Fokus på Haderslev

Lokalafdeling Haderslev blev oprettet i sommeren 2003 i den historiske munkestue fra reformationens tid, der befinder sig under gadeplan i Haderslevs gågade.

Vi holder i dag til i kælderen hos Vin og Vært i gågaden i Haderslev.

Lokalformand Frank Zarp Truelsens svar på de 12 spørgsmål

1. Hvad synes du er den største succes I har haft i lokalafdelingen?

Den største succes er nok, at vi har et relativt lavt ambitionsniveau… dvs. vi kan li´ at mødes en lørdag eftermiddag og nyde noget godt øl og få nogle gode historier. Så længe vi holder os til det, har vi et temmelig højt deltagerantal – og det er jo superfedt!!!
Og så er vi jo berygtede for at vi altid har lidt ekstra i kælderen…

2. ...og hvad synes du er den største fiasko – om nogen?

At det ikke kan lykkes for os at samle folk omkring arrangementer som ”mad og øl” og ”blindsmagning” – de gange vi har forsøgt, har vi enten været ganske få, eller vi har aflyst.

3. Hvor mange medlemmer har I, og hvordan holder I dem orienteret om hvad der sker i lokalafdelingen?

Vi er 90 medlemmer lige pt. og de bliver orienteret om arrangementer m.m. via nyhedsmails og remindere, der bliver udsendt i en jævn frekvens.
Desuden er der meget kommunikation til vores møder, hvor vi ofte er omkring 25-30 deltagere.

4. Hvis lokalafdelingen fik 10.000 kroner foræret, hvad ville du så foreslå at I brugte dem til?

Jeg ville nok tage medlemmerne med på en tur til Tjekkiet, Belgien, Tysklang eller London.
Lad os finde urkilden til det gode øl, ville mottoet være. :-)

5. Hvordan gør vi, efter din mening, Danske Ølentusiaster endnu bedre som medlemsorganisation?

Lyt til de lokale ambitioner – det er bestemt ikke alle lokalafdelinger, der har de samme ambitioner for hvad hvad man vil og hvornår man vil det.
DØE skal fungere som øverste organ i en stor gruppe af individuelle underafdelinger, der hver især har deres egen agenda – udfording?..... ja!

6. Hvis du skulle give nyvalgte lokalformænd et godt råd, hvad ville det da være?

Lyt til dine medlemmer – hvad er det man vil lokalt!
Det er vigtigt at det er medlemmerne og ikke lokalledelsen, der bestemmer hvad retning man vil gå!

7. Hvis din lokalafdeling skulle på en øludflugt til udlandet, hvor skulle den så gå hen, hvis det stod til dig?

Belgien – og gerne området omkring Brugge.

8. Hvis din lokalafdeling skulle besøge et dansk bryggeri, hvilket skulle det så være, hvis det stod til dig?

Hancock i Skive – fordi det, udover Fuglsang og Thisted, er det sidste tilbageværende lokale/regionale bryggeri, der laver fabelagtig godt øl!
Vi er, i begejstring over alle de nye gode øl, der er kommet på hylderne, kommet til at skubbe vores gode gamle kvalitetsbryggerier i baggrunden. Jeg mener vi skal genopdage den klassiske danske brygkunst, og ikke mindst den gode danske undergærede øl!

9. Hvad er din største øloplevelse?

Det må være da jeg for første gang smagte en belgisk øl….
Det skal siges, at jeg indtil da, kun kendte til almindelig dansk konsumpilsner…
Pludselig kom den – og jeg kunne slet ikke kapere at øl kunne smage sådan… det var i øvrigt en Augustin Dubbel der tændte lyset for mig!

10. Hvad er din personlige yndlingsøl?

Hmmm….
det er jo ikke en definitiv liste jeg kan levere, da der hele tiden kommer nyt til og der er noget der forsvinder… og så er det jo oven i købet afhængig af årstid….¨
Jeg vil være så uforskammet at liste mine 10 favoritøl – i tilfældig rækkefølge…

Aecht Schlenkerla Rauchbier
Sierra Nevada Pale Ale
Fuglsang Early Bird
Thisted Limfjordsporter
Duchesse de Bourgogne
Rochefort 8
Flensburger Pilsener
Brasserie de vapeur – Saison de Pipaix
Mikkeller Jackie Brown
Einbecker Mai Bock

- og så er jeg generelt ret glad for øl fra Bøllingsø Bryghus og Virklund. Og naturligvis Fanø Bryghus og Bøgedal. Af udenlandske bryggerier kan jeg nævne St. Peters, Liefmanns, Duckrabbit og Samuel Adams…

Min liste kunne være meget længere – men det er de 10 der rykker lige nu… om en uge har det sikkert rykket sig :-)

11. Hvis en ølentusiast gæster dit lokalområde, hvilke(t) værtshus(e) anbefaler du da vedkommende?

Jeg vil nok anbefale Buchs Vinstue i Nørregade.
Et herligt gammeldags brunt værtshus!
Her tager det stadig op til 12 minutter at få serveret en fadøl (lige meget hvor travlt de har) – ikke fordi serveringen er doven, men fordi skummet skal sætte sig. Øludvalget er begrænset – men en lokal fadøl er alt man behøver - man kan oven i købet få solæg (sønderjysk specialitet), et stykke smørrebrød og en snaps på stedet, sååååå…..
Det er sgu klasse!!!

12. Hvad er, efter din mening, det bedste Danske Ølentusiaster har gjort?

Det er et ret entydigt svar: Fremme kendskabet til det gode øl!
Længere er den sgu ikke…
Jo – det er den faktisk… DØE har formået at samle yndere af det gode øl i en interesseorganisation, der sågar har noget at sige i forbrugerrådet – såååååå…. HØJT SKUM!

...finder du ved at klikke her!

Lokalformand

Frank Zarp Truelsen