Ref. Fra DØE Næstveds årsmøde 2012 torsdag den 27. september

Efter velkomst ønskede vi Michael Rasmussen tillykke med fødselsdagen og at han siden sidst, var blevet far.

I den anledning havde han taget øl med : Willemoes Ale.

Vi har nogle priser, som vi uddeler hvert år i forbindelse med Årsmødet:

Årets Dovne Øl. Uddeltes ikke da ingen i det forløbne år, havde været mere doven end sædvanligt.

Årets Kvajebajer uddeltes heller ikke da ingen havde kvajet sig ekstraordinært. ingen tabte bakker med ølshots, ingen der havde hældt et anker øl ud over mødelokalets gulv. Jørgen vrøvler stadig om det der sure sprøjt, som laves af vindruer der trædes med de bare føder.

Men Årets Ølhund blev uddelt til ikke mindre end 7 medlemmer nemlig Tour de Biere - Team Næstved.
De 7 havde på cykel kæmpet sig gennem regn og blæst op gennem Jylland, og på den vis synliggjort Næstved lokalafdeling. Næstved holdet var det største hold på Touren, (de havde også besøgt et antal bryggerier på vejen).
Sammen med diplomet modtog holdet en porcelænshund og en øl.

 

Der manglede desværre 3 fra holdet - så de har deres fine diplomer til gode.

( se endvidere HER )

 

Lars Rasmussen blev herefter valgt som dirigent.

Undertegnede aflagde en kort beretning om årets gang.

I forbindelse med debat om beretningen, kom medlemmerne med flere forslag til næste års aktiviteter.

Martin Jensen gennemgik vore finanser.

Undertegnede blev genvalgt som formand. Jeg understregede dog at det kun var for et år mere.

Poul Erik Jensen blev genvalgt som næstformand.

Det blev besluttet at vi skulle vælge 3 bestyrelsesmedlemmer. 5 blev foreslået, efter skriftlig afstemning blev: Jan Vang-Ahlgren, Peter Birck og Marianne Ottesen valgt.

 

Så skulle vi have øl. Herman Olsen og undertegnede kastede os ud i porter/ stoutens historie og diverse anekdoter.

Vi smagt på følgende 9 øl:

1. Herslev økologisk porter 6,5 %. Fik 5 stemmer
2. Næstved Bryghus Kaffeporter 7,5 %. Fik 0 stemmer.
3. Ebeltoft Gårdbryggeri Porter 7,5%. Fik 3 stemmer.
4. Del Borgo Keto RePorter 5,8%. Fik 1 stemme.
5. Fullers Past Masters Double Stout 7,4%. Fik 1 stemme.
6. Svaneke Den Udødelige Hest 7,2%. Fik 0 stemmer.
7. Guinness Foreigen Extra Import from Nigeria 7,5%. Fik 1 stemme.
8. Refsvindinge Cat porter 7,4%. Fik 3 stemmer.
9. Ugly Duck Rye Porter 7,8%. Fik 9 stemmer.

Det betyder at det er Ugly Duck Rye Porter vi skal smage igen til januar mødet.

Ref. Finn-Peter Andersen
Lokalformand.

/3-10-2012

 

(Klik for forstørrelse)