Egne Favoritter

Tirsdag den 29. januar startede vi året med “Egne favoitter”. Som titlen siger, havde vi hver især en øl med, som vi syntes var god og kunne være spændende for andre entusiaster at smage - Den var endda to, som havde henholdsvis 2 og 3 øl med, så der var hele 16 øl denne aften - Slutteligt var der også 2 nye ansigter, Claus og John med og vi fik alle en god og meget omfattende smagning fra pilsner, til Kriek, røgøl, stout, porter og belgisk Quadruple.

Programmet så således ud:
1) Wieselburger Brauerei, Kaiser Fasstyp - 5,0%
-  “Gæt en klassiker”.
2) Liefmans, Kriekbier - 6%
3) Vicente Gandia, Albufera Monster - 6,5%
4) Sinebrychoff,  Perinnekalja - 2,2%
5) Sinebrychoff,  Karhu III - 4,6%
6) Fuglebjerggaard,, Kølster Kulsvier (Nr 118) - 5,3%
7) Jacobs, Chili - 6,%
8) Aecht Schlenkerl, Rauchbier Urbock - 6,5%
-  Pause med ølkage.
 9) Bøvlebryg, Stout - 5%
10) Gourmetbryggeriet, Blue Mountain Stout - 6,5%
11) Anchor, Old Foghorn Ale - 8,8%
12) Alaskan, Smoked Porter - 6,5%
13) Ommegang, Ommegeddon - 8%
14) Schneider Weisse, Tap X Mein Cuvée Barrique - 9,5%
15) Brouwerij Van Steenberge, Gulden Draak - 10,5%
16) Brouwerij Van Steenberge, Gulden Draak 9000 Quadruple - 10,5 %

Der var meget godt øl denne aften og sammen med fra antallet af øl, var det også u-sædvanligt at vi allerede skulle gætte vores “klassiker” som andet punkt på “dagsor-
denen”. Denne gang var det klassiske pilsnere, der skulle dystes i og valgmuligheder var:
Budweiser, Budvar (Czechvar) - 5.0 %
Plzensky Prazdroj, Pilsner Urquell - 4.4 %
Staropramen Ležák, (Premium Lager) - 5.0 %
Det stod hurtigt klart, at der var “Pilsner Urquell” og “Staropramen Ležák”, som var favoritterne til aftenens klasikker - Der var nemlig stemmelighed. Det adskillende punkt var, hvorvidt man kunne finde en lidt blomstret smag eller ej. En enkelt (Det var mig) gik i retning af “Budvaren”, men det var en “Pilsner Urquell”, det dukkede frem bag bardisken.

Blandt de øl som ellers skulle smages var “Liefmans, Kriekbier” den øl, som gav de største udsving i meninger. Kombinationen af syrlig vinøsitet iblandet kirsebær faldt bestemt ikke i alles smag og der blev rynket noget på næsen af den, men der var også nogle få, som kunne nyde den i fulde drag.

“Anchor, Old Foghorn Ale”, som egentlig er en barleywine, blev nr.4 kun 1 point efter “Alaskan, Smoked Porter”. “Foghornen” havde en duft af let røget malt, mens smagen var dyb sødlig og med saltet lakrids, røg og bitterhed i sig. Eftersmagen var varm, men også en lille smule vandet - På den gode måde. 
“Alaskan, Smoked Porter” blev som før nævnt lige præcis nr 3 denne aften - Denne mørke øl er produceret i begrænsede "årgange" hvert år, og skulle kunne lagres på flaske, ligesom god vin.  Smagsmæssigt var den sød med egerøg i duften og smagte ligeledes af lakrids og sød egerøg, men den var også salt og lidt bitter.

Ib havde medbragt sin eget bryg: En tørhumlet “Bøvlebryg, Stout”. Den fik en helt klar 2. plads denne aften med sin duft af sød, ristet malt og smag af samme søde, ristede malt, men også en dejlig blomstret humle. Bestemt en rigtig god øl.

På en ligeså klar 1. plads kom “Aecht Schlenkerl, Rauchbier Urbock” fra Bamberg. Øllet bliver tappet fra  oktober til december fra egetræs fade efter at havde lagret flere måneder i de gamle stenkældre under Bamberg.  Det giver øllet en duft af frisk birke-
røg (Nogle sammenlignede den med den røgede duft af røget laks) og en vidunderlig smag af saltet røg - En øl man enten elsker eller hader.

Da vi havde fået røgøl i glassene, havde Erling og Bente bagt ølkage, som vi kunne nyde i pausen. Den smagte dejligt - En stor tak for det :)

Det var kort fortalt om en herlig aften i januar - Vi ses til ølvalget i februar.

Hørt skum
Brian

Egne favoritter:

1) Wieselburger Brauerei,
    Kaiser Fasstyp - 5,0%
2) Liefmans, Kriekbier - 6%
3) Vicente Gandia, Albufera Monster - 6,5%
4) Sinebrychoff,  Perinnekalja - 2,2%
5) Sinebrychoff,  Karhu III - 4,6%
6) Fuglebjerggaard - Kølster Kulsvier (Nr 118) - 5,3%
7) Jacobs, Chili - 6,%
8) Aecht Schlenkerl, Rauchbier Urbock - 6,5%
9) Bøvlebryg, Stout - 5%
10) Gourmetbryggeriet, Blue Mountain Stout - 6,5%
11) Anchor, Old Foghorn Ale - 8,8%
12) Alaskan, Smoked Porter - 6,5%
13) Ommegang, Ommegeddon - 8%
14) Schneider Weisse, Tap X Mein Cuvée Barrique - 9,5%
15) Brouwerij Van Steenberge, Gulden Draak - 10,5%
16) Brouwerij Van Steenberge, Gulden Draak 9000 Quadruple - 10,5 %