Generalforsamling og St. Patrick's Day (The New Cat Pub) 16/3 2013.

 

Så nærmer tiden sig for både generalforsamling i Odense, og St. Patrick Day som The New Cat Pub tradionen tro fejrer med masser af levende musik.

Lokalafdeling Vejle vil selvfølgelig deltage i begge dele og prøver i samarbejde med naboafdelinger at få arrangeret buskørsel til Odense.
Mere om dette følger.


Generalforsamlingen.

11:00-12:45 Den fynske Ølsmagning.

Registrering sker i idrætshallen og starter kl. 11.00. HUSK medlemskort ! 
Ved registreringen udleveres et smageglas samt materiale til Generalforsamlingen.

Region Fyn er atter vært ved dette årligt tilbagevendende arrangement.
Den fynske Ølsmagning afholdes i tidsrummet kl. 11.00-12.45 i idrætshallen, hvor også indskrivningen foregår. 
Region Fyn oplyser, at de fleste fynske bryggerier/bryghuse har meldt deres ankomst.
Prisen for poletter til ølsmagningen er som altid 50 kr. for 6 poletter. Enkeltpoletter for 10 kr.
De udleverede smageglas anvendes til Den fynske Ølsmagning.
Deltagelse i denne ølsmagning kræver ikke tilmelding forud.
 
13:00-18:00 Generalforsamling.

Generalforsamlingen afholdes i den nye festsal og starter præcist kl. 13.00 med forventet afslutning kl. 18.00. Der må IKKE drikkes øl i festsalen.
Midtvejs i Generalforsamlingen holdes en pause, hvor der serveres kaffe og øl.
 
18:15-21:00 Spisning & Ølsmagning.


Spisning starter kl. 18.15 i idrætshallen efterfulgt af ølsmagning kl. ca. 19.00.
Afslutning senest kl. 21.00.

Efter generalforsamlingen vil der være spisning, efterfulgt af en spændende ølsmagning, som Torben Mathews fra ”You´ll Never Walk Alone” i Kolding vil stå for.
Til jer, som ikke før har oplevet ham, kan vi kun sige: han er en oplevelse !

Deltagelse i spisning og ølsmagning kræver tilmelding SENEST DEN 25. FEBRUAR 2013 på http://www.ale.dk/index.php?id=4259

Der er delvis egenbetaling på 50 kr. for deltagelse i spisning og smagning.
Her skal du også bestille, hvis du ønsker en frokost-sandwich.
Prisen for sandwichboller er 30 kr. som betales ved udleveringen.


St. Patrick's Day (The New Cat Pub).

Og hvor kunne det så være mere passende at fortsætte dagen end her ?  
St. Patricks Day vil være med Live musik fra kl. 15:00-05:00.
Der kommer 6 forskellige bands og spiller live musik i 12 timer bl.a. Tom Donovan.
Programmet kommer snart.
Det samme gælder også tickets på forsalg.


Vel mødt.

Højt Skum Vejle