Rundviser på De Halve Maan

Fredag

Brugge.

Vi var som sædvanlig sammen med Kgs Lyngby, og vi fløj sammen fra Kastrup fredag morgen til Zaventem lufthavnen uden for Bruxelles. Derefter var der afgang med toget til Brugge, nordens Venedig, hvor der var aftalt bryggeribesøg på De Halve Maan Der var dog tid til at skylle halsen inden bryggeribesøget på en af de hyggelige fortovsresteraunter. Besøget startede med frokost, hane tilberedt med Delirium Nocturnum, samt en dessertbuffet. Fremragende. Bryggeriet er kendt for Straffe Hendrik, men den brygges nu af Liefmans i Oudenaarde Nu brygges der en lys pilsner, Brugse Zot. Efter frokosten var der rundvisning på det gamle bryggeri af en charmerende ung dame.

Kirken i Brugge. Ret imponerende.
Brugse Beertje
Delerium Cafe. Billedet her er godt nok fra søndag formiddag.

Der er meget at se på det gamle museumsbryggeri. Det er det mest imponerende jeg til dato har set. Inden vi forlod Brugge var der også tid til at aflægge Brugse Beertje et besøg. Det mest velassorterede værtshus i byen. Kl. 18 var det retur til Bruxelles for indkvartering på de forskellige hoteller. Der var aftensmad på Biercircus . Senere på aftenen var det tiden til efterslukning på Delirium Cafe Det mest velassorterede øltempel i Bruxelles. De garanterer altid at have over 2000 øl på køl! Der kunne vi godt få et par uger til at gå.

Lørdag

Grand Place

Lørdag var det så tiden til at prøve ølfestivallen af for alvor. Midt på Grand Place er stillet telte op med stande for de forskellige bryggerier. Man køber en håndfuld kapsler, i snit koster en øl 3 kapsler, og så er det ellers bare om at go ahead! Til forskel fra andre festivaler, får man her en hel øl! Dagen igennem var der forskellige optog og underholdning på pladsen. Blandt andet et hold styltegængere steltenlopers van merchtem Den sidste på holdet gik rundt på to elmaster. Aftensmaden blev indtaget på Les Trappistes, hvor menuen stod på and à la Rodenbach og is med Rochefort.

Styltegængere.
Hardcore St. Feuillien fans
Stemningsbillede efter aftensmaden på Les Trappistes
De Dolle Brouwers

Søndag

Westvleteren

Efter morgenmaden startede vi med et besøg på Bryggeriet på Grand Place en hyggelig brewpub.

Ved middagstid var det tid til en tur på landet i en turistbus med Tony som guide. Første stop var De Dolle Brouwers i Esen. Et hyggeligt lille bryggeri med bar, cafe og øludsalg selvfølgelig. Deres mest kendte øl, Stille Nacht var desværre udsolgt, men der lå da en ny forsyning og gærede i egetræstønder i kælderen. Vi smagte på de andre produkter og deres hjemmelavede pate.

Sint Sixtus

Efter et par hyggelige timer i selskab med de skøre bryggere kørte vi videre til Westvleteren hvor næste stop var ved Sint Sixtus klosteret. Her brygges noget af verdens bedste øl. Grøn, blå og gul Westvleteren. Der var desværre totalt udsolgt af øl, så rygterne talte sandt! Men vi kunne da heldigvis få det serveret i Cafe In de Vrede som ligger over for klosteret. Der blev også smagt på osten.

Næste stop var Poperinge hvor vi aflagde Cafe Falstaff et besøg. Vi skulle jo smage Poperings Hommelbier på åstedet. Inden vi forlod området skulle vi lige en tur ud i en humlemark for et fællesfoto, inden vi returnerede til Bruxelles.

 

Besøg i humlemark i Poperinge

Vi ser frem til den 8 Beer Weekend 2006

Søren Christensen 20050916

Her er så beretningen om vores anden tur til Belgien i 2005. Formålet var at besøge den 7 Belgian Beer Weekend ølfestival på Grand Place i centrum af Bruxelles.

Der blev serveret meget godt øl.
HØJT SKUM på Grand Place. Søren Niels Peter Anders & Gintare
Skilt fra De Dolle Brouwers
Udsigt over Brugge fra bryggeriet
Manneken Pis var også på rundtur
Et af kølerummene på Delerium Cafe
Manden med leen var også på Grand Place
Blindsmagning
Sen aften på Grand Place
Et absolut must for en ølentusiast i Belgien. Tim Webb`s bog Good Beer Guide Belgium. Nu i 5 udgave fra 2005
En anden uundværlig ting er The Belgian Beer Routes. Et kort med navne og adresser på samtlige bryggerier i Belgien.