ALT OM KØGE ØLDAG 2012!

Køge Øldag 2011 blev en stor succes. Køges mest smagfulde initiativ trak 915 gæster fra Køges store opland – og derfor bydes der igen indenfor til Køge Øldag 2012, lørdag den 25. august fra kl. 11.00 – 21.00, hvor et af Danmarks mest atmosfære fyldte gårdmiljøer, Hugos Gård, danner en festlig ramme.

Køge Øldag 2012 arrangeres i samarbejde med Danske Ølentusiasters Køge Lokalafdeling og Hugo's Kælder, og der har været arbejdet hårdt for at sikre de, der gæster Køge Øldag 2012, et fantastisk øludvalg – og så er det rigtigt glædeligt at adskillige øl får premiere i netop Køge, så endnu en grund til at møde op.

Her kan du endvidere læse om

• Hvilke udstillere du kan finde i Køge,
• Priser og praktiske oplysninger,
• Frivillige søges til Køge Øldag 2012,
• Og hvor du lettest kommer til Køge med tog/bus.

Sidste år havde arrangørerne sammensat et hold af velkendte og spændende bryggerier – men i år er Køge Øldag 2012 rykket op i Superligaen og oplevelserne vil således stå i kø.

Nye udstillere!
I forhold til sidste år er der sket udskiftninger på udstillerholdet, idet arrangørerne ikke ønsker, at Køge Øldag skal være stationær – men hele tiden forny sig.

Arrangørerne har i år sikret sig, at øldagens gæster kan møde Hornbeer - kåret som Danmarks bedste bryggeri og bryggeriet der sidste år stod bag årets 2 bedste ølnyheder - Midtfyns Bryghus - mange gange præmieret bryghus og blandt de allerbedste i Danmark - Fur Bryghus - renere vand fås ikke i brygprocessen - Indslev Bryggeri og deres nye brand Ugly Duck Brewing der kommer med nogle fantastiske bryg, Det Lille Bryggeri med de meget store smagsoplevelser, Mikrobryggeriet med de nørdede øl, Crooked Moon fra København, de lokale bryghuse, Stevns og Braunstein, samt de to ølimportører og grossister, Beer Factory samt Øldepotet.

Hugos vil til dagen opstille 3 ekstra barer – en med 4 danske mikrobryg, en med 4 kompromisløse amerikanske bryg og endelig en med 4 unikke belgiske bryg.

Endelig vil det være muligt at se en arbejdende stand, hvor der i løbet af dagen vil blive sat 2 bryg over kedlerne, så interesserede kan se hvorledes processen former sig, og så vil det være muligt at smage øl fra håndbryggerne, De Eneste 2, fortæller formand Thomas Ensbye fra Danske Ølentusiasters Køge Lokalafdeling.

Flere end 150 forskellige øl!
Det vi være muligt at smage langt flere end 150 forskellige øl, og der vil være øltyper som pilsner, bock og dop-peltbock, stout, porter, hvedeøl, barley wine, IPA' er, økologiske øl, vintage øl, cider, pale ale, høstbryg, autentiske bryg, engelske bitters, dubbel og tripel, browns ales, rauchbier, og let humlede hvedeøl.

I år vil der være adgang både fra Bag Haverne og fra Brogade, hvilket skulle minimere kødannelser, og sikre at gæsterne med det samme kan tage udbuddet i øjesyn.

Køges borgmester Marie Stærke vil også i år foretage den officielle åbning af Køge Øldag 2012, og så vil der kl.18.00 være levende musik fra scenen i Hugo's Gård.

Hvad koster det?
For 100,00 kroner modtager man et smageglas, en festivalguide samt 5 poletter som omveksles til smagsprøver. Derudover kan man købe flere poletter, 5 stk. for kr. 50,00 og for 100 kroner udleveres der 11 poletter. Salg af poletter sker i DiBa Bank, hvor vore frivillige for en dag har overtaget bankskranken. DiBa Bank ligger inde i Hugos Gård, og således der hvor det hele sker.
Adgangskort kan også købes i forvejen enten hos Visit Køge (Turistkontoret) eller hos Hugos.

Klik ind på www.koege-oeldag.dk.
På øldagens hjemmeside, der løbende opdateres, vil det være muligt at hente yderligere oplysninger, og når festivalguiden er klar fra vor grafiker og layout’er, vil det være muligt at downloade denne.

Presseinformation og live udsendelse i Radio Køge!
Op til Køge Øldag har pressen nærmest stået i kø for at berette om dagen, og
derudover vil Radio Køge op til dagen bringe 60 radiospots, afvikle en konkurrence, bringe en direkte ølsmagning i studiet, og endelig har arrangørerne  lokket Radio Køge til at flytte det mobile studie ned i Hugos Gård, hvorfra der sendes live fra 11 – 15.

Vi man lytte til Radio Køge, kan denne findes på følgende frekvenser:
Midtsjælland (Borup senderen) 106,8 MHz,
Østsjælland (Køge senderen) 98,2 MHz
Sydsjælland (Hårlev senderen) 106,2 MHz
Yousee Køge 90,6 MHz

Ingen Øldag – uden frivillige!
Køge Lokalafdeling mangler frivillige til vagten 14.30 – 22.00 og der vil være opgaver som indgang, i butikken, oprydning, poletsalg etc. Og selvom vi har frivillige har vi endnu ikke frivillige nok til denne vagt, så hvis der i regionen måtte være nogle der bare har lyst til en kanon-oplevelse, så send en mail til lokalafdelingens næstformand, Jan Schmidt, på mail jan.schmidt(at)remove-this.ale.dk hurtigst muligt.

Ved tilmelding kvitterer vi med en polet pt. time (runder dog op til 8 stk.), en kasse med 12 julebryg (0,5 l) fra et velanskrevet dansk mikrobryggeri, og derudover 2 poletter på lige fod med lokalafdelingens egne medlemmer. Poletter kan udleveres fra kl. 11.00 i lokalafdelingens butik, og frivillige har selvfølgelig gratis adgang, ligesom lokalafdelingen sørger for lidt aftensmad.

Besøg lokalafdelingens butik!
I lokalafdelingens butik er der mulighed for at vinde flotte præmier i det ameri-kanske lotteri, f.eks. spændende ølgaver, gavekurve samt returbilletter med færgen til Bornholm  eller mellem Spodsbjoerg-Tårs etc., eller anskaffe sig Køges helt specielle ølshampoo – ”Højt skum og resten i håret”,

Tag toget eller bus til Køge!
Trafikalt ligger Køge fint for den kollektive trafik. Hvis du klikker her, vil du finde en oversigt over tog og bustider fra Fakse Ladeplads, Rødvig, Roskilde, Ringsted, Haslev og Næstved.

Sluttelig håber jeg at alle i vor lokalafdelingen vil bakke op om Køge Øldag – og kollegerne i Køge glæder sig til at byde alle ølentusiaster velkommen til denne festlige dag i historiske rammer.

Højt skum
Finn-Peter

/5. aug. 2012 20.35