Fokus på Svendborg

Lokalafdelingen Svendborg har til huse på Færgegården direkte ned til Svendborg Sund, hvor langt de fleste arrangementer afholdes, og som regel med 20 % fremmøde.

Vi har gennem snart 10 år (jubilæum 2013) været rundt om stort set alt hvad der rører sig i den danske ølverden, samt belgisk, engelsk, italiensk, tysk og amerikansk øl.

Ud over det faste lokale på Færgegården, har vi valgt at afholde den årlige smagning af Årets danske Ølnyhed på Vintapperiet i Salig Simons Gård.

Hvad angår ølsteder kan også anbefales, Hotel Ærø, Børsen/Face Inn, Hansted og Kahytten.

Derudover har vi gode indkøbssteder, Den Gamle Butik i Bagergade med Belgisk øl, Vinspecialisten i Korsgade altid mange nye, Vintapperiet franske og danske, samt supermarkederne.

Lokalformand Torben Guldagers svar på de 12 spørgsmål

1. Hvad synes du er den største succes I har haft i lokalafdelingen?

Vi har haft mange, en af dem er vores deltagelse i Kulinarisk Sydfyn.

2. ...og hvad synes du er den største fiasko – om nogen?

De få gange hvor vi har været nødt til at aflyse et arrangement.

3. Hvor mange medlemmer har I, og hvordan holder I dem orienteret om hvad der sker i lokalafdelingen?

Vi har 135 medlemmer, og de holdes orienteret via hjemmesiden samt ved direkte mail.

4. Hvis lokalafdelingen fik 10.000 kroner foræret, hvad ville du så foreslå at I brugte dem til?

Helt sikkert til en ølrejse, som kunne blive ekstra spændende med sådan et tilskud.

5. Hvordan gør vi, efter din mening, Danske Ølentusiaster endnu bedre som medlemsorganisation?

Eventuelt endnu mere synlig i medierne.

6. Hvis du skulle give nyvalgte lokalformænd et godt råd, hvad ville det da være?

Få så mange som muligt til at komme med forslag til arrangemnter.

7. Hvis din lokalafdeling skulle på en øludflugt til udlandet, hvor skulle den så gå hen, hvis det stod til dig?

Helt sikkert til Bamberg.

8. Hvis din lokalafdeling skulle besøge et dansk bryggeri, hvilket skulle det så være, hvis det stod til dig?

FUR

9. Hvad er din største øloplevelse?

Vi havde en tur til Antwerpen for år tilbage

10. Hvad er din personlige yndlingsøl?

Chili Tripel fra Midtfyns Bryghus

11. Hvis en ølentusiast gæster dit lokalområde, hvilke(t) værtshus(e) anbefaler du da vedkommende?

Vintapperiet i Salig Simons Gård

12. Hvad er, efter din mening, det bedste Danske Ølentusiaster har gjort?

Helt klart den årlige Ølfestival

...finder du ved at klikke her!

Lokalformand

Torben Guldager

...overrækkelsen af diplomet for Den regionale Ølpris Fyn 2012
Medlemsmøde.