Årsmøde og Engelsk Øl

Det var blevet tirsdag den 29. oktober og det var tiden for vores Årsmøde og den efterfølgende smagning på Engelske øl - Med sig i smagningen havde også sneget sig en enkelt Hornbeer, som de 13 fremmødte kunne nyde som en slags "smagsprøve" på næste måneds smagning.

I anledning af Årsmødet havde vi besøg af DØEs landsformand Anne Lise Knørr, som dog forlod os da vi begyndte på selve smagningen. Meget forståeligt da hun havde langt hjem.
Årsmødet forløb stille og roligt. Formand, Dan berettede om det seneste års mange aktiviteter, hvorefter formanden og næstformanden begge blev genvalgt. Thorbjørn Jacobsen og Charlotte Christensen er begge ret nye i DØE sammenhæng, men de stil-
lede alligevel op til aktivitetsudvalget og blev valg ind. Det er rart at se nye medlem-
mer være aktive i foreningen - Et stort tillykke til dem begge to.
Umiddelbart efter årsmødet fortalte Anne Lise lidt om, hvad den nye landsbestyrelse går og pusler med - Bl.a. en opdatering af vores websystem, som vi er nogle, der længe har sukket efter....


Selve smagningen havde vi valgt at dele i to - Første del med de 7 engelske øl og anden del med den enlige Hornbeer. Den var en deltager i Xbeer battlen i Frederikshavn i november sidste år og vi syntes derfor ikke, at den som ekstrem øl kunne konkurrere på lige fod med de øvrige.
Programmet så sådan ud:

1) Hardknott, Dark Energy - 4,9%
 -  Gæt en britisk ale.
2) Redwillow, Headless, Pale Ale - 3,9%
3) Roosters, Fort Smith, India Pale Ale - 5,5%
4) Hardknott, Azimuth - 5,8%
5) Hardknott, Code Black - 5,6%
6) Redwillow, Ageless, Double IPA - 7,2%
7) Roosters, Londinium, Traditional Coffee Porter - 5,5%
 -
8) Hornbeer, Sparnar UltraGrisk Licorice Coffee_Stout - 11%

Pointene var sædvanen tro 2 til bedste og 1 til den næstbedste øl. De blev fordelt efter de 7 engelske øl var smagt og podiet så således ud:

Helt lige med 4 stemmer hver lå "Dark Energy" fra "Hardknott" og "Fort Smith" fra "Roosters".
De delte 3. pladsen, men var vidt forskellige:
"Dark Energy" duftede af sød, ristet malt og smagte også af ristet malt, salt og søde dadler var tydelige i især eftersmagen ligesom lidt humle også var til stede. Er man til maltede øltyper er den bestemt værd at prøve.
"Fort Smith" var en India Pale Ale type, som duftede af humle (Passionsfrugt) og gav en bitter fornemmelse. Smagen var ligeledes af humle/passionsfrugt og bittert, men humle/frugtsmagen forsvandt hurtigt og efterlod en bitter eftersmag. Uden en egentlig mundfylde syntes jeg.

Med 12 stemmer fik "Code Black" fra "Hardknott" sikkert aftenes 2. plads. Den var en "Black IPA" og den havde et ret voldsomt skum - Det holdt dog ikke så længe. Aromaen var maltet med lidt orangehumle, bitter og med røg til at fuldende duftpaletten. Den smagte af citrushumle, der var lidt sveske over den, den var salt og slutteligt havde den også lidt røg i sig.
Jeg syntes tit, at "Black IPAs" ender med at være enten tynde i det, eller også misser de helt balancen mellem IPAen og den mørke ristede stil. Med "Code Black" syntes jeg, at "Hardknott" er sluppet helt godt fra det.

"Ageless, Double IPA" fra "Redwillow" løb med sejren denne aften med hele 16 stem-
mer. Den duftede af sød abrikos/ananas humle med et bittert twist, som stammede fra den kinesiske litchi frugt.
Smagen svarede meget godt til duften med abrikos/ananas humle, lidt salt og endeligt af denne litchi frugt. Eftersmagen var meget bitter, men uden at det blev for meget. 

Aftenens store taber var "Londinium, Traditional Coffee Porter" fra "Roosters", som slet ingen stemmer fik. Den duftede lovende af blød og sød kaffe, men smagen var til gengæld af bitter, tynd kaffe nærmest over i bitter chokolade. Eftersmagen var tynd (Kaffe/chokolade) og jeg var lidt skuffet, da duften havde været virkelig lækker og lovet meget mere.


"Hornbeeren" med det tungebrækkende navn "Sparnar UltraGrisk Licorice Coffee_Stout" var en, efter min mening, fantastisk Stout, som man kunne nyde rigtigt længe. Er man ikke til den tyktflydende ølstil, er "UltraGrisken" ikke sagen :)
Den havde en aroma af kaffe iblandet lidt lakrids. Smagen var af blød kaffe og lakrids med lidt røg på toppen. Der var desuden lidt salt i den og man fornemmede også de 11% alkohol. Modsat hvad vi lige havde prøvet med "Londiniumen", smagte "Ultra-
Grisken" af meget mere end den duftede af. Den blev bare ved og ved...... Herligt :)


Vores lille konkurrence var denne gang inspireret af aftenens engelske tema og var "Gæt en britisk Ale":

St. Andrews Ale, Belhaven, Skotland, 4.6%
London Pride, Fullers, England, 4.7%
Morland, Old Speckled Hen, England, 5,2%

Deltagerne var ret hurtige til afskrive "St. Andrews Alen" og den fik da heller ingen stemmer. Der var til gengæld mere tvivl om det var en "London Pride" eller en "Old Speckled Hen". Jeg synes, at "Old Speckled Hen" har en ret skarp nøddeagtig smag, som jeg hverken kunne finde i øllet eller i beskivelserne, men nu havde jeg jo også fordelen af, at jeg stod for konkurrencen :)
Derfor måtte jeg selvfølgelig ikke stemme...... Der var 6 stemmer til både "London Pride" og "Old Speckled Hen", så afstemning endte uafgjort.
Men det var en "London Pride" :)


Aftenens citat kom ca. halvvejs gennem smagningen og den stod Hans Thorhauge for: "Det er ikke det værste, man kan gøre ved sig selv" :)

Jeg siger tak til de fremmødte for et godt årsmøde og jeg håber at I nød smagningen ligeså meget som jeg.
Vi ses til Hornbeer smagningen næste gang.
Brian

Denne aftens øl:


1) Hardknott,
    Dark Energy,
    4,9%

2) Redwillow,
    Headless,
    Pale Ale,
    3,9%

3) Roosters, 
    Fort Smith,
    India Pale Ale,
    5,5%

4) Hardknott,
    Azimuth,
    5,8%

5) Hardknott,
    Code Black, 
    5,6%

6) Redwillow,
    Ageless,
    Double IPA,
    7,2%

7) Roosters,
    Londinium,
    Traditional Coffee Porter,
    5,5%


8) Hornbeer,
    Sparnar UltraGrisk
    Licorice Coffee-Stout,
    11%