

Få et indblik i Amager Bryghus i denne video "Amager Brewery: Among the best in the world": https://www.youtube.com/watch?v=O2Zx8fP2jQA
Der er garanti for en stor øl-oplevelse, og der er begrænset antal pladser.
Smagningen er åben for gæster. 

Prisen er kr. 150,-
Tilmelding hos næstformanden på brian.holgersen(at)remove-this.ale.dk
eller købes på Place2Book
Sidste frist er 23/10.

Kommende arrangementer:

Tirsdag d. 27. februar holder vi medlemsmøde på Fox & Hounds kl. 19.00. 
Ligesom sidste år er finale feltet delt op i 3 kategorier: 0-4%, 4,1-7% samt 7,1% og derover.
Til forskel fra tidligere år, hvor vi selv skulle stemme finaleøllene ind, vil et særligt panel finde til 3 kandidater i hver kategori, Medlemmer kan også indstille en øl, men der er visse kriterier, som øllet skal opfylde - Bl.a. skal øllet, såfremt det vinder, brygges igen
Vi smager på finaløllene og finder vores forslag til Årets Ølnyheder 2017.

Prisen er kr. 120,-
Tilmelding hos næstformanden på brian.holgersen(at)remove-this.ale.dk
Sidste frist er 20/2.


Tirsdag d. 27. marts holder vi medlemsmøde på Fox & Hounds kl. 19.00. 
Willem står for 8 øl fra hans frisiske hjemstavn i det vi kalder Holland. Der er tale om 6 øl i serien "Kald Kletske" fra bryggeriet "de Hoge Stins" og 2 øl derudover, som også vil være fra området - Disse øl er der ikke mange danskere, der har smagt,

Prisen er kr. 120,-
Tilmelding hos næstformanden på brian.holgersen(at)ale.dk
Sidste frist er 17/3.


Tirsdag d. 24. april holder vi medlemsmøde på Fox & Hounds kl. 19.00. 
Michael står også denne gang for at samle noget godt og lækkert hjemmebrygget øl sammen - Michael selv og Thorbjørn kommer helt sikkert med lidt af de gode dråber, men ellers er udvalget endnu helt åbent.

Prisen er kr. 120,-
Tilmelding hos næstformanden på brian.holgersen(at)ale.dk
Sidste frist er 17/4.

Husk også at kigge på hjemmesiden:

Holstebro afdelingen har en side under ale.dk: DØE Lokalafdeling Holstebro
Her har du bla andet mulighed for at følge med i hvilke smagninger vi har haft af under "Fotoalbum".
Du har også mulighed for at følge med i, hvad der er planlagt for de næste måneder under "Arrangementer".
 

Find os på facebook

DØE Holstebro har også en side på Facebook: DØE Holstebro på Facebook