Øllets Dag 2012

Den første lørdag i september er "Øllets Dag", dagen hvor det gode øl fejres over hele landet. I 2006 gik forbrugere, bryggerier og detailhandel for første gang sammen om at fejre dagen, og siden da har der landet over hvert år været afholdt masser af små og store arrangementer på Øllets Dag.

Herunder en liste over arrangementer på Øllets Dag 2012 sorteret efter lokalafdelinger.

Ved at klikke på lokalafdelingens navn i overskriften kommer du til lokalafdelingens egne sider.

Lokalafdeling Amager fejrer Øllets Dag på Islands Brygge på den lille plads foran Café Langebro den 1. september 2012:

kl. 12.00 begynder løjerne ved officiel åbning

kl. 12.10 er Øllets Dag på Amager i gang. Følgende bryggerier/virksomheder vil være repræsenteret:
            - Amager Bryghus
            - Hornbeer
            - Nørrebro Bryghus
            - CA Bryggeriet(Christiania)
            - To Øl
            - Toft Vin
            - Malmö Brygghus
            - Getränkeland
            - Hancock

 
        Herudover vil lokalforeningens kernemedlemmer være tilstede og udover udstillernes produkter, har gæsterne også mulighed for at inspicere Café Langebros righoldige udbud af gode øl.

kl. 17.00 Øllets Dag 2012 er slut. Afterparty på Café Langebro

Lokalafdeling Birkerød fejrer Øllets Dag i Allerød og Birkerød den 1. september 2012

  • 10:00 vil der være smagsprøver fra fire Bryghuse i Kvickly i Allerød
  • 11:00 vil en repræsentant fra Ølentusiasternes landsbestyrelse overrække Region Nordsjællands Ølpris 2012
  • 20:00 smager vi på dele af Proppen i Birkerøds store udvalg af øl

Lokalafdeling Esbjerg fejrer Øllets Dag 2012 med en miniølfestival på Torvet i Esbjerg

  • kl. 10.00 Åbnes der for miniølfestivalen, hvor man vil kunne smage på et udvalg af øl fra lokale bryggerier, desuden så vil der være smagsprøver på brød fra Gulbageren
  • kl. 14.00 Er der afgang på Pubcrawlen rundt til nogle af Esbjerg udskænkningssteder, der vil være en guide fra Danske Ølentusiaster med på rundturen
  • kl. 16.00 Er det slut på miniølfestivalen på torvet

Herudover vil lokalforeningen være at træffe fredag den 31-08 2012 i Super Brugsen, Strandby Plads, hvor man vil kunne få smagsprøver på nogle af de mange specialøl der sælges i Brugsen.

I ugen op til og efter øllets Dag vil der på hovedbiblioteket være udstilling af div. ølrelaterede ting, samt en del af bibliotekts ølbøger

Årets største øl-begivenhed finder sted lørdag d. 1. september fra kl. 10 – 17 på ”Humletorvet” , også kaldet Ryes Plads. Mere end 20 bryggerier er repræsenteret på pladsen denne dag, og der vil være mere end 100 forskellige øl at smage.

For 50 kr. får man 5 poletter og et smageglas. Ved fremvisning af gyldigt medlemskort får man 2 ekstra poletter. Man deltager også i en lodtrækning om ølbøger. Ekstra poletter koster 10 kr/stk.

Tag hele nabolaget/venner/familie og bekendte med derned, så de kan blive meldt ind i DØE. Nyindmeldte  får selvfølgelig også 2 ekstra poletter.

Også i år kan I stemme på den bedste øl. Blandt de indleverede stemmesedler bliver der trukket vindere af ølbøger. Nyindmeldte medlemmer på dagen deltager også i en lodtrækning om ølbøger. Alle vindere offentliggøres på årsmødet

Lokalafdeling Frederikshavn vil være at finde i "Sønder Gågade" fra klokken 11-14. (der blir spærret af fra tidligere Netto og ud til Pappas) Vores stand vil være at finde Søndergade foran nummer 37. Der vil blive delt ud af godt øl samt gode historier om foreningen. Efterfølgende med ølsmagning i gårdhave ved Vægteren og togtur til Skagen, hvor der er livemusik.

Læs mere hér: http://www.ale.dk/index.php?id=153

eller på facebook hvor man kan se hele dagens aktiviteter på en plakat: https://www.facebook.com/#!/groups/203884776297478/

31. august kl. 14-18, Skjold Burne Vinhandel, Kirkegade 9, 3300  Frederiksværk.

