WinterCoat

Den 28. maj var Niels Jørn og Disa fra WinterCoat på besøg. Det blev en uforglemmelig aften for de 14 deltagere, som blev forkælet med 7 lækre fadøl - De 5 af dem var på Cask og som 8. “øl” var der oven i købet en Bierbrand.
- Når en fadøl er på Caskfade vil det sige, at øllet serveres uden tilsætning af kuldioxid
  (CO2) og der derfor kun er den mængde kuldioxid i øllet, som fremkommer ved gær-
  ingen.
- “Bierbrand” vil sige en spiritus, der destilleret på øl.
Det er første gang, vi kun har fået serveret fadøl og standarden blev sat højt, da alle øl var af høj klasse.
Niels Jørn og Disa fortalte engageret om bryggeriets historie og om deres fascination af det engelske øl. Smagsmæssigt var de lige fra den milde, men bestemt velsmagende “More Please” til en af egne Disas favoritter, den cremede “Oatmeal Stout”.

De havde sat følgende menu op:
1) More Please - 3,8%
2) Yellow Jacket - 5,3%
3) Red Molly - 5,3%
4) Wildmose Øl - 5,8%
5) Oatmeal Stout - 5,4%
-   Gæt en Stout
6) India Gold IPA - 6,3%
7) Bierbrand - 40%
8) Old Ale - 6,5%

Som sagt var det en meget lige forestilling, hvor alle øllene (Også Beirbranden) fik stemmer. Lige skal ikke tage helt bogstaveligt idet to skilte sig ud med henholdsvis 10 og 12 stemmer, hvorimod de seks andre fik fra 2 til 5 stemmer - Man kan med lidt god vilje sige “lige i 2 niveauer” :).
Pointsystemet var det “gode gamle”, hvor vi gav 2 point til den bedste og 1 point til den næstbedste øl - Det gav denne placering:

2 stemmer fik både “More Pleace” og “Bierbrand”.
“More Pleace” havde en let brændt og sød duft. Den smagte ligeledes let brændt og sødt, men den havde noter af sød engelsk lakrids. Selvom den var på Cask var den lækkert frisk karboneret - Hhmm, bestemt ikke dårligt.
“Bierbrand”, som var destilleret på en IPA, var naturligvis hel anderledes og vi fik serveret den i små 2cl glas. “Bierbrand” duftede af tequila og havde en sød og tydelig alkoholagtig smag. Den var desuden lidt bitter med en hint af  “gammel humle” (Estere).

Der var 3 stemmer til “Red Molly” (Med CO2), der var rød med rødt skum ganske som navnet antyder. Duften var sjovt syrlig, bitter og med tydelige hentydninger af appel-
sinskal, hvilket kommer fra hibiscus, som også giver den røde farve. Smagen var ganske lig duften med en syrlig, bitter smag med tydelige noter af appelsinskal og en lidt bitter eftersmag - En interessant øl.

4 stemmer gik til “Old Ale” og “Yellow Jacket”.
“Old Ale” havde en aroma af brændt karamel iblandet en pæn mængde røg. Den smagte sødt, af brændt sukker/karamel, let bittert og af eg. “Old Ale” var herligt præget af en lang lagringstid.
“Yellow Jacket” (Med CO2) var en frisk sommerøl, som havde en frisk sød duft af frugt/abrikos. Den var lidt skarp i sit første smagsindtryk, men havde dejlige toner af letbrændte frugter/figener, bitterhed og lidt salt. Desuden var den herlig bitter i eftersmagen.

Der var 5 stemmer til “India Gold IPA”, der havde en sød aroma af blomstret humle. Smagen var sødt humlet med en god del bitterhed samtidigt med, at den var dejlig cremet.

10 stemmer fik den næstbedste øl, “Oatmeal Stout”, som jo var en af Disas egne favoritter. Den havde en herlig sød og chokoladeagtig duft - Rigtigt lækkert. Den smagte af chokolade og sød lakrids med lidt røgede nuancer iblandet. “Oatmeal Stout” var også dejlig cremet i konsistensen, men samtidigt lidt vandet - På den gode måde altså.

Hele 12 stemmer gik til aftenens vinder, “Wildmose Øl”. Det var aromamæssigt en sød og røget sag, der også havde lidt duft af alkohol i sig. Den havde en mild røget, sød smag og var dejlig rund i sin fremtoning. Mere i smag end i duft, så selv nogle af “antirygerne” måtte bøje sig :)

I imellem fadøllene fandt vi tid til vores “Gæt en klassiker”. Det var denne gang en Stout, der var på programmet og det var Erling, som stod for løjerne:
Krenkerup, Stout - 5,3 %
Gourmetbryggeriet, Blue Mountain Stout - 6,5 %
Bøllingsø Bryghus, Stovt Jubilæum - 7 %
Det lagde, som altid, grunden til en livlig diskussion - Øllen var ikke specielt humlet, smagte lidt af chokolade, men ikke af kaffe og det passede ikke på nogen af beskrivel-
serne af øllene...... Der gav 3 stemmer på “Gourmetbryggeriet”, 5 på “Krenkerup” og 6 på “Bøllingsø Bryghus”, med skribentens stemme på “Krenkerup”. Men også denne gang blev vi snydt, for Erling havde gemt en “Gourmetbryggeriet, Blue Mountain Stout” bag baren.

Endnu en gang 1000 tak til Niels Jørn og Disa for en rigtig hyggelig og helt uforglem-
melig aften. Vi ses til sommerfesten hos Hans og Linda.
Brian
 

Aftenens fadøl:


1) More Please - 3,8%

2) Yellow Jacket - 5,3%

3) Red Molly - 5,3%

4) Wildmose Øl - 5,8%

5) Oatmeal Stout - 5,4%

6) India Gold IPA - 6,3%

7) Bierbrand - 40%
    Lavet på en IPA

8) Old Ale - 6,5%