Stout og Porter

Tirsdag den 27. marts havde Niels og Martin har skaffet 10 spændende Stouts og Portere til os. De vil nu egentligt sige 9 - Den sidste, “Mareridt” fra Djævlebryg var en røgøl, som vi fik midtvejs for at ruske op i smagsløgene, så de ikke gik helt “i sort” :-)
Vi var kun 9 deltagere, men hold da op for en variation af Stouts og Portere, vi fik:

1) Guinness - Special Export 8%
2) Samuel Smith - Imp. Stout 7%
3) Wiibroe - Porter Imp. Stout 8,2%
4) To Øl - Black Ball Porter 8%
5) Skands - Porter 7,2%
6) Djævlebryg - Mareridt 6%
7) Victory - Storm King 9,1%
8) De Molen - Stout & Hop 7,5%
9) Flying Dog - Gonzo Imp. Porter 9,2%
10) Lagunitas - Imp. Stout 9,9%

Der var som sagt et meget bredt smagsudvalg og der var 4 øl som lå meget tæt i afstemningen om 3 - 6 pladsen, men to øl skilte sig tydeligt ud:
Victory “Storm King” på 9,1% med sin smag af tør, blød og bitter chokolade og med en dejlig mundfylde fik en klar 2 plads.
To Øl “Black Ball Porter” med sin duft af blomstret humle og bitter chokolade og ligeledes med en rigtig dejlig mundfylde, fulgt op af en smag af ristet malt og blød, bitter chokolade, fik en ligeså klar 1. plads.
Til gengæld er det værd at bemærke, at “Black Ball Porter” med sine “kun” 8% alkohol rent styrkemæssigt lå i aftenens midterfelt, hvilket gør smagsoplevelsen endnu mere imponerende.

Gæt en klassiker var også meget spændende og der blev snakket en hel del om de tre valgmuligheder:
Rochefort 8,  9,2 %
Rochefort 10, 11,3 %
Chimay Bleue, 9,0 %
Denne gang blev klassikeren faktisk gættet - med 1 stemmes forskel fandt deltagerne ud af at “Rochefort 10" gemte sig bag bardisken :-)

En stor tak til Niels og Martin for en spændende og alsidig Porteraften.

Aftenens fine udvalg:

1) Guinness - Special Export 8%
2) Samuel Smith - Imp. Stout 7%
3) Wiibroe - 
    Porter Imp. Stout 8,2%
4) To Øl - Black Ball Porter 8%
5) Skands - Porter 7,2%
6) Djævlebryg - Mareridt 6%
    Røgøl - aftenens afstikker
7) Victory - Storm King 9,1%
8) De Molen - Stout & Hop 7,5%
9) Flying Dog - 
    Gonzo Imp. Porter 9,2%
10) Lagunitas - Imp. Stout 9,9%