I samarbejde med Jan Eriksen fra Skjold Burne Vinhandel har vi i valgt at varme op til Øllets dag, med at dele ud af smagsprøver i forretningen. Kom ned og mød os og få en snak omkring det store øludvalg i forretningen.

1. september kl. 11-16, På havnen ved Halsnæs Bryghus i bygningen der hedder "Kontoret"

Vi står i lighed med de sidste 4 år med udvalgte øl fra forskellige mikrobryggerier. Kom ned på havnen og fejr Øllets Dag med os.

1. september kl. 11-16, Flydeprammen ved glaspusteriet: The Food Floating Lab

  • Sildens, Øllets & Æblets Dag!
  • - en del af Copenhagen Cooking

Spis godt på The Food Floating Lab, når kokkeelever, fra Erhvervsskolen Nordsjællands afdeling i Hundested, lægger til kaj i Hundested Havn med lækre og inspirerende retter på den ene side af flydeprammen og med Danske Ølentusiaster, Halsnæs afdeling - der sælger smagsprøver på godt øl på den anden side af flåden. I næsten alle retter er øl, humle eller mask. Højt Skum! Læs om sidste år på The Foof Floating Lab i Ølentusiasten nr. 64 side 70.

http://www.ale.dk/index.php?id=3994

http://sensommerdage.dk/sildens-dag

www.copenhagencooking.dk/

 

Lokalafdeling Haslev  fejrer øllets dag i samarbejde med Tønden  Jernbanegade 36 - 4690 Haslev

Kim Vaabengård – forhenværende brygmester på Stevns Bryghus – kommer og holder en af sine (måske sidste?) ølsmagninger. Kom og vær med til denne helt specielle begivenhed. Der vil være mulighed for at smage nogle af de mange spændende øl, der forhandles i Tønden.

Der er ølsmagning mellem 10 og 14 samt en lille event kl. 12.00, vi opfordrer alle til at komme og være med.

Lokalafdeling Herning fejrer Øllets Dag d. 1. september 2012

Lokalafdelingen vil have en stand på centertorvet i Herning Centret i samarbejde med Kvickly, Vinspecialisten, og Ikast Bryghus.

Der vil være smagsprøver på godt øl, og mulighed for at møde lokalafdelingen.

Fredag d. 31. August kl. 16-19 på centertorvet i Herning Centret.
Lørdag d. 1 september kl. 11-14 på centertorvet i Herning Centret.

...læs mere her!

Den Gyldne Hest & Danske Ølentusiaster Horsens byder velkommen til Øl & Cider Fest lørdag d. 1. september kl. 12 til 20 i  Håndværkerforeningen, Allégade 16A

...klik på Plakaten eller Flyer'en for yderligere oplysninger.

I år kan du møde 15 mikrobryggerier på ølruten rundt i strøggaderne i City. Hvor du også kan smage de forskellige øl, der i år deltager i konkurrencen om at blive Årets Kolding Øl. Det er Bjert Bryg, Trolden Bryghus og Kolding Bryglaug, der i al venskabelighed dyster om titlen. Så husk at få en stemmeseddel med rundt - der er præmier til en samlet værdi af 4.000,- kr. som bliver trukket blandt deltagerne i afstemningen.

Danske Ølentusiaster vil være på standene med mikrobryggerier, her vil vi sælge glas og poletter, så det muligt at smage på de gode sager. Desuden vil vi informere om foreningen og ordne indmeldelser. På en af standene vil man endvidere kunne smage resultatet af lokalbestyrelsens forsøg i brygningens kunst, vi serverer en Dronning Dorotheas Golden Ale.

I år får vi igen besøg af slukningskøretøjet Egtved Camping, en brandbil med fadølshaner med Fuglsangøl, som sørger for at slukke den værste halsbrand.

Cykeltaxien er atter at finde rundt om i strøggaderne, så hvis du bliver træt af gå, er der mulighed for at blive fragtet rundt til de forskellige stande.

City Kolding har atter i år fået brygget et specielbryg til lejligheden. I år er det Kolding Bryglaug, der i samarbejde med Frederiksodde Haandbryggerlaug, har brygget en lys Ale. Øllen vil være til salg i byens butikker så længe lager haves og udskænkes også på Den Engelske Pub.

