Fokus på Hjørring

Lokalafdeling Hjørring dækker områderne Hjørring, Hirtshals, Bindslev, Sindal, Tårs, Østervrå, Vrå og Løkken. Vi er i øjeblikket 98 medlemmer. Vi var engang lidt flere medlemmer, men da den nye lokalafdeling i Brønderslev blev etableret, blev vores medlemtal reduceret med det antal medlemmer som boede i den sydlige del af dækningsområdet. Nu er vores medlemstal stabilt omkring 100 og vi forventer fremgang i de kommende år.

Vi afholder medlemsarrangementer næsten hver måned, eller 10 til 12 om året. Tidligere arrangerede vi VM i håndbryg - Vendsyssel Mesterskabet. Det var en stor succes. Blandt vinderne kan nævnes René Diget Søgaard nu Skagen Bryghus og Poul Højlund, senere Duelund Bryglade. Mellem vores tilbagevendende arrangementer kan nævnes: Besøg på Fishermans Rest i Nørre Lyngby, Trappistølsmagning i Sindal, Maratonølsmagning (Min. 42 øl), To gange en halv maraton: Løb 21 km og smag derefter 21 øl samt juleølsmagning.

Vi prøver hele tiden at kombinere traditionelle arrangementer med nye ideer,
således at der bliver nogle spændende arrangementer at mødes om.

Lokalformand Flemming Starcke-Jensens svar på de 12 spørgsmål

1. Hvad synes du er den største succes I har haft i lokalafdelingen?

VM i håndbryg (Vendsyssel Mesterskabet)  afholdt to gange i 2006 & 2007.

2. ...og hvad synes du er den største fiasko – om nogen?

Dogme-ølsmagninger: Afholdt to gange i 2011, begge gange tre fra bestyrelsen mødt (og ikke flere!)

3. Hvor mange medlemmer har I, og hvordan holder I dem orienteret om hvad der sker i lokalafdelingen?

På vores hjemmeside samt ved udsendelse af mails til medlemmerne.

4. Hvis lokalafdelingen fik 10.000 kroner foræret, hvad ville du så foreslå at I brugte dem til?

Genoptagelse af VM i håndbryg!

5. Hvordan gør vi, efter din mening, Danske Ølentusiaster endnu bedre som medlemsorganisation?

Store medlemsarrangementer, f.eks. åbent hus på et eller flere bryggerier. Har selv deltaget på et sådant på Ørbæk og Refsvindinge

6. Hvis du skulle give nyvalgte lokalformænd et godt råd, hvad ville det da være?

Saml en bestyrelse som du holder orienteret om alt og som du viser tillid og giver ansvar.

7. Hvis din lokalafdeling skulle på en øludflugt til udlandet, hvor skulle den så gå hen, hvis det stod til dig?

Belgien (Antwerpen, Brügge og Bruxelles)

8. Hvis din lokalafdeling skulle besøge et dansk bryggeri, hvilket skulle det så være, hvis det stod til dig?

Hornbeer

9. Hvad er din største øloplevelse?

2010: Afhentning af to gange tre kasser Westvleteren i to biler, (to nummerplader og aftale fra to forskellige telefoner)

10. Hvad er din personlige yndlingsøl?

Westvleteren 12

11. Hvis en ølentusiast gæster dit lokalområde, hvilke(t) værtshus(e) anbefaler du da vedkommende?

Fishermans Rest i Nørre Lyngby og Bryggeriet Vendia i Hjørring

12. Hvad er, efter din mening, det bedste Danske Ølentusiaster har gjort?

Har skabt en forening hvor ølinteresserede mennesker kan mødes om en fælles interesse - Og: medlemsbladet - Ølentusiasten

...finder du ved at klikke her!

Lokalformand

Flemming Starcke-Jensen

Ølmarathon - åbning med sabel!
Marathonølsmagning - sidst på aftenen.
Top 10 Ølsamgning på Sysseltinget.