Juleøl ved Hornbeer

Den 26. november besøgte Jørgen Fogh Rasmussen fra Hornbeer os og gav de 25 fremmødte medlemmer en uforglemmelig aften. Hustruen og kunstneren bag de farvestrålende etiketter, Gunhild måtte desværre blive hjemme, da der skulle pakkes øl til både Norge og England. Heldigvis havde Gunhild afsat tid til at pakke Jørgens bil med øl til aftenen, så de købelystne medlemmer også kunne få stillet deres behov :)

Jørgens foredrag var fuld af baggrunds historier og ikke mindst humor:
Vi fik historien om den hvide dame på Selsø slot, som var inspirationen til “Dame Blanche” og om Jørgens bedstefar, Rasmus, som var bedre kendt under navnet “Ras på den grønne vej”. Han gav navnet til øllet af samme navn og da også han havde proble-
mer med bankvæsnet, var vi naturligvis også nød til at høre fortælling om “Grisk” og Spar Nord.
Historien fortalt ganske kort går ud på, at Spar Nord lagde sag an mod Hornbeer for at misbruge Spar Nords navn (Sparnar) og tabte. Det kom der en masse sjove e-mails, en enkelt video og tre øl ud af: “Ras” (Grisk Light), “Grisk” og “Viking Chili Stout” (Mega-
grisk). Faktisk kom der også en fjedre, men den kom ikke i almindelig handel - Vi var så heldige, at smage den ved sidste smagning i oktober og den har det tungerette navn “Sparnar UltraGrisk Licorice Coffee-Stout”.


Jørgens bud på en god aften var som følger:
1) Dame Blanche - 8,7%
2) Ras (Grisk Light) - 3%
3) Grisk - 6,4%
4) Barleywine - 10%
 - Tapas
5) Julehumle - 6%
6) Juleøl - 8,9%
7) Oak Aged Cranberry Bastard - 8,2%
8) Stjerne Nat - 10%
9) Jule Mumme - 8%
10) Viking Chili Stout (Megagrisk) - 10%

Vi gav de sædvanlige 2 point til aftenes bedste og 1 point til næstbedste øl, men det var ikke helt nemt med så mange gode øl:

Der var stemmelighed med 10 stemmer til “Grisk” og “Stjerne Nat” på tredjepladsen. Det var to vidt forskellige men også særdeles gode øl.
“Grisk” duftede meget af fersken/mango humle og smagte, som den IPA den er, også af det. Den var tilpas sød i det, havde en god mundfylde og var herligt bitter - Rigtigt guf for humleelskere.
“Stjerne Nat” duftede i forhold til “Grisk” ikke så kraftigt, men enebærrene var der samtidigt med syrligheden. Den smagte af syrlige enebær og korriander og var dejlig frisk i det.

Med 12 stemmer fik “Juleøl” lige et par stemmer mere og fik dermed aftenens anden-
plads. Den havde en sød aroma af  malt/karamel og lidt anis. Smagen var ligeledes sød og med karamelagtig malt, lidt anis og banan over sig. Den afsluttede ved at være dejlig bitter i eftersmagen.
Jørgen snakkede om, at lade den udgå af sortimentet, men lad os håbe, at han glem-
mer det igen - Især efter den modtagelse Juleøllet fik i Holstebro :)

Hele 18 stemmer fik aftenens vinder, “Viking Chili Stout” (Megagrisk). Den var choko-
lade- og lakridsagtig i duften og den var spids i næsen, hvilket helt sikkert skyldtes Chilien.
Den smagte af chokolade og lidt lakrids, var bitter og så varmede den i munden (Chili). Efterhånden som man fik anden og tredje slurk, var der måske lidt rigeligt chili i efter-
smagen - Men det kom an på om man kan lide lidt chilli i sin stout :)

Selvom om “Ras” kun fik 3 stemmer er det ikke ensbetydende med, at det er en dårlig øl. Kvaliteten denne aften var bare god!
Den duftede herligt af blomster/citrus humle. Smagen var også i den humlede retning og den smagte meget af citrus/orange humle og havde en god bitterhed. Den virkede en smule tynd/vandet i kroppen, men af en IPA på kun 3 % (Jørgen havde lige målt den) klarede den sig flot.
En rigtig god øl til frokost eller hvis man skal ud at køre bagefter.


“Gæt en klassiker” sprang vi over denne gang, da vi havde 10 øl på programmet allerede. Men vi skulle have en lille snack alligevel  - Formandens kone, Lis have lavet tapas til os og med en “Hornbeer, Barleywine” til, var det virkeligt lækkert. Tak for mad Lis - Det smagte dejligt :)


Et kæmpe tak skal også lyde til Jørgen Fogh Rasmussen for en uforglemmelig aften i Hornbeers tegn.
Jeg vil til slut ønske jer alle en rigtig god juleferie og vi ses i januar til smagning på Munkebo Mikrobryg.
Brian

Aftenens Hornbeer:

1) Dame Blanche - 8,7%
2) Ras - 3%
3) Grisk - 6,4%
4) Barleywine - 10%
5) Julehumle - 6%
6) Juleøl - 8,9%
7) Oak Aged Cranberry Bastard 
    8,2%
8) Stjerne Nat - 10%
9) Jule Mumme - 8%
10) Viking Chili Stout - 10%