Beerwalk Copenhagen - I samarbejde med Wonderful Copenhagen gennemfører vi den 1.9.2012 en tur rundt til gode ølsteder i København.

Hos BarleyWine, Admiralgade 21, 1066 København K vil man fra 24.8.2012 til og med den 1.9. (hvor Copenhagen Cooking finder sted) for 150 kr. kunne købe ølsæt bestående af:

  • Smageglas
  • Beskrivelse af de deltagende ølsteder
  • Kort
  • Ølbilletter til 10 smagsprøver

De deltagenede ølsteder er:

  • Pegasus Øl & Vinbar
  • Fermentoren
  • Bryggeriet Apollo
  • Brewpub København
  • Lord Nelson Bar
  • Den Tatoverede Enke
  • Bishops Arms
  • Nørrebro Bryghus
  • Ølbaren
  • Ørsted Ølbar

Vi tager det som udgangspunkt, at det vil være muligt at få smagsprøver i hele den åbningstid de forskellige steder har den 1.9. Hvor mange ølbilletter man ønsker at bruge på hvert sted er op til den enkelte deltager. 

Lokalafdeling Odense forvandler byen til én stor smagsoplevelse med bryggerier placeret ved mere end 15 stande rundt om i city fra Restaurant Grønttorvet i øst og hele vejen op igennem byen til H.J.Hansen vinhandel i vest. Flere steder i byen vil der være ølrelaterede smagsoplevelser til glæde for de mange ølnydere.

Kom og køb et smageglas til kun 20 kr. og smag så gratis øl fra Årets bryggeri og mange andre bryggerier fra hele landet, chokolade med øl/til øl, pasta med øl/humle, brød med øl og/eller mask fra ølbrygning, gode fynske specialiteter og meget andet.

Tag familien, gode kolleger, venner og bekendte med til Odense d. 1. september og få en god oplevelsesrig dag ud af det.

Det koster kun 20 kroner for et glas og en turguide, resten er gratis – altså på nær alle de gode øl og andre varer du får lyst til at købe med hjem.
Turguide kan downloades her: http://bit.ly/PzbnuC

Dagen sluttes af med musik, arrangeret af Radio Klubben, City Odense og Albani, på Flakhaven med bl.a. Panamah, Wafande, Niklas, Outlandis og Joey Moe

Lørdag den 1. september markerer Danske Ølentusiaster Øllets Dag sammen med 5 partnere her i Roskilde. Øllets dag har til formål at præsentere ølnyderne for et udvalg af de mange spændende øl, der brygges i Danmark. Det er lykkedes i år på 5 af byens udskænkningssteder.

På Bjergtrolden i Ringstedgade er der tændt op i grillen. Kokken har fremstillet et par grill-selv-menuer. Så klarer man resten selv. Der grilles mellem 15.30 og 19.30. Ud over det normale udvalg fra fad, vil der være et par nyheder. Info om menuerne på Bjergtoldens hjemmeside.

I Lützhøfts købmandsgaard ligeledes i Ringstedgade kan man fra kl. 10 få smagsprøver på Gamle Carlsberg. Danmarks længst producerede øl (1846) som blev solgt, da den gamle købmandsgård var ny.

Hos Druedahls i Skomagergade kan man prøve deres sortiment af fadøl fra Nørrebros Bryghus.

Bryggergaarden på Algade har i perioden 11 – 15 tilbud på forskellige øl fra Fur Bryghus.

Hos Gustav Wied i Hersegade er der ølvalg. Carls Special, Ale nr. 16, Hancock Black lager og Hornbeer Brown ale konkurrerer om at blive dagens øl fra fad. Man kan stemme og vinde.

Lørdag den 1. september 2012 er det igen Øllets Dag, og Danske Ølentusiaster – Rødovre Lokalafdeling markerer dagen med to arrangementer.

I samarbejde med Super Brugsen, Vallensbæk Stationstorv 80, 2665 Vallensbæk Strand, byder vi på smagsprøver mellem kl. 10 og 15.

I samarbejde med Getränkeland, Rebæk Søpark Butikscenter, Immerkær 27, 260 Hvidovre, byder vi på smagsprøver mellem kl. 10 og 17.

Begge steder kan du kigge forbi og få en smagsprøve på en af de mange spændende varianter af øl der er på markedet i Danmark i dag. På Øllets Dag kan du kigge forbi og få en snak med en af vores frivillige.

