Franske hjemmesider

Fransk øl har ikke været i særlig høj kurs i Danmark. Frankrig har da også været udsat for den samme koncentration i bryggerierne som Danmark. Færre og færre bryggerier har produceret mere og mere af forholdsvis få, og ikke altid spændende, øl.

Men, ligesom Danmark, har Frankrig i de seneste år set en opblomstring af små og knap så små bryggerier, der, i det mindste for en dels vedkommende, brygger godt og spændende øl.

At Frankrig også har en spændende fortid på bryggeriets område kan man gøre sig bekendt med på adskillige bryggerimuseer i det nordlige Frankrig.

Her en række links, der burde gøre det nemmere at orientere sig i det franske 'øllandskab', men, som altid når det gælder Frankrig, er et vist kendskab til det franske sprog nærmest en nødvendighed. De to første links er begge gode indgange til fransk øl.

 

Den franske bryggeriforening - l'Association des Brasseur de France - har en glimrende hjemmeside, hvor man bl.a. kan finde en liste over samtlige medlemmer, en liste over hvilke bryggerier man kan besøge og en liste over franske bryggerimuseer, foruden artikler om øl, gastronomi og sundhed.

God side med oplysninger om franske øl, bryggerier, museer m.m. - og så fås den også på ENGELSK!

Der er virkelig mange oplysninger at hente, og siden bliver opdateret jævnligt.

Også en række interessante links.

 

Castelein brygger Ch'ti, som man støder på i danske forretninger. Siden findes i en engelsksproget version.

Brasserie Duyck brygger Jenlain - vel nok den bedst kendte Bière de Garde - hjemmesiden kan også leveres på engelsk.

Et af Nordfrankrigs bryggerimuseer, og ikke det ringeste. Siden findes kun på fransk, men en del billeder viser dele af museet.