Julefrokost 26/1 2013 - tilmeldingsfrist 21/1 2013

Husker I sidste års julefrokost ???

Vi har igen lokket kokken Christian til at lave lækker mad til os, og han vil ligesom sidste år være til stede og sørge godt for os under hele middagen.

Med i prisen er en velkomstøl, som vil stå på bordet, når I kommer, og efter middagen desuden Laurids varme øl, som i år bliver brygget over en frisisk opskrift samt kaffe/the.

Derudover vil der være mulighed for at købe et udvalg af forskellige øl til favorable priser.
I skal naturligvis heller ikke snydes for det populære amerikanske lotteri med præmier.
Så husk kontanter (mønter) til køb af øl og lodder - samt evt. en bærepose hvis I vil købe øl med hjem.

Arrangementet er naturligvis åbent for alle medlemmer, men har du fået lyst til at deltage som gæst så kontakt næstformand Astrid Olufsen på mail: astrid.olufsen(at)remove-this.ale.dk

Prisen vil være kr. 325,- og for denne beskedne sum kan I glæde jer til at nyde følgende lækre 3-retters menu:

Forret:
Ristede, marinerede tigerrejer og blåmuslinger på bund af spæde salater, cherry tomat, exotisk karrykompot, limecreme og spirer.

Hovedret:
Duet af svin: ølmarineret, rosastegt svinemørbrad, soufflefars med nødder og marsala, hertil rødbedepure,  syltet løg og crunch.
Serveret med grov kartofelmos med bacon og svampecremesauce.

Dessert:
Lun chokoladekage med råsyltede bær, jordbærcolis, vaniljecreme, brændt hvid chokolade og mandelknas,  pyntet med friske rosenblade.

Tilmelding: sker via hjemmesiden klik her

Betaling for mad, velkomstøl, varm øl og kaffe/the:
skal ske samtidig på konto 1551-11020127 (husk altid navn/medlemsnr. samt dato for arrangement ved indbetaling).

Drikkevarer:
der kunne købes et udvalg af forskellige øl kontant på stedet ved arrangementet.

Sted / tid:
festlokalet 1. sal på Treschowsgade 2, 7100 Vejle kl. 18.00-01.00.

Fristen:
er senest mandag den 21/1 2013 for tilmelding og indbetaling.


For yderligere information:

næstformand Astrid Olufsen
astrid.olufsen(at)remove-this.ale.dk
tlf.: 51 89 54 00