IPA vs Porter

Det var blevet den 24. september og det var tiden til den spændende battle mellem IPA og Porter. Niels (og Martin) havde fundet hele 11 øl til aftenen, så vi havde noget at se til :)
Alle 15 mand (Inkl. 2 kvinder) var klar og vi gik i gang med aftenens program:

1) Organic Pale Ale, Samuel Smith (Samuel Smiths Old Brewery Pale Ale), England, 5 %
2) Raasted Grill Øl, Raasted Bryghus, Danmark, 5 %
3) Lagunitas IPA, Lagunitas, USA, 6.2 %
4) Rocky Moutain IPA, Fort Collins Brewery, USA, 6.4 %
5) Islander IPA, Coronado Brewing co, USA, 7.0 %
 -  Gæt en britisk ale.
6) Black Butte Porter, Descutes Brewery, USA, 5.2 %
7)Past Masters Double Stout, Fullers, England, 7.4 %
8) Okkara Portari, Okkara, Færøerne, 7.9 %
9) Hr Frederiksen Væsel Brunch, Mikkeller/Amager Bryghus, Danmark, 10.7 %
10) Coisbo Four – Russian Imperial Stout, Coisbo Bryggeri, Danmark, 10 %
11) Masala Chili Stout, Bøvle Bryg, Danmark, 10 %


Pointene var sædvanen tro 2 til bedste og 1 til den næstbedste øl, men denne gang var afstemningen delt op i to: En for IPA`erne og en for Porterne.

Top tre for IPA`erne så således ud:
5 stemmer fik "Raasted Grill Øl" fra "Raasted Bryghus" på tredje pladsen. Den duftede af orange/grape humle og også lidt sødlig, men hældte man lidt af bundfaldet i, blev duften meget citrus humlet.
Smagen var ligeledes orange/grape humlet, sødt og godt bittert. Øllet var, modsat hvad der beskrevet, lidt uklart, så der må have været lidt af bundfaldet med. Ikke desto mindre blev den, hvis man hældte lidt af det tykke bundfald med, helt klart citrus humlet som i duften

Så var der langt til de12 stemmer, som "Islander IPA" fra "Coronado Brewing co." fik på anden pladsen. Den havde en nærmest mangoagtig humle duft over sig og var også lidt bitter i det.
På samme vis havde den en smag af mango og lidt grannåle humle, var sød og meget bitter. Eftersmagen var meget tør og grannåleagtig.

Hele 25 point var der til "Lagunitas IPA" fra "Lagunitas" og den var klart aftenens bedste IPA.
Duften var af orange/citrus humle og smagen ligeså. Derudover var smagen sød, hvor-
efter mundvandet steg og til slut blev den bitter med herlig maltet fyldighed - Masser af god humle uden det bliver for meget.


Pointstillingen blandt Porterne var noget mere lige:
9 point gik "Masala Chili Stout" fra Ibs hjemmebryg, som han, med et smil på læben, selv kalder "Bøvle Bryg".
Den duftede sødt og stærkt af chili og man fornemmede klart, at det var en øl med procenter i.
Smagen var sød og en anelse bitter - Dernæst kom chilien forbi og den kom længere og længere ned i halsen for hver slurk ...... Jeg syntes, det var lidt rigeligt, men der var en del andre, som syntes, den var helt fin.
Lindas kommentar til den var: "Aftenens sjoveste øl!" Alt efter hvordan definerer sjov, kunne alle vist blive enige om det :)

9 point fik "Okkara Portari" fra "Okkara" også, men da den havde flere første valg, blev den en knebent nummer 2 denne aften. Aromaen var af røg, lakrids, salt og noget af alkohol.
Smagmæssigt var den sød, med lakrids, bitter, med røg og salt/tørv. Den gav en lidt alkohol i næsen i eftersmagen og man fornemmede klart brygmester Clemmesen, som stod for udviklingen af "Thisted Bryghus, Limfjords Porter", i dag er brygmester på færøske "Okkara".
Og det er bestemt en god ting.

15 stemmer fik "Hr Frederiksen Væsel Brunch", der er et samarbejde mellem "Mikkeller" og "Amager Bryghus" på pladsen, som aftenens bedste Porter. Man har helt enkelt blendet de to stouts sammen i en og det syntes jeg ikke, at de slipper særligt godt fra. 7 af medlemmerne syntes til gengæld, at den var rigtig god og gav den 2 point - En gav den dog kun 1 point, men i den afstemning var jeg helt klart i undertal :)
"Hr Frederiksen Væsel Brunch" duftede tørt af chokolade/Baileys med en klar fornemmelse af alkohol. Den smagte smagte sødt og cremet - Lidt ligesom Baileys. Den var salt og alkoholen stak også lidt frem. Det gav mig en fornemmelse af chokolade stout - På den knap så gode måde, men som sagt, var flertallet af en helt anden mening.


Om det var IPA´erne eller Porterne, der vandt aftenes battle ? - Vi må vist konstatere, at den endte uafgjort :)


Vores blindsmagning var denne gang "Gæt en Britisk Ale" og det var også Niels, der stod for dette lille mysterium.

Valgmulighederne var:
Shepherd Neame, Spitfire, England - 4.5%
Belhaven, St. Andrews Ale, Skotland - 4.6%
Fullers, London Pride, England - 4.7%

Det var virkelig en opgave, som satte de fremmødte på en prøve:
En mente helt klart, at det måtte være en "Spitfire" fra "Shepherd Neame", hvorimod en anden sagde, at det var det helt bestemt ikke. Den slags tvister var der flere af, men selvfølgelig på venskabelig vis.
Stemmerne endte med 4 til "Spitfire", 4 til "St. Andrews Ale" og 5 til "London Pride" - Mere lige kunne simpelt ikke ende!
Det var en konkurrence, som Niels kunne være stolt af, så da han trak en "Spitfire" op fra baren, måtte de fleste af os se os overgået :)


En stor tak til Niels (og Martin) for en spændende og særdeles underholdende aften.

Næste gang har vi Årsmøde, så mød op og giv din mening til kende.
Efter mødet vil vi holde en smagning på engelske ale af Paul Hancocks egen import - Det bliver både nye og meget spændende øl.
Det er værd at bemærke, at i anledning af Årsmødet er prisen kun kr. 100,- :)
Brian

 

Aftenens øl:


1) Organic Pale Ale, 
    Samuel Smith,
    England, 5 %

2) Raasted Grill Øl,
    Raasted Bryghus,
    Danmark, 5 %

3) Lagunitas IPA,
    Lagunitas,
    USA, 6.2 %

4) Rocky Moutain IPA,
    Fort Collins Brewery,
    USA, 6.4 %

5) Islander IPA,
    Coronado Brewing co,
    USA, 7.0 %

6) Black Butte Porter,
    Descutes Brewery,
    USA, 5.2 %

7) Past Masters Double Stout,
    Fullers,
    England, 7.4 %

8) Okkara Portari,
    Okkara,
    Færøerne, 7.9 %

9) Hr Frederiksen Væsel Brunch,
    Mikkeller/Amager Bryghus,
    Danmark, 10.7  %

10) Coisbo Four - 
    Russian Imperial Stout,
    Coisbo Bryggeri,
    Danmark, 10 %

11) Masala Chili Stout,
    Bøvle Bryg,
    Danmark, 10 %