Hos Skovgaard Vine, Elmedalsvej 1, 4200 Slagelse, vil der være forskellige aktiviteter, f.eks. vil Dagmarbryggeriet komme og skænke og fortælle lidt om deres øl.

Det hele foregår den 1. september fra klokken 10 til 13.

I år vil vi fejre Ølentusiasternes fødselsdag med en ølmesse i "Hestestalden på Borgerskolen" Skolegade 2 C i Thisted .

Arrangementet er Lørdag d. 1. September, i tidsrummet fra kl. 11.00 til 15:30. Der vil være stande med forskellige øl fra nær og fjern, der vil også være håndbrygger stand, her kan man få en snak om hvordan man selv kan lave sit øl. Guldbageren vil lave smagsprøver af brød med øl og slagteren vil ligeledes levere forskellige smagsprøver, til dem som bliver sultne....på fast føde vil der være en rød pølse.

Lokalafdelingen vil være tilstede med en håndbryggerstand , hvor de håndbryg - interesserede kan se hvordan man kan lave sin egne øl og der vil, naturligvis være mulighed for at smage, samt få en snak med en håndbrygger.

Det koster 60 kr. pr. deltage. For dette lille beløb, får man udleveret smageglas (som mand må tage med sig hjem ) samt seks øl-poletter, medlemmer får en ekstra polet. Mod aflevering af en øl-polet på en stand kan man så få en smagsprøve. Har man lyst til at smage flere øl, kan der frit købes flere poletter. (6 poletter for 50 kr. ). Så tag naboen , konen / manden under armen , og mød op i Hestestalden og få en hyggelig lørdag eftermiddag , i selskab med godt øl.

Lokalafd. Vejle fejrer Ølletsdag i Kvickly, samt på Cafe den gl. Arrest.

Kl. 10 til 15 deler vi smagsprøver ud i Bryggen ved Kvickly.
Der vil også være mulighed, for at smage på andre delikadesser fra Kvickly.

Ca. kl 19.30 vil vi være på Cafe den gl. Arrest og slutte dagen med et godt
glas øl fra barens store udvalg. Læs mere på : www.vejle.ale.dk

Alle er velkomne, hele dagen.
 

Vi vil i år være til stede i 6 butikker – det er rekord.

I alle butikker er det deres øl vi udskænker smagsprøver på - vi medbringer materiale om foreningen – har en konkurrence hvor der trækkes lod om en ølgave blandt dem der melder sig ind – og giver 50.- kr. i rabat ved indmeldelse på dagen.
 

Herunder listen over de butikker vi vil være i fra klokken 11-14 lørdag den 1. september:

  • Super Best Nyborg
  • Kvickly Nyborg
  • Super brugsen Ferritslev
  • Super brugsen Ørbæk
  • Dagli’brugsen Ullerslev
  • Føtex Nyborg

Lokalafdeling Aalborg fejrer Øllets Dag med en BEERWALK SPECIAL i Aalborg

PROGRAM for BEERWALK SPECIAL

der afvikles lørdag den 1. september på Øllets Dag mellem kl. 13:00 og 18:00

13:00 indskrivning og start fra standen ved Toldbod Plads ud for John Bull Pub

14:30 det sidste hold sendes af sted

17:00 samling på Heidis Bier Bar der uddeles præmier til de dygtigste.

Alle er velkomne.

Vi håber at mange vil være med til at markere Øllets Dag 2012 så vi i fællesskab kan fejre det gode øl, og hjælpe hinanden med at give det gode øl den opmærksomhed det fortjener.

...se PRESSEMEDDELELSEN for yderligere oplysninger!

Øllets dag i Viby Centeret. Sidste år var en succes, kan vi toppe det?

Ja da, igen i år vil Danske Ølentusiaster Århus Syd belejre Viby Centeret i det gode øls tjeneste.

Foran Brdr. Schmidt Vinspecialisten (som i dagens anledning vil have rabat på sortementet) . Der vil være masser af GRATIS smagsprøver fra en masse bryggerier.

Så kom og smag, få evt. en snak med  brygmesteren eller en af os fra Lokalafdeling Århus Syd

Vi vil få hele centeret til at ose af ølstemning.

Arrangementet er fra kl. 10.00 til kl. 15.00