Carsten Berthelsen - Ølrejsen i Mellemeuropa

Tirsdag den 25. september havde vi besøg af forfatter, foredragsholder og ølguroen Carsten Berthelsen, som gav os en inspirerende ølrejse rundt i mellemeuropa. Vi var 25 forventningsfulde deltagere og hold da op, hvor vi blev underholdt - Lige fra historier om de gamle bryggende bondekoner og de herlige belgiske ølelskende munke til lavpunktet i ølhistorien med de tynde pilsnerlignende øl og endelig til de sidste 10-12 års opblomstring med ølrevolutionen i Europa.
Carsten havde med sin humor og ikke mindst sin herlige mimik alle deltager i sin hule hånd.

Han havde udvalgt 7 rigtigt gode øl til os denne aften:
1) Hornbeer, Eskil - 5,6%
2) Samuel Smiths, Imperial Stout - 7,0%
3) Paulaner, Salvator - 7,9%
Her var der en lille pause, hvor vi nød en kiks eller to med lækker pølse - Hhmm, så var vi klar til de fire sidste:.
4) Fullers, Golden Pride - 8,5%
5) Westmalle, Triple - 9,5%
6) Kulmbacher, EKU “28“ - 11%
7) Rochefort, 10 - 11,3%

Til slut havde vi endnu en omgang af vores “Gæt en klassiker” og denne gang var valgmulighederne:
Royal (Ceres), Stout - 7,7%
Carlsberg, Carls Porter - 7,8%
Thisted Bryghus, Limfjordsporter - 7,9%
Det gav også denne gang en del besvær at gætte den rigtige, men selvfølgelig var der lidt “rester” af de to sidste øl fra ølrejsen i ganen - EKU ”28” og Rochefort 10, to herlige kraftige øl.
Der var enighed om at øllen denne gang var næsten sort med et flot brunt skum og at den havde en fyldig og sødmefuld smag - Den var næsten stemmelighed mellem “Royal Stouten” og “Limfjordsporteren” og med “Carls Porteren” på en sikker sidsteplads - Men det var “Carls Porter “, der var i glasset..... Men den var heller ikke nem og selv Carsten Berthelsen troede, det var en “Limfjordsporter”.

Sikken en herlig aften og vi ses næste gang til Årsmødet.
Brian

Carstens udvalgte øl

1) Hornbeer, Eskil - 5,6%
2) Samuel Smiths,
    Imperial Stout - 7,0%
3) Paulaner, Salvator - 7,9%
4) Fullers, Golden Pride - 8,5%
5) Westmalle, Triple - 9,5%
6) Kulmbacher, EKU “28“ - 11%
7) Rochefort, 10 - 11,3%